Nyhedskommentar
Regions- og kommunalvalget: Der er brug for synlige løsninger
Regions- og byråd bør i højere grad være synlige og opsøgende, for eksempel gennem uanmeldte besøg, så den daglige virkelighed for både borgere og ansatte bliver kendt. Dermed skabes det bedst mulige grundlag for tidssvarende og relevante beslutninger.
|
Snart skal vi stemme og vælge nye regions- og byråd i hele landet. Fire regionsråd og 98 kommunalbestyrelser skal på plads, og der er behov for reel handling og ansvarlige prioriteringer frem for tomme valgløfter om bedre forhold lokalt.
Debatten om ældremad fylder, men billedet af dårlige måltider stemmer ikke altid overens med virkeligheden. Mange får mad, de kender fra egen tid i køkkenet. Det er ikke muligt at imødekomme alles præferencer for retter, da der både skal tages hensyn til traditionelle ønsker og til borgere, der foretrækker mere varieret eller krydret mad. Særlige hensyn til sygdomme og kostintolerancer betyder, at krydderier og råvarer ikke kan ændres uden omtanke. Kommunerne bør derfor arbejde systematisk med brugerundersøgelser og inddragelse, med lokale måltidsvalg tilpasset borgernes behov – ikke landsdækkende standardløsninger.
Den nye ældrereform giver mulighed for, at flere får hjælp i hjemmet frem for institutionsophold. Samtidig styrkes selvbestemmelse og medarbejdernes faglighed, fordi borger og personale sammen vurderer behovet. Dette kræver løbende brugertilfredshedsundersøgelser og opkvalificering af medarbejdere, så hjælpen matcher den enkelte. Dette skal den enkelte kommune tage alvorligt.
Borgerinddragelse bør opprioriteres. Gode resultater opnås gennem dialog, borgerpaneler og systematiske brugerundersøgelser – både på velfærdsområder og i planlægning af byudvikling og trafik.
På hospitalerne er personalet under pres, og flere overvejer at forlade sektoren. Det fører til manglende kontinuitet, højere sygefravær og øget belastning for de tilbageværende. Regionsrådene har ansvar for at sikre ordentlige arbejdsforhold, muligheder for faglig udvikling og attraktive løn- og arbejdsvilkår, så man dels kan fastholde, dels tiltrække kvalificeret personale – herunder også initiativer inden for tværfagligt samarbejde, mentorordninger og bedre introduktion til nye medarbejdere.
I daginstitutionerne presser dokumentationskrav det pædagogiske personales tid væk fra børnene. Ét ekstra barn eller beskåret normering betyder mindre nærvær, dårligere udviklingsmuligheder og sværere arbejdsvilkår. Børneområdet bør prioriteres gennem flere faste medarbejdere, så børn får tryghed og sammenhæng i hverdagen. Erfaringer viser, at højere voksentæthed især har effekt for de børn, der har mest brug for støtte.
Sikkerheden i psykiatrien vækker fortsat bekymring med sager, hvor ansatte udsættes for vold eller trusler i arbejdet. Ingen bør frygte at passe deres arbejde. Forebyggelse kræver tæt samarbejde mellem kommuner og regioner samt forbedret risikovurdering, supervision og adgang til hurtig støtte i akutte situationer. Der bør arbejdes med konkrete handleplaner, konflikthåndtering og styrket indsats for at nedbringe ventetider til psykiatrien. En løsning kan være, at socialpsykiatrien får mulighed for at foretage henvendelser, og at der etableres akutte pladser i lokalpsykiatrien, så borgere med akutte behov kan komme hurtigt til uden lang ventetid. Dette vil give mere sammenhængende og relevant hjælp til sårbare borgere.
Økonomisk ansvarlighed og gennemsigtighed er grundlæggende. Mange områder oplever stramme budgetter og besparelser. Det nødvendiggør tydelige prioriteringer og involvering af både medarbejdere og borgere i prioriterings- og udviklingsprocesser. Erfaringer fra forskellige kommuner viser, at medarbejderinddragelse i budgetarbejde kan styrke både implementering og oplevet kvalitet.
Klima, miljø og bæredygtighed skal tænkes ind i alle offentlige opgaver. Energirenoveringer af skoler, plejehjem og andre institutioner kan både mindske miljøbelastning og give driftsbesparelser. Udbygning af kollektiv trafik og cykelstier giver grønne alternativer til biltransport. I regionen kan der stilles krav til grøn drift på hospitalerne, for eksempel affaldssortering og klimaoptimeret kost.
Digitalisering stiller krav til borgeres og medarbejderes kompetencer, men åbner også muligheder for effektivisering, bedre service og nye samarbejdsformer. Det er vigtigt, at digitaliseringen foregår med respekt for databeskyttelse og sikrer, at ingen borgere lades i stikken på grund af manglende adgang eller it-færdigheder. Der bør afsættes ressourcer til undervisning og støtte ved indførelse af nye digitale løsninger både til borgere og personale.
Borgerinddragelse bør opprioriteres. Gode resultater opnås gennem dialog, borgerpaneler og systematiske brugerundersøgelser – både på velfærdsområder og i planlægning af byudvikling og trafik. Medarbejdere kan bidrage med praksisviden, og der bør skabes rammer for mere uformel sparring mellem ansatte og politikere.
Endelig har områder som fritid, kultur og idræt betydning for både trivsel og sammenhængskraft lokalt. Adgang til klubber, kulturinstitutioner og idrætsfaciliteter styrker både børn, unge, ældre og udsatte grupper og bidrager til inklusion og sundhedsfremme.
Regions- og byråd bør i højere grad være synlige og opsøgende, for eksempel gennem uanmeldte besøg, så den daglige virkelighed for både borgere og ansatte bliver kendt. Dermed skabes det bedst mulige grundlag for tidssvarende og relevante beslutninger.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
27. oktober 2025 | 06:00
