Udskældt reform
Lovforslag 66, der udmønter en stor del af regeringens beskæftigelsesreform, er i disse uger ved at blive endeligt vedtaget i Folketinget. Lovforslaget baserer sig på den politiske aftale om beskæftigelsesreformen, som regeringen i april indgik med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Radikale og Konservative.
Lovforslaget bliver mødt af 249 siders høringssvar, hvoraf hovedparten er yderst kritiske.
Den samlede reform indeholder nedskæringer på 2,7 milliarder kroner på den kommunale beskæftigelsesindsats. Lovforslag 66 skal bidrage med en stor del af nedskæringen, nemlig 1,9 milliarder kroner i 2029.
Det omstridte lovforslag afskaffer kravet til kommunerne om, at beskæftigelsesindsatsen skal være samlet i et lokalt jobcenter. Fremover kan hver enkelt kommune selv beslutte, hvordan indsatsen skal tilrettelægges.
Lovforslaget afskaffer også revalidering, ressourceforløb, ret til mentor for visse grupper af kontanthjælpsmodtagere under 30 år, jobrotationsordning, pulje til uddannelsesløft samt særlig støtte til høj husleje for flere grupper i beskæftigelsessystemet.
De tværfaglige rehabiliteringsteams, der behandler sager om førtidspension og fleksjob, bliver også nedlagt, ligesom der skæres kraftigt ned i antallet af samtaler med for eksempel sygemeldte og andre grupper.
Den 9. april 2025 præsenterede SVM-regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale og Liberal Alliance en aftale om et nyt beskæftigelsessystem. Hovedpunkter i aftalen er:
- Jobcenterregimet afskaffes og kommunerne får frie hænder til at tilrettelægge indsatsen efter lokale forhold.
- Fremadrettet skal der spares 2,7 milliarder kroner årligt på beskæftigelsesområdet. Nedskæringerne rammer blandt andet vejledning, opkvalificering og mentorordninger.
- Antallet af målgrupper i beskæftigelsessystemet beskæres fra 13 til fem. Blandt andet afskaffes revalidering, ressourceforløb, jobafklaring og jobrotation.
- Samlet set skal der holdes cirka 500.000 færre samtaler i kommuner og a-kasser.
- 70.000 sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal ikke længere til samtaler hos kommunen.
- Ni ud af ti sanktioner forventes at bortfalde for udsatte arbejdsløse.
- En tre-årig forsøgsordning giver udvalgte dagpengemodtagere mulighed for at lade a-kassen stå for kontakten til dem i de første fire måneders arbejdsløshed.
- En anden tre-årig forsøgsordning giver udvalgte dagpengemodtagere frit valg til et kontaktforløb hos enten kommunen, a-kassen eller en privat aktør i de første fire måneders arbejdsløshedshed.
- Kilde: Mere værdighed, større frihed og færre regler
Et af de elementer i lovforslaget, der møder omfattende kritik, er, at der fremover ikke skal være krav til kommunerne om at sikre kontinuerlige tilbud til kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse. Ligeledes forsvinder kravet om tilbud til de kontanthjælpsmodtagere, der står længst fra arbejdsmarkedet og ofte har andre problemer end arbejdsløshed.
“Vi ved, at komplekse problemstillinger kræver komplekse og ofte mere omfattende og omkostningstunge løsninger. Da der alene er pligt til at give tilbud til målgrupperne tættest på arbejdsmarkedet, er der yderligere risiko for, at der ikke prioriteres at bruge tilstrækkeligt med ressourcer på tilbud til de ledige, som er længst fra arbejdsmarkedet. I forslaget fremgår, at retten til tilbud fjernes. Når denne ret forsvinder, risikeres det, at de økonomiske rammer bliver styrende for, hvilke ledige der bevilges tilbud, og hvilke tilbudstyper der gives”, skriver Cabi, der er et landsdækkende videnshus, i sit høringssvar.
Cabi forklarer, at det med forslaget bliver muligt kun at tale med en borger langt fra arbejdsmarkedet én gang inden for de første to ugers arbejdsløshed og derefter kun en gang om året ved den krævede årlige opfølgning.
Udsatte unge mister ret til mentor
Cabis bekymring deler organisationer som Dansk Socialrådgiverforening, Rådet for Socialt Udsatte samt Dansk Psykolog Forening.
“Når kommunernes forpligtelse til at tilbyde ikke-jobparate ledige kontakt og indsats fjernes, samtidig med at en stor del af finansieringen til formålet bortfalder, skaber det en betydelig risiko for alvorlige konsekvenser – både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Dansk Socialrådgiverforening er særligt bekymret for de ledige, som står med komplekse udfordringer ud over selve ledigheden”, skriver foreningen i sit høringssvar.
“Vi er særligt bekymrede for, om de udsatte unge vil blive grebet tilstrækkeligt tidligt og tilbydes en tilstrækkelig intensiv indsats i den fremtidige beskæftigelsesindsats. Det er særligt ungegruppen, som betaler for forenklingen af beskæftigelsesindsatsen, både i form af at en række rettigheder og indsatser for de unge afskaffes, og i form af at der spares et meget stort beløb på ungeområdet i den samlede reform”, tilføjer socialrådgiverne.
Her henviser fagforbundet blandt andet til, at grupper af unge kontanthjælpsmodtagere mister retten til at få hjælp og støtte fra en mentor. Ligeledes forsvinder pligten til at sikre unge arbejdsløse uden uddannelse en læse-, skrive- og regnetest med det formål at opfange for eksempel ordblindhed og kunne sikre den rigtige støtte.
Det er særligt ungegruppen, som betaler for forenklingen af beskæftigelsesindsatsen, både i form af at en række rettigheder og indsatser for de unge afskaffes, og i form af at der spares et meget stort beløb på ungeområdet.
Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Psykolog Forening påpeger i sit høringssvar, at der i dag er 43.000 unge mellem 15 og 24 år, som hverken er i arbejde eller i gang med en uddannelsen. En ny analyse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 43 procent af dem har en psykiatrisk diagnose i form af for eksempel angst, ADHD eller skizofreni.
“Derfor lyder en klar opfordring fra Dansk Psykolog Forening, at kommunerne forpligtes på at have relevante tilbud til denne målgruppe, og at der sættes ind i tide”, skriver foreningen.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne er også blandt dem, der advarer mod at afskaffe mentorordningen:
“Det er problematisk, at unge uden uddannelse ikke har ret til mentor de første seks måneder i overgangen til uddannelse. Netop her er der brug for støtte fra flere fronter, fordi overgange er svære, og frafaldet på erhvervsskolerne ofte sker tidligt. Forskning viser, at mentorordninger kan hjælpe unge videre i både uddannelse og job”, fastslår organisationen.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) vender sig kraftigt mod at afskaffe kravet om læse- skrive- og regnetest for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse.
“FH finder det afgørende, at unge uden job og uddannelse prioriteres højt og investeres i. Hvis de unge har særlige faglige udfordringer, er det helt afgørende at finde dem tidligt, så der kan sættes ind. Dette er særligt vigtigt, eftersom vi i Danmark ifølge den seneste PIAAC-rapport (stor international kortlægning af voksnes færdigheder – red.) har 550.000 voksne danskere med dårlige læse- og regnefærdigheder, hvilket er samme relative andel som for 10 år siden”, skriver Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Revalidering bliver afskaffet
Høringssvarene er også meget kritiske overfor, at revalidering bliver helt afskaffet. Revalidering er en kommunal ordning, hvor mennesker med nedsat arbejdsevne som følge af for eksempel sygdom eller ulykke bliver omskolet eller opkvalificeret, så de kan komme tilbage i arbejde. Revalidering giver gode resultater, men er de seneste år blevet brugt mindre og mindre af kommunerne, da det er en ordning, som er dyrere end mange andre forløb, fordi ydelsen for revalidenter over 30 år svarer til højeste dagpengesats i stedet for de langt lavere kontanthjælpssatser.
“Det lave antal borgere på ordningen skyldes i høj grad, at mange kommuner har fravalgt at tilbyde revalidering, ikke at behovet blandt borgerne er forsvundet eller er utilstrækkeligt. En undersøgelse fra Cabi viste i 2019, at 48 procent af de borgere, som havde gennemført en revalidering, stadig var i ordinært job eller uddannelse 12 måneder efter endt forløb. Vi opfordrer til, at revalideringsordningen bevares og styrkes”, skriver Danske Patienter.
Samme opfordring kommer fra for eksempel Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Socialrådgiverforening samt Forskningscenter for social udsathed, VIA University College.
“Det er vigtigt, at der lovgivningsmæssigt sondres mellem aktivering, som gennem en kortsigtet indsats skal få ledige borgere i beskæftigelse, og revalidering, som gennem en mere langsigtet indsats kan skabe fundamentet for en ny og perspektivrig tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi finder det derfor bekymrende, at revalidering med forslaget helt kommer til at udgå af lovgivningen”, skriver forskningscentret.
Tusindvis mister indtægt
Lovforslaget betyder også, at der er mennesker i beskæftigelsessystemet, som vil gå ned i ydelsen, eller som vil komme til at stå helt uden indtægt. Mange af de mennesker, der i dag modtager revalideringsydelse eller ressourceforløbsydelse, vil fremadrettet ryge ind i det almindelige kontanthjælpssystem. Hvis de har en ægtefælle med en indtægt højere end det dobbelte af kontanthjælpsniveauet eller har en formue over 15.500 kroner, er de ikke berettigede til kontanthjælp. Modsat er revalideringsydelse eller ressourceforløbsydelse uafhængige af formue og ægtefælles indkomst.
Regeringens egen ekspertkommission omkring den nye beskæftigelsesreform skriver i sin rapport, at cirka 2300 personer, svarende til 1700 fuldtidspersoner, fremover vil komme til at stå helt uden indtægt. Dertil kommer de mange, der vil gå ned i ydelse som konsekvens af lovforslaget. Enhedslisten vurderer, at det drejer som om cirka 27.000 mennesker.
“Vi er meget bekymret over dette. Vi har at gøre med borgere, som er ramt af alvorlig sygdom, og som i forvejen er presset på økonomien, med de negative psykiske virkninger det medfører. Det er en alvorlig svækkelse af det sociale sikkerhedsnet”, skriver Danske Handicaporganisationer i deres høringssvar.
“Vi er bekymrede for, hvordan den økonomiske ulighed og det pres, som følger med, påvirker den enkeltes overskud til at fokusere på jobsøgning. Samtidig har denne målgruppe (som mister retten til en ydelse – red.) med forslaget færre rettigheder til kontakt og indsats, hvilket øger risikoen for social deroute – for eksempel hjemløshed og udelukkelse fra arbejdsfællesskaber og samfundet som helhed”, skriver Cabi.
Også blandt andre BL – Danmarks Almene Boliger samt Dansk Socialrådgiverforening udtrykker stor bekymring for konsekvenserne af dette element i lovforslaget.
Ingen ret til huslejestøtte
Der har de seneste måneder været stor offentlig debat om konsekvenserne af kontanthjælpsreformen, der fjerner retten til den særlige støtte i tilfælde af høje boligudgifter (den såkaldte § 34-støtte – red.). Kommuner advarer om, at flere vil blive sat ud af deres boliger og risikerer at blive hjemløse.
Med lovforslag 66 forsvinder muligheden for at få særlig støtte også fra grupper på sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og ledighedsydelse, som arbejdsløse fleksjobbere får. Den særlige støtte udfases over en periode på tre år.
“Der vil være tale om en social og økonomisk forringelse for grupper af i forvejen hårdt ramte borgere. Vi var og er stærkt kritiske over for afskaffelsen af § 34-støtten over for kontanthjælpsmodtagere. Fattiggørelse og hjemløshed for flere er en reel risiko for en række sårbare borgere. Ikke mindst i byer, hvor huslejerne er høje, forudser vi meget bekymrende konsekvenser. Man skal være opmærksom på, at flytning til anden bolig for nogle borgere med handicap kan være meget utryghedsskabende og betyde tab af støtte og netværk. Vi er derfor også imod den foreslåede fjernelse af muligheden af § 34-støtte til målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen”, skriver Danske Handicaporganisationer.
Dansk Socialrådgiverforening og andre organisationer kritiserer også dette element i deres høringssvar.
Førstebehandling i Folketinget
Den 20. november blev lovforslaget førstebehandlet i Folketinget. Her var Enhedslisten, Alternativet og SF alene om at rette skarp kritik af en lang række elementer i lovforslaget.
– Når vi kigger bag de fine ord, ser jeg og Enhedslisten en afvikling af det sociale sikkerhedsnet maskeret som frisættelse, hvor rettigheder forsvinder. Det her lovforslag er ikke en reform, som får borgere længst fra beskæftigelse tættere på arbejde. Det er det modsatte og samtidig en massiv sparerunde. Det koster 2,7 milliarder kroner frem mod 2030, og det er en besparelse, som primært hentes på ryggen af de mennesker, der har allersværest ved at navigere i livet og på arbejdsmarkedet oven på sygdom eller med svært handicap, konstaterede Victoria Velasquez, Enhedslistens beskæftigelsesordfører.
Hun satte i debatten især fokus på de mennesker, der står til helt at miste deres ydelse eller gå kraftigt ned i indtægt som følge af lovforslaget.
Karin Liltorp fra Alternativet havde lige før debatten i Folketinget deltaget i en konference sammen med en række socialøkonomiske virksomheder, som arbejder med at få folk i udsatte positioner ind på arbejdsmarkedet igen.
– De sidder alle sammen og er rædselsslagne for, hvordan den her reform kommer til at ramme dem, fordi der i reformen også ligger en milliardbesparelse på mange af de indsatser, der er for folk på kanten. De her socialøkonomiske virksomheder begynder allerede at se effekten af dem, fordi kommunerne er begyndt at opsige samarbejde, fordi de ved, de skal spare massivt, fortalte Karin Liltorp.
– Det er nemt at sige, at sagsbehandleren nu bare kan sørge for at tilrettelægge det individuelt. Men faktum er, at med den her reform er der 3500, der bliver fyret derude. Det er et kæmpe indgreb. Samtidig har man taget pengene til de her indsatser væk. Så den her frihed kan godt klinge lidt hult, og man kan sige: Frihed til hvad? Vi har ingen penge, vi har ingen medarbejdere. Det er derfor, det virkelig ligger mig på sinde i det mindste at kunne skærme de her socioøkonomiske virksomheder, så de kan blive ved med at få lov til at gøre den her indsats, tilføjede hun.
Også SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge er dybt bekymret.
– Problemet er, at når regeringen kalder det frihed, risikerer vi bare, at vi i virkeligheden giver frihed til kommunerne til ikke at lave noget. Jeg synes ikke, at der er så meget som en eneste høringspart, der kan forklare, hvordan det skal fungere i praksis, uden at mennesker falder ud over kanten. Unge mister kontakt og støtte, og organisationer advarer om, at flere vil falde ud, og at sygemeldte vil få mindre opfølgning, selv om uvished og sygdom er en farlig kombination. Vi er bange for, at reformen her skaber for meget utryghed hos syge, unge, mennesker med handicap og hos dem, der i forvejen balancerer på kanten, erklærede han.
Partierne bag reformen gled af på kritikken. Radikale erkender, at der er problemer i lovforslaget, men fremhæver, at partiet ved at være med har fået mindsket sparekravet fra 3 milliarder kroner til 2,7 milliarder.
Lovforslaget skal til andenbehandling den 16. december. Her vil politikerne skulle tage stilling til en række ændringsforslag fra Enhedslisten, Alternativet og SF. Loven forventes endeligt vedtaget den 18. december.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
