Tale
Den 11. november klokken 9:30 bliver det afklaret, om Danmark får medhold i, at EU’s mindstelønsdirektiv strider mod EU-forfatningen og derfor skal bortfalde.
En af dem, der har sat kryds i kalenderen, når EU-domstolen kommer med den endelige afgørelse af det danske annullationssøgsmål, er Jakob Lykke, formand for 3F Transport Esbjerg.
– Jeg håber det bedste, men frygter det værste. Verden er et sted, hvor det, der var godt den ene dag, ikke er godt den næste, siger han til Arbejderen.
Formandskollegaen i 3F Aarhus, Thor Bundgaard Vex, stemmer i:
– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er voldsomt bekymrede for, hvordan dommen falder ud. Selvom generaladvokaten anbefalede at annullere mindstelønsdirektivet, og EU-domstolen i omtrent tre ud af fire sager følger generaladvokatens anbefaling, så siger min mavefornemmelse mig, at det her ikke går vores vej, udtaler den aarhusianske 3F-formand til Arbejderen.
Kan vi holde overenskomstdækningen over 80 procent, så kan vi holde direktivet stangen.
Thor Bundgaard Vex, formand 3F Aarhus
Generaladvokaten i EU, som Thor Bundgaard Vex nævner, kom den 14. januar i år med en helt uventet, men klokkeklar anbefaling om at annullere direktivet i sin helhed og give Danmark medhold i, at det strider mod EU-forfatningen. I Lissabontraktatens artikel 153, stk. 5 står det sort på hvidt, at EU ikke må blande sig i løn, organisationsret, strejkeret og ret til lockout. Det skal alene varetages af nationalstaterne.
Modstanden fortsætter
Jakob Lykke har været indædt modstander af EU-direktivet fra dag et, og tilbage i december 2021 var han med, da en stribe 3F-afdelinger på tværs af landet dannede netværket ‘Stop EU’s mindsteløn’.
Trods massive faglige aktiviteter lykkedes det ikke at forhindre EU i at vedtage direktivet. Men netværket fortsatte presset – nu på den danske regering – og den 18. januar 2023 anlagde Danmark annullationssøgsmål ved EU-domstolen for at få kendt EU’s mindstelønsdirektiv ugyldigt.
På spørgsmålet om fagforeningerne er forberedte, hvis EU-dommen går Danmark imod, siger Jakob Lykke:
– Vi må jo tage det, som det kommer. Vi har været med fra første færd, og vi følger det fortsat med allerstørste opmærksomhed, for der er ingen tvivl om, at et mindstelønsdirektiv og dermed en politisk dikteret mindsteløn vil have en stor og negativ effekt på det danske arbejdsmarked. Jeg har brugt 15 år af mit arbejdsliv på at fortælle om konsekvenserne i Tyskland. Sporene skræmmer, og det må og skal ikke komme til Danmark.
Tyskland har siden 2015 haft en lovbestemt mindsteløn. Her lever et stigende antal arbejdere som working poor – det vil sige, at de er nødt til at have flere jobs for at få økonomien til at hænge sammen.
Tilbage til fagbevægelsens kerneopgaver
Uanset dommens udfald den 11. november er der ikke grund til at gå i panik, lyder det fra Thor Bundgaard Vex:
– Fagbevægelsens erfaringer har lært os, at intet er kommet af sig selv. Og får vi direktivet, så kan vi vælge at se det som en påtvunget opgave at finde tilbage til fagbevægelsens kerneopgaver. Det vil sige tilbage til spørgsmålet om, hvorfor man skal være medlem af en fagforening, og hvorfor det er vigtigt at have en overenskomst. Kan vi holde overenskomstdækningen over 80 procent, så kan vi holde direktivet stangen.
Overenskomstdækningen fortæller, hvor stor en del af det samlede antal lønmodtagere på arbejdsmarkedet, der arbejder på overenskomstaftalte vilkår.
Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er den aktuelle overenskomstdækning i Danmark – 82 procent af alle lønmodtagere, med 100 procent i den offentlige sektor og cirka 75 procent i den private sektor, hvilket betyder, at mere end otte ud af ti lønmodtagere er dækket af en kollektiv overenskomst.
Overenskomstdækningen er afgørende
Nadja Abelgren Olsen er EU-chef i 3F. Hun har tidligere forklaret til Arbejderen, at “implementeringen af direktivet er umiddelbart forholdsvis uproblematisk for Danmarks vedkommende, netop fordi vi har en god, stærk kollektiv arbejdsmarkedsmodel og er undtaget implementering af den problematiske løndel.”
Det eneste Danmark, ifølge EU-chefen, skal implementere, er artiklerne 4 og 10 i direktivet.
Artikel 4 handler om, at medlemslandene skal levere handlingsplaner til fremme af overenskomstforhandlinger om løn for at sikre en så høj overenskomstdækning som muligt.
Artikel 10 har overskriften overvågning og dataindsamling og forpligter Danmark til hvert andet år at indberette data og oplysninger til Kommissionen om blandt andet “den kollektive overenskomstdækningsgrad og udviklingen i denne.”
Direktivet fylder 15 sider og består af to forskellige dele:
- Et sæt indledende noter, der forklarer EU-kommissionens argumentation og begrundelser for de enkelte elementer i direktivet.
- Selve direktivteksten.
Direktivteksten er opbygget på følgende måde:
- Kapitel 1, artikel 1, 2 og 3 er almindelige bestemmelser, og definitioner. Derefter følger artikel 4, som er den artikel, der er helt central i forhold til Danmark, da den omhandler lande, som ikke har en lovbestemt mindsteløn, men kører med kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet.
- Kapitel 2, artikel 5, 6, 7 og 8 omhandler alle lande, som i forvejen har en lovbestemt mindsteløn.
- Kapitel 3 omhandler det, der kaldes “horisontale bestemmelser”. Det vil sige, at de gælder for alle medlemslande, uanset om man tilhører den ene eller den anden kategori.
- Kapitel 4 omhandler regler for, hvornår og hvordan direktivet skal implementeres, hvornår det skal ajourføres og lignende. Direktivet skal være implementeret i landene senest 15. november 2024.
Både noter og selve teksten får betydning, hvis det kommer til en retssag om direktivet.
Det fremgår af direktivet, at medlemsstaten kan overlade til arbejdsmarkedets parter at implementere direktivet eller dele af det. Men “medlemsstaten tager alle nødvendige skridt til at sikre, at de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, til enhver tid overholdes.”
Direktivet skal revideres i 2029. Du kan læse hele direktivet her.
Lige netop artikel 4 i minimallønsdirektivet blev nævnt med bekymring, da Fagbevægelsens Hovedorganisation i november 2020 afgav høringssvar til det daværende udkast til mindstelønsdirektiv:
“Ved at de (begreber og definitioner, såsom kollektive forhandlinger og organisering, red.) indgår i direktivet, vil det i tvivlstilfælde være op til EU-domstolen at fastslå definitionen.”
Lokale 3F-afdelinger, der stadig holder sammen i netværket ‘Stop EU’s mindsteløn’, har besluttet at lave et landsdækkende arrangement i København, den dag EU-dommen bliver offentliggjort.
Læs også
Fagligt
Arbejderen går ned i teksten
Hvad betyder direktivet om EU-mindsteløn egentlig for danske arbejdere?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
