Kandidat med konkrete forslag
Der mangler gode, billige boliger i Danmark.
I mange byer – især i storbyerne – er der lange ventelister til en almen bolig.
Københavns største almene boligselskab – KAB – der udlejer og administrerer 70.000 almene og kommunale boliger i hovedstadsområdet – har en venteliste, hvor der står 200.000 håbefulde borgere, der her skrevet sig op til en bolig hos KAB.
Derfor er boligpolitkken blevet en vigtig del af kommunalvalget den 18. november.
Boliger handler om behov – ikke profit
En af de opstillede, der kæmper for flere almene boliger, er Hans Skou, der stiller op på Kommunistisk Partis liste R ved kommunalvalget i København.
– Boligmarkedet skal ikke styres af profit, men af behov. Boliger er en menneskeret – ikke en vare. Derfor skal samfundet tage kontrollen tilbage fra boligspekulanter og investorer og sikre, at alle har adgang til gode, billige boliger, understreger Hans Skou over for Arbejderen.
Han bor selv alment i AKB Lundtoftegade på Nørrebro i København.
I øjeblikket findes der 65.500 boliger almene boliger i Københavns Kommune. Det svarer til 19 procent af samtlige boliger i kommunen.
Samtidig er byggeriet af almene boliger stort set gået i stå.
Fra 2014 til 2023 er der blot bygget 4300 nye almene boliger i København – heraf er næsten halvdelen ungdomsboliger, fremgår det af Københavns Kommunes Boligredegørelse for 2024.
Til sammenligning er der de sidste ti år bygget 17.600 nye private udlejningsboliger i København. Der er altså opført mere end fire gange så mange private udlejningsboliger, end der er opført nye almene boliger.
Omdan eksisterende boliger til almene
Hans Skou er ikke i tvivl: Der skal sikres mange flere billige almene boliger.
Løsningen er ikke kun at bygge nye boliger.
Allerede eksisterende lejeboliger kan også omdannes til almene boliger, foreslår Kommunistisk Parti.
Lejere, der i dag er i kløerne på private udlejere, skal have reel magt over deres boliger.
– I dag kan lejere købe og omdanne ejendomme til andelsboliger – men det bør også være muligt at omdanne private udlejningsejendomme til almene boliger. På den måde kan man frigøre boliger fra markedet og sikre, at de drives uden profit.
I Frederiksberg Kommune opkøbte kommunen sidste år 546 private udlejningsboliger og omdannede dem til almene.
Og private bolighajer, der igen og igen bliver dømt i huslejenævnet, skal fratages retten til at udleje – og i stedet skal kommune eller almene boligselskaber overtage boligerne for at sikre ordentlige forhold.
– Hvis private udlejere mishandler deres ejendomme – eksempelvis ved at ignorere skimmelsvamp, fugt og sundhedsskadelige forhold – skal kommunen kunne overtage eller ekspropriere disse ejendomme i offentlighedens interesse.
Læs også
Herudover skal kommunerne nemmere kunne overtage og renovere tomme bygninger, gamle fabrikshaller og erhvervsejendomme og gøre dem til almene boliger.
Og så skal der sættes en stopper for ghettolovgivningens angreb på almene boliger.
– Ghettolovens nedrivninger og frasalg af almene boliger skal stoppes – og tidligere salg skal rulles tilbage, så boligerne igen bliver en del af den almene sektor, mener Hans Skou.
De seneste fem år har kommuner over hele landet nedrevet og solgt 3500 almene boliger, viser en aktindsigt, som Arbejderen har fået hos Social- og Boligstyrelsen. Især ghettolovgivningen har gjort et stort indhug i de almene boliger.
Kommuner og boligselskaber skal have bedre vilkår
I København bliver de kommunale grunde forvaltet af byudviklingsselskabet By & Havn, der er ejet af Københavns Kommune (95 procent) og af staten (fem procent).
By & Havn blev oprettet i 2007 med det formål at sikre “størst mulig værdiskabelse”, som det hedder selskabets formålsbeskrivelse. By & Havn blev nemlig oprettet for at sælge grunde, der skal betale for at bygge metroen i København.
Det gør det stort set umuligt for de almene boligselskaber at konkurrere med de private investorer om de københavnske byggegrunde.
Det skal der sætte en stopper for, mener Hans Skou fra Kommunistisk Parti. Offentligt ejet jord skal ikke privatiseres og sælges til højestbydende, men blive på fællesskabets hænder og komme borgerne til gode:
Boligmarkedet skal ikke styres af profit, men af behov. Boliger er en menneskeret – ikke en vare. Samfundet skal tage kontrollen tilbage fra boligspekulanterne og sikre alle adgang til gode, billige boliger.
Hans Skou, Kommunistisk Parti i København
– Det bør være forbudt for kommuner at sælge offentligt ejet jord og ejendomme til private. I stedet skal kommunerne have forkøbsret til byggegrunde og eksisterende ejendomme, så fællesskabet bevarer kontrollen over byens udvikling, foreslår Hans Skou.
Samtidig skal opførelsen af almene boliger ikke kun være overladt til de almene boligselskaber.
– Kommunerne have langt bedre muligheder for selv at eje og udleje boliger – eksempelvis gennem kommunale boligselskaber. På den måde kan vi skabe et reelt alternativ til det private boligmarked, hvor boliger bygges og udlejes for at sikre tryghed, fællesskab og værdige levevilkår – ikke profit, lyder opfordringen fra Hans Skou.
Flere almene boliger skal ikke være frivilligt
Siden 2015 har kommunerne haft mulighed for at stille krav om, at op til 25 procent af boligerne i privat nybyggeri skal være almene.
Men det er langtfra alle kommuner, der stiller krav om almene boliger i nybyggeri.
Problemet er nemlig, at det er frivilligt for kommunerne, om de vil stille krav om almene boliger, når der bliver bygget nyt.
– Det er alt for lidt. Kravet bør hæves til mindst 50 procent, og det skal ikke være frivilligt – alle nye boligbyggerier skal indeholde en betydelig andel almene boliger, så almindelige mennesker har råd til at bo i byerne, mener Hans Skou.
- Hver 6. person i Danmark bor alment. Helt præcist bor 975.000 personer i en almen bolig.
- Der er i alt cirka 2.750.000 beboede boliger i Danmark. Omkring 20 procent af boligerne er almene. Det gør den almene boligsektor til den næststørste i Danmark med cirka 560.000 beboede almene boliger.
- Der er stor forskel på, hvordan de almene boliger er fordelt. Der er – relativt set – flest almene boliger i Brøndby Kommune og omkring den københavnske vestegn i øvrigt. Andelen af almene boliger er lavest i mindre ø-kommuner, Gentofte Kommune og en række landkommuner.
- Huslejen i almene boliger er omkostningsbestemt. Det betyder, at huslejen dækker over udgifterne til at bygge og drive boligerne. Der skal ikke være noget overskud i boligafdelingen. Det er med til at sikre et relativt lavt huslejeniveau. Derfor er huslejen i en almen bolig generelt lavere end i private udlejningsboliger.
- På landsplan er huslejen på en almen familiebolig opført i år 2000 og frem i gennemsnit 957 kroner per kvadratmeter, mens den for private udlejningsboliger er 1326 kroner per kvadratmeter.
- Almene boliger er underlagt en række regler om beboerdemokrati. I reglerne fastslås det, at beboerne har det afgørende ord i driften. Det er afdelingens beboere, der vedtager budgettet, herunder den vedligeholdelse, fornyelse og de forbedringer der skal foretages.
- Beboerne vælger en afdelingsbestyrelse, som har den daglige kontakt til administration og bestyrelse i boligorganisationen. Der skal holdes mindst et årligt afdelingsmøde for beboerne, hvor der blandt andet forelægges regnskab og behandles budget. Ofte indkaldes der til flere møder, blandt andet ved større forbedringsarbejder og andre udgiftskrævende opgaver.
- Andelen af almene boliger falder: De almene boliger udgør en mindre og mindre andel af den samlede boligmasse. Andelen af almene boliger i forhold til det samlede antal boliger i Danmark er faldet fra 20,3 procent af boligmassen i 2020 til 19,8 procent i 2025.
Københavns Kommune har stillet krav om 20-25 procent almene boliger i 45 lokalplaner, svarende til 5500 nye almene boliger.
Men af Københavns Kommunes boligredegørelse for 2024 fremgår det, at kommunens krav bliver ignoreret af de private bygherrer.
Kun i 26 ud af 44 nye lokalplaner er over 90 procent af de krævede almene boliger realiseret eller på vej til at blive det.
I ni af lokalplanerne er der “… endnu ikke realiseret nogen almene boliger og heller ingen aktuelle planer om det”, fremgår det af boligredegørelsen.
Kommunerne kan nemlig ikke kræve, at de private boliger og almene boliger bliver opført i samme takt.
Derfor vælger de private bygherrer ofte at starte med at bygge ejer- og lejeboliger – som de tjener mest på – og så reservere et område til almene boliger, som de lader stå brak og ikke bygger på.
Københavns Kommune har krævet, at regeringen griber ind og giver kommunerne ret til at kræve, at de almene boliger bliver bygget i samme takt som private boliger i lokalplanerne. Det har regeringen hidtil afvist.
Ud over at stille krav om almene boliger til de private bygherrer – så skal det være billigere og nemmere for kommuner og boligselskaber at bygge alment, mener kandidaten for Kommunistisk Parti.
– Staten bør stille billige lån til rådighed, forlænge løbetiderne og garantere for lånene, så kommuner, almene boligorganisationer og lejere ikke bliver presset økonomisk af markedets renter og vilkår, foreslår Hans Skou.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
