KLIPPINGE OG HÅRLEV: Grønt Lys – Et liv med naturen
Du inviteres hermed til at deltage i offentlige møder på Stevns den 3. november klokken 15:00 og 18:00 om landbrugs- og naturpolitik. Det er anden gang, vi holder møde som et led i kampagnen GrøntLys – Et liv med naturen, som arrangeres af de tre grønne organisationer Praktisk Økologi, Øko-net og Frie Bønder – Levende Land.
Kort fortalt er Grønt Lys et græsrodsinitiativ med henblik på at finde en realistisk vej til at løse det brede spekter af problemer, som Den grønne Trepart prøver kræfter med. Du kan se meget mere om kampagnen på www.bu.dk og https://friebonderlevendeland.com/ NB: Her kan du også finde oplysninger om de øvrige møder rundt omkring i landet, som vi afholder dette efterår.
Programmet består denne gang i et dobbelt-event med et mellemspil:
15.00: Markvandring: Vi mødes på Druebjerggaard, hvor Kjeld Hansen vil forklare om sit økobrug, landskabet deromkring og sammenhængen til den aktuelle landbrugs- og naturpolitik.
16.30 Drager vi til det nærliggende Hellested Forsamlingshus, hvor vi samler op på de nye erfaringer og nyder et let traktement med økologiske sandwicher.
18.00 Starter mødet, hvor vi fremlægger hovedpunkterne i GrøntLys og drøfter dem i sammenhæng med de igangværende forhandlinger om EU’slandbrugspolitik og status for treparten lokalt og nationalt. Mødets resultater tager vi med i den videre proces, der rækker ind i det nye år og frem mod det kommende folketingsvalg.
Det er muligt at deltage i blot en del af dagens arrangementer.
Tilmelding er nødvendig til traktementet (senest torsdag 30/10 klokken 14:00) og til mødet om aftenen (senest mandag 3. november klokken 14:00) på: https://praktiskoekologi.nemtilmeld.dk/41/