Økonomisk krig mod arbejderklassen
Den 11. juni vedtog Folketinget en ny aftale om forsvarssamarbejde mellem regeringen i Danmark og regeringen i USA.
En lovgivning som var nødvendig, for at Danmarks forsvarsaftale med USA (også kaldt baseaftalen) endelig kunne træde i kraft. Aftalen betyder, at USA kan benytte tre militærbaser i henholdsvis Aalborg, Karup og Skrydstrup.
Den medfører blandt andet, at vi ikke kan vide, om der befinder sig atomvåben og andre uønskede våbentyper på baseområderne, eller vide, hvilke myndigheder der træffer beslutninger i forbindelse med baseanlæggene og USA-soldaternes tilstedeværelse.
Aftalen blev vedtaget uden en offentlig debat, på trods af at den kan få vidtgående konsekvenser for vores suverænitet, miljø og demokrati.
Nu sker det igen
Og nu sker det så igen – denne gang med alvorlige følger for vores miljø og demokrati.
Den 9. september vedtog Folketinget en ny lov, som vil give forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab omfattende magtbeføjelser. Det skete på baggrund af Forsvarets Efterretningstjenestes opgradering af trusselsbilledet fra Rusland tilbage i februar måned.
Loven betyder, at forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan muliggøre, at der indgås aftaler om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter i hele landet meget hurtigere end normalt. Det kan give dem fri adgang til at annullere vigtige love, der skal beskytte miljø og drikkevand, samt borgernes ret til at blive hørt og lukker samtidig for klageadgang.
De to ministre får også beføjelse til at bestemme, at nogle aktiviteter skal være hemmelige. De to ministre kan tage den nye lov i brug, når de vurderer, at det – af hensyn til den nationale sikkerhed – er nødvendigt. Loven kan også tages i anvendelse af andre ministerier.
Lovens titel er L222. Den indeholder en såkaldt solnedgangsklausul – der fastsætter en tidsramme eller en betingelse for, hvornår aftalen automatisk ophører eller udløber.
Loven, som kan få alvorlige følger for vores miljø og demokrati, er blevet hastebehandlet hen over sommeren uden folkelig debat. Kun Enhedslisten, Alternativet, Borgernes Parti og løsgængeren Theresa Scavenius stemte imod.
Sagsbehandling
For at imødegå kritikken om unddragelse af folkelig debat valgte Folketinget at sende lovforslag L222 i høring forud for dets vedtagelse.
69 forskellige virksomheder, organisationer, kommuner samt Kommunernes Landsforening blev inviteret til at give høringssvar til lovforslaget – 18 af disse valgte at give svar. Høringsfristen var på en måned, og hele forløbet har været præget af hastebehandling, hvad der ikke umiddelbart var anledning til. Hele behandlingen af sagen skete på en måned, som ifølge Folketingets hjemmeside er uvant.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen præsenterede lovforslaget L222 som “et meget vidtgående lovforslag” over for offentligheden. Det kan derfor virke paradoksalt, at et så vidtgående forslag skulle have en så kort høring og behandlingstid.
Høring
Det blev fra de høringsberettigede foreslået:
1) At borgernes ret til at klage skulle fastholdes.
2) At Folketinget altid skulle vide det, når loven blev taget i brug.
3) At begrundelsen for, at loven skulle sættes i værk, altid skulle formuleres skriftligt, så det i en fremtid kunne vurderes, om det havde været rimeligt at tage loven i brug.
4) At måden, loven blev brugt på, løbende skulle evalueres retsligt.
5) At solnedgangsklausulen skulle udløses efter en kortere periode.
Forsvarsministeriet har den 11. juli revideret det tidligere lovudkast for lov L222 i henhold til svarene. Men lov L222 er, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen formulerede det, fortsat “et meget vidtgående lovforslag”.
Kommunernes Landsforening var blandt de mange, som i deres høringssvar mente, at forslaget er for vidtgående, og som gav flere ændringsforslag til at moderere dette. De var meget utilfredse med, at lovforslaget i for høj grad giver mulighed til at se bort fra kommunernes og borgernes rettigheder.
Kommunerne Fredericia og Haderslev var de eneste af landets 98 kommuner, som var blevet bedt om at give høringssvar. Kommunerne var i enighed utilfredse med, at statslige myndigheder med loven vil kunne overtage kommunale beføjelser og fravige gældende plan-, miljø- og byggelovgivning uden kommunal medvirken. De anbefalede derfor tidlig og reel inddragelse af berørte kommuner, også i tilfælde, hvor der ikke gennemføres offentlig høring. Praksis må vise, om de får opfyldt disse anbefalinger.
Danske Advokater foreslog i deres høringssvar, at den foreslåede lov kun må bruges, hvis formålet med det konkrete projekt eller den konkrete aktivitet forspildes, hvis projektet eller aktiviteten gennemføres, som man ville have gjort det før lovens ikrafttrædelse og da kun med en orientering af Folketinget forinden. Dette forslag er ikke imødekommet.
Danske Advokater og andre anbefalede, at lovteksten bliver mere tydelig, så det bliver mere klart, hvornår bygge- og anlægsprojekter og driftsaktiviteter kan have “væsentlige nationale forsvarsformål” eller “væsentlige civile beredskabsformål”. Dette forslag er ikke imødekommet.
PFAS-forureningen i grundvandet under flyvestationen blev i 2023 målt i en koncentration på over 1130 gange over grænseværdien.
Den retspolitiske tænketank Justitia advarede i deres høringssvar mod, at lovforslaget lukker ned for helt basale retsstatsprincipper. De kritiserer, at beslutningskraften bliver et lukket kredsløb. Justitia hæftede sig også ved, at lovforslagets anvendelse ikke kun drejer sig om den sikkerhedspolitiske situation, men også omfatter “alvorlige og uforudsete naturlige trusler”.
Dansk Fjernvarme understregede i deres høringssvar, at omlægninger af ledningsinfrastruktur ofte er ekstremt bekostelige for brugerne. Af loven fremgår det, at det er forsvarsministeren, der skal vurdere, hvordan omlægninger af ledninger i den konkrete situation, hvor lov L222 er bragt i anvendelse, skal betales.
Danske Vandværker gav i deres høringssvar udtryk for samme bekymring som Dansk Fjernvarme, for at betalingen ved mulige omlægninger af ledningsnettet uretfærdigt ville blive pålagt slutbrugerne. De pointerede også vigtigheden af, at omlægningsarbejdet blev foretaget af faguddannet personale, og advarede om, at lov L222 ikke forholdt sig til, hvad de afledte konsekvenser ville blive, hvis der blev set helt bort fra både miljø- og naturbeskyttelseshensyn samt en langsigtet grundvandsbeskyttelse. Deres svar har ikke givet anledning til ændringer af lovforslagets udformning.
Krudtfabrikken i Elling
De første borgere, som bliver berørt af den nye lov L222, er de nordjyder, der er naboer til den kommende krudtfabrik i Elling, som i lokalområdet går under navnet “Krudten”.
Fabrikken har rødder helt tilbage til 1676 og har siden været på hænderne af skiftende private ejere og af staten. I 2023 købte staten fabrikken tilbage fra en spansk ejer, og fabrikslokalerne er nu solgt til den norsk-finske virksomhed Nammo. Det forventes, at fabrikken starter sin ammunitionsproduktion i sommeren 2027.
Den gamle fabrik skal ombygges og udstyres med en større sikkerhedszone, hvilket vil betyde, at flere naboer skal eksproprieres. Projektet skaber stor usikkerhed hos naboerne til “Krudten”, som endnu ikke ved, hvem der blive ramt af eksproprieringerne, og hvad den kommende fabrik kommer til at betyde for huspriserne og miljøet.
En borgergruppe med 50 medlemmer er dannet. Det sker, efter borgerne for kort tid siden har fået at vide, at en ny sikkerhedszone skal etableres.
Konkret betyder det, at der ikke må være sygehuse, skoler, børnehaver, højhuse eller forsamlingshuse tæt på “Krudten”. I forvejen er der præsenteret en sikkerhedszone 1, som er lukket område, og en sikkerhedszone 2, hvor ingen må bo, hvorfor enkelte skal eksproprieres fra deres huse. Den nye tredje zone skaber navnlig utryghed hos de borgere, som bor i zonen.
Processen med at genåbne fabrikken og gøre den produktionsklar er åbenbart alt for besværlig og for langsommelig, hvis gældende lovgivning skal følges. Men oprustning, granater og sprængstoffer er farlige nok i sig selv, mener flere af naboerne til “Krudten”, som er med i borgergruppen. De mener, at den ny lovgivning giver muligheder for, at forsvarsministeren må tilsidesætte alle regler og sikkerhedshensyn. Det er ifølge borgerne at spille hasard med deres sikkerhed.
Loven kan også få betydning for andre nordjyske projekter som flådebyggeri i Frederikshavn og kommende faciliteter til F-35-kampfly.
Et Nordjysk Enhedsinitiativ gennemførte en protestaktion på Nytorv i Aalborg den 8. september. De mener, at lov L222 er med til at forstærke en farlig tendens, hvor oprustning vægtes højere end hensynet til mennesker, natur og demokrati.
Ukrainske våbenproducenter
Det er ikke kun de nordjyske borgerne, der snart kommer til at mærke konsekvenserne af den nye lov L222.
Den danske regering har, som det første land i verden, inviteret en ukrainsk våbenproducent til at etablere en militærfabrik på Flyvestation Skrydstrups område nær Vojens i Sønderjylland. Firmaet, som hedder Fire Point, skal kunne begynde at producere et højeksplosivt, fast brændselsmateriale til raketter fra december i år, og etableringen af projektet vil formodentligt betyde, at mere end 20 forskellige danske love og regler skal tilsidesættes.
Mere end 300 lokale borgere deltog derfor den 6. september i et offentligt møde om sagen, hvor blandt andre forsvarsministeren deltog.
Borgerne krævede blandt andet svar på, hvordan de farlige stoffer, som indgår i den kommende produktion, bliver transporteret, og de ønskede også specifikt at få svar på, om produktionen vil betyde, at PFAS og anden forurening kommer til at hvirvle i luften og strømme ned i grundvandet.
Forurening
PFAS-forureningen i grundvandet under flyvestationen blev i 2023 målt i en koncentration på over 1130 gange over grænseværdien og udgør dermed en “reel trussel for grundvandsressourcen i området”. Haderslev Kommune har derfor givet den ansvarlige myndighed, som er Forsvarets Ejendomsstyrelse, påbud om at undersøge forureningen.
Ejendomsstyrelsen var ikke tilfreds med kommunens påbud og har ført retssag mod dette i Klagenævnet. Nævnet fandt, at der var basis for en undersøgelse af forureningen, og Forsvarets Ejendomsstyrelse er nu i gang med en undersøgelse, der skal klarlægge forureningens udbredelse og levere en handlingsplan for fremtidig bekæmpelse.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen lovede på borgermødet, at problemerne med PFAS-forureningen under Skrydstrup Flyvestations vil blive løst. Han forklarede:
– Forsvaret har fået en sønderlemmende kritik om PFAS fra Rigsrevisionen og Statsrevisionen. Vi kommer til at leve op til de ting, der er blevet kritiseret, få tilladelserne på plads og få lavet de afværgende foranstaltninger, der skal laves.
De sønderjyske borgere fik løfte om, at den ukrainske virksomhed Fire Point skal overholde “alle de gældende miljøregler”, når produktionen af raketbrændstof går i gang.
Samtidigt blev det dog nævnt, at der “i nogle tilfælde vil blive givet midlertidig dispensation”, fordi det skal gå stærkt med at få produktionen op i omdrejninger.
Borgerne spurgte også, om den kommende ukrainske fabriks produktion af raketbrændstof kunne være forbundet med eksplosionsfarer. Den ukrainske virksomhed skal fremstille fast raketbrændstof, der blandt andet bruges til ballistiske missiler som de amerikanske ATACMS, der er blevet brugt flere gange i Ukraine.
I modsætning til flydende brændstof har denne type fast form og minder om en slags sprængfarlig plastik. Stoffet er meget sprængfarligt, og der kan gå ild i det. De rigtige procedurer for, hvordan stoffet bliver håndteret og opbevaret, er derfor afgørende. Det er også vigtigt, at man sørger for, at der er en passende sikkerhedsafstand til omkringliggende bygninger.
Sikkerhed?
Borgerne spurgte, om fabrikkens beliggenhed vil medføre, at Vojens nu må forvente at blive et krigsmål? Det afviste forsvarsministeren. Han havde meldt ud, at fabrikken ikke kom til at øge truslen for russiske hybridangreb mod Danmark.
Flemming Splidsboel, som er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Ruslandsekspert, er ikke enig i forsvarsministerens vurdering. Han udtaler, at hvis der skal produceres raketbrændstof i Sønderjylland, så vil der fra russisk side være en øget interesse for Danmark.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) har samme vurdering. De har i et skriftligt svar til DR i september vurderet, at den ukrainske virksomhed, når produktionen går i gang, vil medføre, at der vil komme en trussel om spionage og sabotage mod fabrikken.
Ruslands ambassadør Vladimir Barbin har meddelt, hvordan man i Rusland ser på, at der skal opføres en ukrainsk fabrik til fabrikation af raketbrændstof i Danmark. Han nævner, at “den ukrainske side” meget åbent fortæller, at de missiler, som brændstoffet er beregnet til, skal bruges til angreb langt ind i Rusland. Derfor bliver det stadig sværere ikke at betragte Danmark som direkte deltager i konflikten i Ukraine, siger han.
Et par dage senere meddelte den danske statsminister, at Danmark skulle have langtrækkende missiler, der kunne nå og dermed afskrække Rusland.
Korruption?
Danmark og Ukraine indgik ifølge Forsvarsministeriets hjemmeside den 24. juni en aftale, som skal gøre det muligt for ukrainske forsvarsvirksomheder at etablere våbenproduktion i Danmark. Samtidig afsatte Danmark 500 millioner kroner til at sætte fart på etableringen af en sådan ukrainsk forsvarsindustri.
Vi må derfor forvente, at produktionen af raketbrændstof i Vojens kun bliver første skud på stammen, og at flere ukrainske producenter vil komme hertil.
Berlingske Tidende har spurgt forsvarsministeren, hvordan man vil sikre, at korruption ikke følger med de ukrainske virksomheder til Danmark. Ministeren erkender, at det er en bekymring i den danske regering, og at man vil forsøge at sikre sig mod korruption.
Der bliver brug for forsvarsministerens forsikring, for formanden for Transparency International Danmark, Jesper Olsen, fortæller den 3. september til TV2 Nyheder, at våbenindustrien er en højrisikosektor for korruption. Han tilføjer, at den ukrainske våbenindustri er så korrupt, at man altid vil finde noget korruption hos de fleste producenter, enten aktuelt eller historisk.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen fortalte efterfølgende den 19. juli til Berlingske, at han inden for det næste halve år vil invitere tre til fem ukrainske virksomheder til at påbegynde våbenproduktion i Danmark. Han nævnte også, at det var en oplagt mulighed at placere nogle af de nye ukrainske våbenfabrikker i Odense.
Dronecenter indvies i Odense
Det nye dronecenter i Odense blev indviet i foråret 2025. Det skal ifølge Forsvarets hjemmeside styrke Forsvarets kampkraft – både i forhold til uddannelse og træning, men også i forhold til, at Forsvaret kan være på forkant med udviklingen i området.
Opbygningen påbegyndes i år, og i 2026 skal dronecentret være fuldt bemandet og operativt med cirka 100 militære og civile medarbejdere.
Dronerne skal bruges bredt i hele Forsvaret på alt fra faste installationer som flyve- og flådestationer til Søværnets skibe, hærenheder og kritisk infrastruktur, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Og dronerne i luften blev det centrale politiske emne ganske kort tid efter.
Det amerikanske Thunderstrike Aviation vil gøre HCA Airport til centrum for sin europæiske droneproduktion. Med åbningen af en helt ny dronefabrik tilføres HCA Airports i forvejen stærke drone-økosystem både arbejdspladser og innovationskraft. HCA Airport cementerer dermed sin position som en af Europas stærkeste hubs for droneudvikling.
Den 17. september offentliggjorde statsministeren en ny beslutning om, at Danmark for første gang i historien skal anskaffe langtrækkende præcisionsvåben, som vil kunne ramme mål langt ind i Rusland. Rusland vil være en trussel mod Danmark og Europa mange år ud i fremtiden.
Våbnene skal derfor indkøbes nu, for at sikre at Rusland ikke tør angribe Danmark. Det er endnu ikke aftalt, hvilke langtrækkende præcisionsvåben der skal indkøbes, hvor langt de skal kunne række, eller hvor i landet de skal placeres. Men der vil højst sandsynligt igen blive brug for lov L222, når de kommer.
En uge senere fortsætter krigsråbene – der er droner i luften. Trods mangel på beviser er eksperter sikre på, at det må være Rusland, der står bag. Fra flere EU-lande lyder der nu opfordringer til at opbygge en dronemur.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
