Det blev igen hensynet til den danske model, de forestående overenskomstforhandlinger og finansieringen, der fyldte i debatten, da Folketinget førstebehandlede borgerforslag om bedre vilkår for forældre til at passe syge børn hjemme. (1.)
Dog med et hardcore indslag fra Liberal Alliances ordfører Carl Andersen med tydelig inspiration fra den daværende radikale partiformand Margrethe Vestagers ikoniske “sådan er det jo”-bemærkning: (2.)
“Der er en omkostning forbundet med at sætte liv i verden … det ændrer selvfølgelig ikke på den helt lavpraktiske udfordring, der er, når termometeret klokken 7.00 om morgenen viser 38 grader, og både mor og far mener at have et meget vigtigt møde inde i byen. Men sådan er livet bare i en periode.”
Regeringspartiernes ordførere og beskæftigelsesminister Kaare Dybvad roste initiativtagerne bag borgerforslaget for at sætte fokus på lønmodtagere uden alternative pasningsmuligheder, når børnene bliver syge, men vendte ærgerligt nok derefter tommelfingeren ned til ønsket om at udstyre lønmodtagerne med rettigheder i den situation både af hensyn til eksisterende overenskomster og de forestående forhandlinger om de offentligt ansattes overenskomster:
“Af respekt for den demokratiske styring, som der er af vores arbejdspladser, på vores arbejdspladser, i det faglige system, synes jeg også, at vi skal lade dem beslutte, hvad for nogle prioriteringer de gerne vil lave i forhold til den fremgang i produktiviteten, som de skaber … Så fra regeringens side kan vi ikke støtte det her beslutningsforslag, uanset at vi selvfølgelig kan se ambitionen som en stærk måde også at håndtere nogle af de problemer, som mange børnefamilier har, på“, sagde beskæftigelsesministeren.
Moderaternes Ammar Ali lagde sig i kølvandet på Kaare Dybvad og sendte lønmodtagerne ud at kæmpe denne kamp alene: “Forslaget vil noget rigtig godt, men den rette vej er netop at lade parterne fortsætte arbejdet og skabe de løsninger, der virker i praksis … Løsningerne skal findes der, hvor hverdagen er, og ikke gennem ny lovgivning herfra. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, som det er her.”
Det, at Folketinget lovgiver om dagpengeret, mens overenskomsterne fylder op til sædvanlig løn, er en af de mulige metoder til at sikre ret til at passe syge børn hjemme.
De aktuelle meningsmålinger tilsiger ellers, at i det mindste netop de to regeringspartier – Socialdemokratiet og Moderaterne – burde have en brændende interesse i at levere resultater, der kan flytte lønmodtagerstemmer.
Overraskende nok kunne De Radikale heller ikke støtte borgerforslaget, fordi lønmodtageren ikke ville få fuld dækning for lønnen, men kun dagpenge:
“Og jeg kan have en bekymring for, at det vil ende med, at det altid er mor eller i rigtig høj grad vil være mor, der går hjemme med et sygt barn, fordi det er hende, der har den laveste løn; i øvrigt et andet problem, som vi også skal og er godt i gang med at fikse. Dertil kommer, at der er tale om en dagpengeløsning, som gør, at man ved barns sygdom får 80 procent af lønnen, imod hvad jeg synes er det rimelige, nemlig 100 procent af lønnen. Så der er nogle ting ved den svenske model, som jeg ikke synes er særlig gode.”
Den radikale ordfører Samira Nawas ligestillingsargument er reelt nok, mens argumentet om det urimelige i dagpengeløsninger ikke kom frem, da partiet stemte imod forlængelsen af barselsorloven i 2002 under Anders Fogh Rasmussen-regering, hvor forældre fik ret til dagpenge i 20 uger mere end tidligere. Dengang fokuserede De Radikale i stedet på tre mangler om ligestilling, barselsfond og pasningsgaranti. (3.)
Det med fuld løn eller dækning på dagpenge er ofte et kernepunkt, når det handler om de behov for grundlæggende beskyttelse af lønmodtagere, som fortsat eksisterer på trods af den danske model, som jeg ellers er en stor tilhænger af, eller måske snarere på grund af modellens mangler.
Den danske model tager ikke skade af, at lovgivere sikrer en retfærdig bund af grundlæggende beskyttelse, mens arbejdsmarkedets parter bygger egentlige rettigheder ovenpå.
Og det, at Folketinget lovgiver om dagpengeret, mens overenskomsterne fylder op til sædvanlig løn, er en af de mulige metoder til at sikre ret til at passe syge børn hjemme. Vejen dertil kunne gå over en trepartsforhandling, hvor regering og arbejdsmarkedets parter forpligter sig til at gennemføre hver deres del af opgaven.
Noter:
1. Folketingstidende 27. november 2025: 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 10: Forslag til folketingsbeslutning om et barns ret til pasning i eget hjem af en forælder/primær omsorgsperson ved akut opstået sygdom, indtil barnet er raskt igen (borgerforslag).
2. TV 2 Nyhederne 14. august 2012.
3. Folketingstidende. Onsdag den 20. marts 2002 (L 47).
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
02. december 2025 | 08:02
Det må snart være på tide, at I i FOA kollektivt melder jer ud af socialdemokratiet, som stadigt fører sig frem som et mere og mere asocialt parti uden reference til deres medlemsbase og uden social forstand eller forståelse for at hjælpe dem, der trænger. For hvor er jeres grund til forsat at støtte dem?
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
