ROSKILDE: Fyraftensmøde om parallelsamfundsplanen
Er parallelsamfundsplanen virkelig løsningen? SOS Racisme holder gratis offentligt fyraftensmøde om parallelsamfundsplanen onsdag den 26. november klokken 17:00-18:45 på Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, 4000 Roskilde.
SOS Racisme inviterer til et fyraftensmøde med skarpe indlæg og debat om den dybt kontroversielle lovgivning, der splitter boligområder og familier.
Siden indførelsen har den såkaldte “ghettolov” skabt stor debat og haft alvorlige konsekvenser for tusindvis af beboere i almene boligselskaber.
Er lovgivningen virkelig i realiteten et redskab til diskrimination og tvangsflytninger forklædt som integration?
Kom og få nuanceret viden og hør stærke perspektiver, når vi sætter loven og dens virkelighed under lup.
Oplægsholdere:
Hans Skifter Andersen, pensioneret professor fra BUILD Instituttet på Aalborg Universitet i København, hvor han i en årrække blandt andet har beskæftiget sig med udsatte boligområder og etniske minoriteters bosætningsmønster.
Hans vil sige noget om, hvorfor regeringens ‘ghettoplan’ er baseret på urigtige antagelser om, hvorfor vi har fået boligområder med en stor andel etniske minoriteter, og planens konsekvenser for områderne.
Ditte Danielsen, Almen Modstand: Få et førstehåndsperspektiv fra de aktivister, der kæmper imod lovens konsekvenser i dagligdagen.
Hør om modstanden og kampen for solidaritet og retten til et hjem.
Arrangementet er gratis og åbent for alle. Der vil blive budt på en lille forfriskning undervejs.
Kom og vær med til at sætte et kritisk fokus på, hvad der sker, når lovgivning diskriminerer!
Tilmeld dig gerne til sos@sosracisme.dk senest tirsdag 25. november.