Boganmeldelse
Hvad skal vi leve af?
Nu er der åbenbart stemmer i at give lønløft til soldater. Om resten skal "ofre" sig på soldaternes bekostning, fordi lønpuljen ikke bliver udvidet, ja det må kampen vise, skriver Rikke G. F. Carlsson i denne blog.
|
Det er startet hårdt ud i 2026, både nationalt og internationalt. Men vi skal stadig stå op, gå på arbejde, købe ind og holde fri. Altså, dem der kan. Hjulene skal holdes i gang.
Traditionen tro er det også et overenskomstsår for de offentligt ansatte. Ikke uventet handler kravene først og fremmest om løn og arbejdsvilkår. Mange offentligt ansatte sakker bagud i forhold til de privat ansatte. Priserne på fødevarer er steget og profitten ligeså, både hos staten, fordi momsindtægter tilsvarende stiger, og så selvfølgelig producenterne der sælger de fødevarer, vi køber.
Hvem tjener arbejderklassen?
Fra politisk side er der ikke mere noget, der hedder arbejderpartier. Det er ligesom blevet umoderne. Så den enkelte ansatte har ingen tryghed i, at der er partier i Folketinget, der ideologisk føler sig forpligtet til at tale “de ansattes” sag.
Nu er der åbenbart stemmer i at give lønløft til dem i uniform, ikke brandmænd, sygeplejersker og lignende, men soldater. Om resten skal “ofre” sig på soldaternes bekostning, fordi lønpuljen ikke bliver udvidet, ja det må kampen vise.
Det kunne tyde på det, når man ser alliancen mellem 3F’s formand og Venstre, der nu vil kræve, at regeringen hurtigt skal regulere på fødevaremomsen – en gave inden overenskomsten, som vi allerede kan gætte på vil lyde sådan her:
“Denne momssænkning vil gavne alle lønmodtagere” og så nogle regnestykker, der viser, hvor mange penge man “næsten” har fået foræret. Den såkaldte venstrefløj vil stå stolt frem og vise resultatet. Det vil efterfølgende blive et argument for forhandlerne i forhold til deres ringe slutresultat, bare vent og se.
Penge i egen lomme
Vi har før set afgifter blive fjernet, hvor der kort efter sås samme pris, men nu med en større profitrate. Vi har også før oplevet inflationen stige og falde. Lige nu kører nogle supermarkedskæder tilbud, der illustrerer, hvor billige grønsager kunne være, hvis bare momsen blev sat ned. Til jul så vi det med smør. Men det er ikke for vores skyld. Det viser den hårde konkurrence mellem supermarkederne om kunderne, der stadig har mindre at købe for.
Pengene skal i vores lommer, og udgifter skal dækkes. Bolig, kørsel og mad er store poster. Men indtil videre har Folketinget ikke fjernet spekulationen i boligen, hvilket viser sig ved, at mange kommuner nærmest sælger sig selv for at tiltrække pædagoger og andre faggrupper.
Den billige offentlige transport lader også vente på sig. Den nye Mercosur-aftale, EU lige har indgået, fremmer ikke sunde, billige danske fødevarer. Men det gør penge i egen pung. Jo rigere vi bliver, jo større chance er der for, at vi køber sunde gode råvarer, og at vi skylder mindre til banker og kreditforeninger.
Stavnsbundet af gæld
Danmark har historisk set en af de højeste private gældsbyrder i verden, målt som procentdel af husholdningernes disponible indkomst. Det gør os sårbare i forhold til frygten for at blive fyret (og brokke sig), skilsmisse og personlig konkurs.
Nu har Folketinget vedtaget, at vi skal arbejde, til vi er langt over en naturlig pensionsalder. Her startede året med at fjerne noget af boligtilskuddet til ældre og med den lave folkepension at tvinge de ældre til at arbejde længere.
Det sælges som en skattefordel, at du må fortsætte dit arbejdsliv, (hvis du kan), for at have til dagen og vejen. Noget der også var muligt under efterlønsordningen. Der er heller ikke her mulighed for at flytte i en billig ældrebolig. Det er kun muligt, hvis du bliver visiteret. Ja, og så er vi tilbage til den urimelige boligpolitik.
Stop tyveriet
Skulle det utænkelige ske, at du bliver syg eller skadet, ja så har regeringen jo besluttet at afskaffe revalideringsordningen, som officielt ophører den 1. februar i år. Det er et led i deres nye beskæftigelsesreform. Der er også den forhadte kontanthjælpsreform, som er alternativet efter den korte to-års dagpengeperiode.
Så bare lige for at pointere hvorfor denne overenskomst er så vigtig, og hvorfor vi skal stå skulder ved skulder. Hvis ikke vi gør det, hvad så? Store bededag blev stjålet. Offentligt ansatte er vores tilkæmpede tryghed. Det er jer, vi praler af, når vi taler om Danmark i udlandet, og jer de misunder.
Bak op om kravene! Det er vores alles kamp – klassekamp.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
13. januar 2026 | 07:13
