Grønland er udsat for en voldsomt øget militarisering
Grønland gøres til en handelsvare i et internationalt spil, som grønlænderne – inuitterne – er de sidste til at have fordel af, skriver Lotte Rørtoft-Madsen i denne blog.Det er, som om det aldrig vil høre op: At Grønland udnyttes som en brik og gøres til en handelsvare i et internationalt spil, som grønlænderne – inuitterne – er de sidste til at have fordel af.
For cirka en uge siden havde UNICEF Kalaallit Nunaat og organisationen Folk og Sikkerhed indkaldt til borgermøde i den grønlandske hovedstad Nuuk. Det skete på baggrund af “de reaktioner, der har været hos den grønlandske befolkning, og al den debat delaftale 2 har skabt”.
Delaftale 2 er en aftale, som blev indgået den 10. oktober mellem den danske regering, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. I aftalen hedder det, at den er udformet “i tæt samarbejde” med Grønlands regering Naalakkersuisut – og i øvrigt også med Færøernes landsstyre.
Men, men, men – på borgermødet og i de grønlandske medier har ord som “lukkethed”, udelukkelse af “borgere for medindflydelse” og “utryghed i stedet for sammenhold” været udbredte. Således også på borgermødet.
“Det har ført til, at der er borgere, som har reageret med bekymring, frustration og endda vrede, også selvom der har været politiske drøftelser undervejs”, udtalte formanden for Folk og Sikkerhed Grønland, Rasmus Lohse, på borgermødet.
Kan Nuuk blive militært mål?
Aftalen af 10. oktober rummer investeringer for 27 milliarder kroner. Det gælder blandt andet yderligere to arktiske skibe. Derudover skal der også etableres yderligere kajplads i Nuuk til det danske militærs skibe.
Det har forståeligt nok fået nogle til at rejse spørgsmålet om, hvorvidt Nuuk kan blive et militært mål i tilfælde af en krig, hvis der laves militære installationer i byen.
Den grønlandske regerings position er, at “der ikke er en trussel mod Grønland”, derfor er der heller ikke “tale om en oprustning med aftalen om de milliardstore investeringer”.
Det er vanskeligt at drage anden konklusion, end at Grønland – under dække af at blive forsvaret – er udsat for en voldsomt øget militarisering.
Heller ikke lektor i Center for Arktiske Sikkerhedsstudier ved Forsvarsakademiet, Jon Rahbek-Clemmensen, mener, at Grønland er specielt udsat for “spændinger”. Han henviser i stedet til, at “de fleste militære spændinger i Arktis ikke foregår i eller ved Grønland, men i Barentshavet nord for Norge og i det såkaldte Greenland/Iceland/UK-gap.”
Helt de samme signaler kommer ikke fra den danske regering, der ikke lader mange lejligheder gå forbi uden at advare mod russiske eller kinesiske trusler i og omkring Arktis og ved Grønland. Herfra oppiskes et fjendebillede, som gør de øgede militære investeringer i Grønland til andet og mere end styrket beredskab og forsvar.
Hvem truer Grønland?
Hvad er det for trusler, der er imod Grønland? Er de store, og hvor aktuelle er de? Det er naturligvis Kina og Rusland, det handler om. Så lad os tage eksemplet Kina:
Kina er til stede i Grønland via økonomiske og videnskabelige forbindelser, herunder aftaler med Royal Greenland. Men ikke militært. Og Kina har faktisk ingen militær base i Arktis og ingen direkte militær tilstedeværelse dér.
Hvad med Rusland?
Rusland har de seneste år oprustet militært i Arktis: De har genåbnet baser, udstationeret luftforsvarssystemer og udviklet isbrydere og atomubåde i området. Men Rusland anfægter ikke direkte Grønlands territorium, og der er ingen tegn på, at Rusland planlægger militære handlinger mod Grønland.
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at et militært angreb mod Grønland i høj grad vil afhænge af, “om USA inddrages i en militær konflikt med Rusland eller Kina”.
Det er faktisk en interessant vurdering. For den spiller i sidste ende bolden over til USA, hvilket ikke er ufarligt. For det er jo faktisk USA, der truer Grønland med overtagelse. Og det er USA, der er militært til stede i Grønland på Pituffik Space Base.
USA optrapper spionage i Grønland
Den seneste tid har vist, at det ikke kun er tomme trusler og uberegneligheder fra en storhedsvanvittig Trump, når den nuværende amerikanske administration betragter Grønland som en del af USA’s naturlige besiddelser på den vestlige halvkugle. For et par måneder siden kom det frem, at USA har optrappet sin spionage i Grønland. Det sker ifølge Wall Street Journal på direkte ordre fra den amerikanske efterretningstjeneste.
DR har kunnet dokumentere, at i hvert fald tre personer med tæt forbindelse til Det Hvide Hus udfører efterretningsaktivitet i Nuuk. Personerne indsamler blandt andet informationer om, hvem der støtter Trump, og hvem der er imod Trump, med det formål “at trænge ind i det grønlandske samfund for at svække forholdet til Danmark indefra og få grønlænderne til at underlægge sig USA”.
En tidligere amerikansk lejesoldat har over for mediet Grayzone for nylig anført, at en af de personer, der i sin tid var indblandet i planlægningen af et mislykket kup mod Venezuelas legitime styre i 2019, også er eller har været aktiv i Grønland. Fra Venezuela til Grønland – samme fjende og samme trusler, forledes man til at konkludere i disse dage, hvor flere og flere kilder peger på, at Trump-administrationen har besluttet at gennemføre angreb på Venezuela.
Men tilbage til Grønland, hvor også NATO rører på sig:
Fra NATO-side blev der i begyndelsen af september måned gennemført en større øvelse i og omkring Grønland: Arctic Light 2025. Her trænede Danmark sammen med NATO-allierede fra Frankrig, Tyskland, Sverige og Norge “den fælles reaktionsevne over for destabiliserende trusler mod Grønland, Kongeriget og NATO i Nordatlanten og Arktis”.
Og som det hedder:
“På grund af den sikkerhedspolitiske situation har Forsvaret i 2025 styrket sin militære tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten gennem øget indsættelse af Forsvarets fregatter, helikoptere, fly, soldater og specialstyrker.”
Det er vanskeligt at drage anden konklusion, end at Grønland – under dække af at blive forsvaret – er udsat for en voldsomt øget militarisering. Udsigterne til godt naboskab omkring Grønland og Arktis ser ud til at være meget lange.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.