Udnytter Vestsahara
Mod en mere ydmyg, modig og venlig videnskab
Forskeraktivister rejser sig i modstand og slutter sig til indsatsen sammen med antikapitalistiske og antikoloniale bevægelser verden over, skriver Fernando Racimo, lektor ved Københavns Universitet og aktivist i Scientist Rebellion.
|
Af Fernando Racimo, lektor ved Københavns Universitet og aktivist i Scientist Rebellion.
Videnskab er længe blevet fremstillet som fremskridt – et “stearinlys i mørket”, et “universelt gode” som alle kan stå bag. Men i dagens Danmark virker denne metafor ret tom.
På den ene side er dansk videnskab under stadig større pres: Fra masseafskedigelserne af universitetsansatte i neoliberal sparepolitiks navn til de utallige gyserhistorier om yngre forskere udsat for ledelsesmisbrug, for ikke at nævne de nu rutinemæssige angreb fra danske politikere på den akademiske frihed.
Men samtidig fremstår “videnskab” for mange alt andet end som et universelt gode. For mange er det synonym med vold og undertrykkelse. Krigsfly og fjernstyrede droner der spreder død i det besatte Palæstina; de globalt udvindende “AI”-systemer til overvågning og kontrol; megaingeniørprojekter der ødelægger vores hav og vores skove.
Alt dette ville være umuligt uden hære af teknisk uddannede eksperter, uden massive mængder videnskabelig viden og uden de nyeste avancerede teknologier – i høj grad udviklet inden for elfenbenstårnets mure.
Ny bog
Kan forskere blive mere end passive ofre for neoliberal nedbrydning eller medskyldige deltagere i ekstraktivistisk fascisme?
I min nye bog Science in Resistance: the Scientist Rebellion for Climate Justice, netop udkommet på University of California Press, dokumenterer jeg en vej frem for det videnskabelige miljø til at møde udfordringerne i en kollapsende verden.
Bogen viser, hvordan forskere kan konfrontere klima- og økologisk sammenbrud såvel som højteknologisk autoritarisme med hovedet oppe, ikke nede. Gennem interviews med 24 forskere, der deltager i civil ulydighed og direkte aktion som del af den globale bevægelse Scientist Rebellion (SR), undersøger jeg, hvordan forskere risikerer deres karrierer og undertiden deres liv ved at udfordre deres arbejdspladser og slutte sig til kampe for klima-, økologisk og social retfærdighed.
Disse “forskeraktivister” nægter at resignere til passivitet eller medskyld. I stedet tror de på, at en bedre videnskab er mulig, men kun hvis vi tør bryde med de systemer, der undertrykker os: med kapitalismen, med kolonialismen og i sidste ende med “videnskab som sædvanlig”.
Status quo lige nu er en dødelig tilstand.
Siden bevægelsens oprindelse i 2020 har medlemmer af SR – hvoriblandt jeg også selv regner mig – blokeret veje, forstyrret erhvervs- og akademiske konferencer, dækket privatfly og lystbåde med maling, besat luksusbilpavilloner og endda lænket sig til stakittet ved Det Hvide Hus.
Nogle af de forskere, jeg interviewede, har tilbragt måneder i fængsel. En af SR’s grundlæggere er for eksempel også medlem af bevægelsen Palestine Action, for nylig forbudt i Storbritannien. I 2021 blev han arresteret for fredeligt at forstyrre produktionen af komponenter på en israelsk våbenfabrik og idømt over to års fængsel.
Bag bevægelsens offentlige ansigter findes også store hold af akademikere, der arbejder anonymt bag frontlinjerne. De hjælper med intern koordinering, medieframing og logistik. Gennem decentraliserede organisationsformer og spredt over hele verden arbejder disse underjordiske akademiske netværk i koordination med studenterkollektiver, oprindelige folkegrupper og arbejderbevægelser. Sammen hjælper de med at forstyrre både udvindingssteder for fossile brændstoffer og sjældne jordarter såvel som de koncernhovedkvarterer og statsinstitutioner, der gør denne udvinding mulig.
Forskeraktivisme er ikke noget nyt. Akademikere har ofte deltaget i progressive kampe som universitetsopstandene under apartheid i Sydafrika eller borgerrettighedsbevægelsen i Nordamerika. Og tættere på hjemme blev rødstrømpebevægelsen i 1970’erne og 80’erne i høj grad båret frem af studerende og akademikere på danske universiteter.
Den nuværende aktivismebølge har lånt taktikker og strategier fra disse tidligere bevægelser og deployeret dem med fokus på klimaretfærdighed og global solidaritet. Bølgen er også med til at cementere idéen om, at forskere bør deltage i aktivisme; med andre ord at videnskabelige aktiviteter aldrig kan være neutrale, at opfordringer til forskere om at blive i elfenbenstårnet i bund og grund er opfordringer til at acceptere status quo. Og som en forskeraktivist, jeg interviewede, udtrykte det:
– Status quo lige nu er en dødelig tilstand.
Når de slutter sig til disse kampe, lærer forskere også lektioner i ydmyghed. De indser: Når det kommer til at mobilisere for forandring, er akademisk ekspertise ret begrænset; at ofte er den mest brugbare viden den slags, de ikke lærer dig i skolen.
I stedet vender forskeraktivister sig mod lokale og oprindelige samfund med mange flere års erfaring i modstand mod statslig og virksomhedsmæssig indtrængen. De lærer også, at den alt for tekniske og distancerede måde, de er blevet trænet til at arbejde på, kan være en ulempe. Når det kommer til transformativ forandring, er hjertet og hænderne lige så vigtige som hovedet. Når de lærer disse lektioner, bringer forskeraktivister dem tilbage til deres arbejdspladser og forsøger at transformere akademiske institutioner for at gøre dem egnede til en hurtigt varmere planet.
I min bog viser jeg, hvordan mange forskere er kommet til den erkendelse, at det ikke længere er en farbar mulighed at bede pænt til magthaverne (hvis det nogensinde var det). Forskeraktivister rejser sig i stedet i modstand og slutter sig til indsatsen sammen med antikapitalistiske og antikoloniale bevægelser verden over. Og i takt med at de gør det, hjælper de også med at gøre videnskaben selv til en venligere, mere ydmyg og modigere bestræbelse – en der ikke er baseret på udnyttelse og udvinding, og en der måske kan hjælpe os med at klare de kommende storme.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
15. oktober 2025 | 06:59
