Læserbrev
Ægte bæredygtighed kræver økonomiske reformer og 0-vækst
Ud med de politikere, der sætter spekulationsøkonomi over bæredygtighed, skriver Jesper Petersen.
|
Modsat af hvad de mange grønne skåltaler i disse år hævder, er vi milevidt fra at leve i et bæredygtigt samfund og en bæredygtig verden.
Uden dermed at ville anspore til håbløshed skal jeg kort nævne nogle af vore problemer:
Efter mange års fremgang går økologien nu tilbage. Den politisk vedtagede beskyttelse af drikkevandet flopper igen, igen. Kun knap to procent af områder, der for 30 år siden blev udpeget til at være pesticidfrie, er det i dag.
Ind med ægte bæredygtigt landbrug.
De sørgelige rester af agerlandets biologiske liv er yderligere (forgiftnings)truet. EU godkendte i 2023 en tiårs forlængelse af det aktive stof glyphosat i (det amerikanske selskab, red.) Monsantos helvedesgift Roundup. I december genmodificerede NGT-fødevarer, og forleden godkendte EU så en problematisk handelsaftale med Sydamerika om landbrugsprodukter.
Grøn omstilling og Grøn Trepart er primært ubæredygtig business as usual.
Bilismen, nu med stadig flere “grønne” elbiler, er en voksende svøbe. Ligesom den medfølgende strøm af ubæredygtige motorveje, broer med mere.
Verden plastres til med grimme vindmøller, jernmarker og højspændings-“motorveje”. Drukner i plastik, inklusiv spøgelsesnet, der tog livet (også) af den store kaskelothval, som for en uge siden drev i land i Nordjylland.
CO2-udledning og global opvarmning stiger (selv om det ikke føles sådan lige nu!) Ligeså mistrivsel blandt børn og unge, skærmafhængighed, ensomhed samt en række (ernærings)sygdomme. Dertil en ægte vanvittig krigspolitik, krigsforretning og krigseufori, der forpester verden i øjeblikket.
Og så videre …
Glade milliardærer
Det voksende antal milliardærer har dog kronede dage. Samt det ubæredygtige økonomiske system, som gør dem stinkende rige.
Blandt andre Elon Musk, der netop er udråbt som verdens rigeste nogensinde med sin formue opgjort af Forbes til 852 milliarder US dollar. Eller 5,4 billioner danske kroner. Altså som at være millionær 5,4 millioner gange. Næsten det dobbelte af Danmarks BNP sidste år.
Arbejderen publicerede 22. januar en Frank Aaen-blog om en netop offentliggjort Oxfam-undersøgelse, der viser, at dollarmilliardærernes formue er større end nogensinde. Og stiger hurtigere end før set. Siden 2020 er de skamløst riges formuer således næsten fordoblet.
3028 dollarmilliardærer ejer ifølge Forbes til sammen lige så meget som knap halvdelen af Jordens befolkning. Hvoraf mange desværre tilbeder de samme værdier som milliardærerne. I Bibelen hedder det Dansen om Guldkalven, i Anders And Onkel Joakim.
Brug for økokartoffelkur
Gældsætning og profitmaksimering er knæsatte principper i den kapitalistiske verden, som forhindrer bæredygtig levevis på et væld af måder.
Husprisernes oppustede niveau – der betyder større låneoptag og medfølgende højere renteindtægter for kreditorerne – er med jævne mellemrum blevet mødt med krav om politiske indgreb. Som imidlertid er udeblevet, fordi enhver regering, der i dag ansvarligt gjorde som Poul Schlütters Firkløverregering for 38 år siden med “kartoffelkuren”, ville begå politisk selvmord med en gennemgribende “økokartoffelkur”, fordi så mange flere vælgere nu er i spekulationsøkonomiens vold.
Til illustration af problemet “tjente” mange husejere, før husboblen brast i 2008, flere penge på husværdiforøgelse end på at arbejde.
Kartoffelkuren fra 1988 reducerede privat forbrug og låntagning. Finansiering af boligkøb indebar, at der skulle betales højere ydelser, idet boliglån skulle tilbagebetales hurtigere.
I vore dage betales boliglån ofte aldrig særlig meget tilbage, og bankerne bugner af penge fra en kæmpe gældsforretning og dens vidtforgrenede investerings-/spekulationsmuligheder.
Landbrug ødelagt af gæld
Da jeg første gang skrev om (også) landbrugets alt for store gæld i 1988 i Det Fri Aktuelt, lød den på 160.000 millioner kroner. Efter fratrækning af cirka 10.000 millioner kroner taget fra EU’s skatteydere og foræret til landbruget(s kreditorer)
I 2010 boomede landbrugsgælden på 352.000 millioner kroner. Efter flere års fald siden er gælden steget igen til 270 milliarder i 2024, hovedsageligt på grund af højere renteudgifter på de realkreditlån, der udgør hovedparten af gælden.
En sejlivede myte postulerer, at det er sund liberal konkurrence – om at producere de billigste (og bedste?) fødevarer – der har omdannet to tredjedele af Danmark til en nærmest livløs pesticid- og kunstgødningsforurenet ørken.
Sandheden er imidlertid, at det er erhvervets forgældelse, der står bag den voldsomme effektivisering.
At madforsyning tydeligvis ikke er en topprioritering ses, når FN anslår, at omkring en tredjedel af al mad produceret globalt – svarende til 1,3 milliarder tons årligt – aldrig bliver spist, men i stedet går til spilde. Det enorme madspild står for 8-10 procent af verdens samlede CO2-udslip, hvilket gør det til en alvorlig klimabelastning, samtidig med at det udgør et massivt økonomisk tab.
Ud med alt fupgrønt
Når vi snakker landbrug, har gældsætningsforretningen – der er et grundlæggende problem i størstedelen af verden – en særlig stor negativ effekt på agerlandets oprindeligt rige, vilde dyreliv, (vand)miljø og klima.
Desuden har de magtfulde kreditorer bag landbrugets gældstunge drifts- og produktionsform i årevis forhindret en gennemgribende omlægning til ægte bæredygtigt landbrug. Hvorfor? Jo, blandt andet fordi man jo ikke kan spise sig mæt to gange (selvom den usunde idé – efter amerikansk forbillede – nu markedsføres massivt af eksempelvis fastfoodkoncepter som “Just Eat”).
I stedet har skiftende regeringer igangsat svinedyre lappeløsninger på erhvervets biologiske underlødighed, som for eksempel en række alt for virkningsløse vandmiljøplaner siden 1985 til adskillige milliarder kroner.
Så ud med alt grønt fup til overpris betalt af forsvarsløse skatteydere. Ud med biokul, der i fabrikker opsuger CO2 fra luften og indkapsler det i små briketter, som så efterfølgende spredes maskinelt på markerne. Ud med genmodificerede NGT-afgrøder, der kan modstå de klimaforandringer, som for eksempel tørke, som selvsamme industrilandbrug er en central medskaber af. Ud med antibøvsemidlet Bovaer, der gør køer – og deres ejere – deprimerede og syge. Ud med fupklimasikring af vore vandløb, når det er selve erhvervet, der skal klimasikres, til gavn for hele samfundet.
Og ikke mindst – med folketingsvalg senest til november: Ud med de politikere, der sætter spekulationsøkonomi over bæredygtighed!
Ind med ægte bæredygtigt landbrug – økologisk, biodynamisk, regenerativt – og genkomsten af gamle dages dyrerige, struttende sunde, klimastabiliserende, humus- og mikrobielt livsmyldrende, gratis og naturligt CO2-absorberende agerjorder. Big time!
Alt, der kræves, er et pennestrøg, som en deprimeret landmand sagde til mig engang for mange år siden.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
06. februar 2026 | 08:42
