Man undrer sig over, at SUF, som angiveligt antiimperialistisk parti, ikke også kritiserer Enhedslisten for dets medvirken til Frederiksen-regeringens krigsoptrapning i Ukraine?
Socialistisk Ungdomsfront (SUF) dropper deres samarbejde med Enhedslisten på nationalt plan, det har et stormøde i ungdomsorganisationen besluttet henover weekenden.
Samarbejdet har ellers stået ved siden 2001, hvor organisationen blev stiftet, men særligt de seneste års udviklinger i Enhedslisten har fået SUF til at overveje forholdet mellem de to organisationer.
Benjamín Bjarkason, der er medlem af SUFs kollektive ledelse, fortæller til Arbejderen, at det særligt har været synet på den anti-imperialistiske kamp, synet på solidaritet med Palæstina og Enhedslistens forsøg på at blive et accepteret og normaliseret parlamentsparti, som har været de primære årsager til, at samarbejdet nu er blevet droppet.
– Enhedslistens top er rykket mere og mere til højre, imens vi har fastholdt vores venstreorienterede synspunkter, hvilket har ledt til flere og flere konflikter mellem os og dem. Særligt nu, hvor ledelsen bakker mere op om Rød-Grøn Ungdom end os, så ser vi ikke andre muligheder end at droppe samarbejdet og gå i andre retninger, siger han.
Kamp om budskaber
En af de konflikter, som SUF har haft med Enhedslistens ledelse, omhandlede en række valgplakater under Folketingsvalget i 2022.
Her havde en SUF afdeling lavet deres egne plakater udenom Enhedslistens sekretariat, hvor de blandt skrev “Stem Enhedslisten for en demokratisk og socialistisk revolution” og “Kapitalismen truer klimaet og miljøet”. Det ledte til, at Enhedslisten henvendte sig til afdelingen og krævede plakaterne fjernet.
– De budskaber på plakaterne havde vi taget direkte fra Enhedslistens minimumsprogram, de var altså indenfor partiets politik. Alligevel bad de os fjerne dem, hvilket for os viser den højredrejning, som Enhedslisten har taget, siger Benjamín Bjarkason og tilføjer:
– Det er også et eksempel på, at Enhedslisten de sidste par år nærmest kun nævner SUF for at kritisere os, selvom vi på papiret er samarbejdende organisationer.
Opgivelse af anti-imperialisme
I udtalelsen fra SUFs stormøde skriver organisationen blandt andet, at “Jagten på magt og indflydelse har fordærvet Enhedslisten, og de har i kampen for parlamentarisk magt opgivet revolutionær og anti-imperialistisk politik”
Og det er særligt støtten til den anti-imperialistiske kamp, som Benjamín Bjarkason ser som et andet stort stridspunkt. Han fortæller blandt andet, at da samarbejdsaftalen mellem SUF og Enhedslisten for nyligt skulle genforhandles, ville Enhedslisten indføre en paragraf, som SUF mener er problematisk.
– De ville have os til at frasige al vold, lige meget hvad konteksten var, eller hvor på jorden det skete. Det ser vi som uacceptabelt, da det blandt andet i praksis betyder, at vi ikke kan støtte op om den palæstinensiske modstandskamp, siger han.
Han understreger, at vold ikke er noget, som SUF vil forherlige eller glamourisere, men at modstand mod for eksempel besættelse er legitimt under international lov, og derfor burde støttes.
– Det virker for mig, som om de kun ville have den paragraf med, så de kunne fremstå pæne i borgerlige medier. Men vi vil i SUF gerne holde fast i vores revolutionære principper, og det betyder også støtte til frihedsbevægelser, der kæmper mod besættelse og undertrykkelse med alle midler.
Usikker fremtid
Hvad fremtiden byder på for SUF er ikke klart endnu. For mange lokalafdelinger betyder opsigelsen af samarbejdet med Enhedslisten også en række praktiske problemer, som for eksempel lokaler eller økonomisk støtte.
Det var også nogle af de argumenter mod at droppe samarbejdet, som blev fremført på stormødet. Men Benjamín Bjarkason understreger, at der politisk var stor enighed om, at SUF ikke længere kunne støtte Enhedslistens retning og politik, samt at forslaget blev vedtaget med et bredt flertal.
– Selvom der er nogle praktiske problemer for os, så mener vi stadig, at det er den rigtige beslutning. På stormødet talte vi også en del om, hvordan vi nu skulle lave mere udenomparlamentarisk arbejde og danne nye alliancer på venstrefløjen, så der er mange visioner for fremtiden, siger han og tilføjer:
– Men ét er, hvad vi siger til et møde, noget andet er, hvordan vi gør tingene ude i den virkelige verden i praksis. Det er det skridt, vi skal til at tage nu, hvor vi ikke længere har Enhedslisten kiggende over vores skuldre.
Arbejderen forsøger at få en kommentar fra Enhedslisten, men de er ikke vendt tilbage inden artiklens deadline.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.