Billedreportage fra OK-opstart
Godt nytår!
Mange husker nok historien om Peter og ulven. Det er en historie om en ulv, der så gerne vil tæt på fåreflokken, så den kunne mætte sig. Den prøver med forskellige metoder, men bliver afsløret hver gang. Ulven blev så frustreret, men fandt så et fåreskind som den iklædte sig, så den kunne komme til at ligne de andre får. Fårehyrden hilste det ”nye” får velkommen i flokken som en af deres egne.
Ja. Historien om ulven i fåreklæder er vist den bedste måde at indramme statsministerens nytårstale på.
En ting har hun dog lært os, og det er, at midten af dansk politik er centrum for den økonomiske elites interesser.
Mette Frederiksen har indset, at befolkningen ikke bakker op om hendes midterregering og den politiske linje, hun driver med. Folk er mætte af hendes retorik om krigen i Ukraine og om hendes konstante behov for italesætte krisefrygt.
Så trætte at Socialdemokratiet spås historiske tæsk, som de senest fik ved kommunevalget, hvor store byer skiftede hænder fra socialdemokratisk styre i generationer.
Det var en såret ulv, der i går på fjernsynet talte til nationen i den årlige nytårstale.
Frustreret, men ikke modvillig, og endnu en gang forsøger hun at spinde om sig med den socialdemokratiske nationalromantik om den danske måde at gøre tingene på, danske værdier og så videre. Ja, den gode, folkekære sanger John Mogensen og hans velkendte sang Der er noget galt i Danmark blev brugt som Mettes forsøg på at tale ind i de hverdagsproblemer, som flertallet i Danmark slås med, men som hun og hendes regering intet har gjort noget ved.
Det er en kendsgerning, at hver gang Mette Frederiksen har siddet for bordenden, så er det blevet hårdere at være dansker. Det blev det, dengang hun var beskæftigelsesminister under Thorning-regeringen, hvor hun stod bag flere modbydelige reformer, og det er det så sandelig også blevet i al den tid, hun har været statsminister.
Hun ser det tydeligvis som den rigtige vej for Danmark at forgylde dem, der har i overflod, med skattelettelser, pumpe milliarder og atter milliarder ud til krigsindustrien, mens samfundet herhjemme er ved at knække fuldstændig over. Uligheden galoperer, og imens vi skal tro på, at Mette Frederiksen nu vil lytte, ja så lyder hendes ekko, det var det eneste rigtige for Danmark at samarbejde over midten i dansk politik. Altså Mette alene vide, det var den rigtige vej, trods det at vores samfund mistrives på stort set alle sociale parametre. Bortset lige fra at de rige er blevet endnu rigere.
En ting har hun dog lært os, og det er, at midten af dansk politik er centrum for den økonomiske elites interesser. Det står lysende klart, når man evaluerer på denne valgperiode.
Tilbage står, at trods det må vi altså forstå, at Mette Frederiksen har ret, så har arbejderklassen endnu en gang fået syngende lussinger.
Tyveriet af store bededag står frisk i erindringen som et eksempel, verden højeste pensionsalder er et andet. Ja, så står hendes parti til at gå voldsomt tilbage. Det er et hårdt slag for et parti, der så gerne vil være et folkeparti.
Deres store udfordring er blot, at deres ”leder” på ingen måde er folkelig, men har ledt dem tættere på Dansk Folkeparti. En i øvrigt farlig sparringspartner som altid vil kunne træde et skridt længere til højre, når blot vejen dertil er gødet herfor. Den rolle har Socialdemokratiet påtaget sig på beskidt vis.
En verden i brand også med dansk deltagelse nævnes ikke med et ord i hendes tale. Men i Deadline på DR2 dukker der et spirende håb op i form af fire unge drenge, der spiller musik sammen. De havde modet. Drengene er fra bandet APHACA. Deres generation kan være det spinkle lys i en mørk tid, som vi har så ufattelig meget brug for. Tak for jeres opløftende indlæg!
Tilbage står vi med udsigten til et valg senere i år, Socialdemokratiet i krise og frustreret ligesom ulven. De vil forsøge at iklæde sig arbejderklassens klæder for at blive accepteret på ny. Men husk på, hvordan det gik fåreflokken i historien med Fårehyrden Peter og ulven. Da ulven havde vundet Peters tillid, dræbte ulven alle fårene.
Fårehyrden Peter lærte, at skindet kan bedrage.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
