Kandidat med konkrete forslag
Maskefald – fra kapitalisme med et menneskeligt ansigt til brutal neokonservatisme og fascisme
Hvis vi – som mange på venstrefløjen – overtager de nyliberale argumenter, der skal give kapitalismen et menneskeligt ansigt, så understøtter vi den voksende ulighed nationalt og globalt.
|
Kan du huske Verdensmålene? Kan du huske virksomhedens ansvar og CSR? Kan du huske menneskerettighederne? Kan du huske LGBT+-rettigheder? Kan du huske klimaløfterne? Kan du huske den regelbaserede verdensorden? Kan du huske fair trade? Kan du huske, at vi alle er i samme båd?
På mindre end et år er disse modeller for at afbøde virkningerne af kapitalismen blevet uaktuelle og stort set forsvundet ud af den offentlige debat og politiske dagsorden. Med Trumps valg som præsident i USA ser vi en klar bevægelse mod ultrakonservatisme med tydelige fascistiske tendenser.
Lad os komme med et par friske eksempler på det:
Det borgerlige konvent, hvor LA, DF, De Konservative og Danmarksdemokraterne fremlagde de 50 love, de vil gennemføre i de første 50 dage, hvis de får magten. Ud over at være racistisk, fremmedfjendsk og islamofobisk, er et af forslagene, at man skal fratage alle kritiske NGO’er deres støtte. Mellemfolkeligt Samvirke (MS) får æren af at være særligt fremhævet, hvilket helt klart må gøre ondt.
Vi er naive, hvis vi tror, at de, der skabte klimakrisen, global ulighed, biodiversitetskrisen og krigene, også er dem, der vil løse dem. Vi er ikke i samme båd.
Forslaget bryder med de principper, der hidtil har været hovedreglen – at danske organisationer modtager støtte på baggrund af kriterier, ikke politisk loyalitet. Med andre ord tydelig klar politisk kontrol med hvem der får penge – og at politiske modstandere slet ikke skal modtage støtte fra det offentlige.
Mange kan måske huske, at der i 2001 var en straffeaktion fra den nye Fogh-regering, der skar MS og andre NGO’er voldsomt. Men den borgerlige opposition går nu længere end for 25 år siden og ønsker at definere sine politiske fjender som antisemitter.
Forslaget skal derfor ses som et forsøg på at bekæmpe solidariteten med Palæstinas folk. Grundtanken bag dette forslag er, at “hvis vi har magten, skal den bruges mod dem, vi ikke bryder os om”. Dermed lægger de sig i kølvandet på Trump.
Et andet eksempel er mordet på influenceren Charlie Kirk. En mand, som mange mener spillede en vigtig rolle for at få Trump genvalgt. Danske politikere fra højrefløjen stod i kø for at hylde et menneske, der var gennemført menneskefjendsk, som ikke havde respekt for menneskerettigheder – slet ikke for kvinder eller sorte – og som manipulerede med sine videoer.
Pludselig var han den store inspirationskilde og hovedårsagen til, at mange danske politikere gik ind i politik. Dermed blev han hyldet som en helt og forkæmper for ytringsfrihed og demokratisk kultur. Men alle, der bare har brugt et minut på at se hans videoer, ved, at det ikke er sandt. Kirk var en grotesk, men veltalende kristen fundamentalist, der systematisk manipulerede – og i sidste ende bare var en fascist.
Dette handler ikke om, hvorvidt det er i orden at dræbe sine politiske modstandere – selvfølgelig er det ikke det. Men lad os heller ikke glemme, at Kirk kommer fra et politisk miljø, der ikke er berøringsangst over for brugen af vold. Det ved de amerikanske abortklinikker alt om, de udsættes for trusler og attentater.
Tankegods fra den yderste europæiske højrefløj
Store dele af højrefløjens politikere bruger nyfascistiske ord og begreber såsom “re-migration” og “den store udskiftning”. Dette tankegods kommer fra den europæiske yderste højrefløj, især fra den såkaldte identitære bevægelse og partier som Alternative für Deutschland (AfD) i Tyskland, Rassemblement National i Frankrig og Vlaams Belang i Belgien. Og nu siges det højt af partier på den parlamentariske højrefløj i Danmark.
“Re-migration” blev udviklet som et strategisk og ideologisk begreb af den identitære højrefløj i 2010’erne og betyder i deres terminologi massehjemsendelser af mennesker, de ikke mener hører til i den “vestlige kultur”. Der bruges ord som “blod og land”, og kort sagt er der tale om etnisk udrensning som en del af den såkaldte “demografiske krig”.
Det sidste eksempel handler om krigen, som vi hele tiden mindes om, og som er lige om hjørnet. Vores regering – med statsministeren i spidsen – spreder utryghed og angst i befolkningen for at retfærdiggøre en massiv oprustning. Og ikke mindst bortlede befolkningen fra de kriser, vi som land står overfor. Der er ikke noget som truslen om en krig, der kan få det nationale sammenhold til at vokse.
Vi skal nu alle have 150 kroner i kontanter, drikkevand og mad placeret centralt i vores hjem. Dette massehysteri er skabt for at kontrollere befolkningen. For hvem kan stille sig op og sige, at den samlede regering, efterretningstjenesterne og militæret er helt ude i hampen, når de fremmaner en aktuel trussel om krig i Danmark?
Vi får at vide, at en sådan krig kommer, fordi vi står fast på vores principper – og ikke som russerne, der ser stort på folkeretten, international lov og landes rettigheder.
Alt dette vælter ud af munden på en samlet elite, samtidig med at de helt uden skam selv overtræder de samme regler, de siger, andre ikke vil holde. Totale sanktioner mod Rusland – men samarbejde, våbensalg og alt muligt andet med apartheidstaten Israel. Her er de internationale domstole pludselig ikke længere vigtige. Dobbeltmoralen er så tyk, at den er til at skære i.
Folkemordet i Gaza viser, hvor langt vi er kommet væk fra de nyliberale tanker om kapitalisme med et menneskeligt ansigt. Vi er nu fuldstændig overladt til brutalitetens magt – og et fascistisk regime af mænd og kvinder i pænt tøj, som indfører kontrolsamfundet “for at passe på os og nationen” – mens udviklingen inden for AI overlades til fire mænd med asperger, der kun tænker på profit, og hvor ingen politikere har nogen som helst indflydelse.
Hvad gør vi?
Så ja – hvad gør vi så på venstrefløjen for at gå op imod fascismen i fåreklæder, manipulation og krigshysteri?
Det er centrale spørgsmål – og det er nok lettest at sige, hvad man ikke skal gøre:
Man skal ikke tage højrefløjens retorik, nyliberale begreber, forståelser og manipulation og forsøge at gøre den til sin egen. Vi skal formulere os klart og tydeligt med andre værdier og normer, så mennesker kan se sig selv i de alternativer, vi præsenterer. Vores alternativer skal være klart antikapitalistiske og ikke et forsøg på at genskabe Anker Jørgensens Danmark.
Hvis vi – som mange på venstrefløjen – overtager de nyliberale argumenter, der skal give kapitalismen et menneskeligt ansigt, så understøtter vi den voksende ulighed nationalt og globalt. Vi kan ikke reformere profitjagt. Vi kan ikke tæmme kapitalens ødelæggelser. Vi kan ikke reformere globale og nationale magtstrukturer, der er skabt til at producere uretfærdighed.
Vi bliver nødt til at introducere andre begreber og reelle alternativer, der kan skabe løsninger på de enorme kriser, kapitalismen har skabt.
Vi er naive, hvis vi tror, at de, der skabte klimakrisen, global ulighed, biodiversitetskrisen og krigene, også er dem, der vil løse dem. Vi er ikke i samme båd. Den rige elite og deres politiske venner redder ikke røven på dig.
Denne blog er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
29. oktober 2025 | 11:17
