Øget dansk forbrug undergraver grøn omstilling
I næste års finanslov satser regeringen bevidst på, at et øget privatforbrug kan holde dampen oppe i den indenlandske økonomi uden hensyn til bæredygtighed og trivsel, skriver Carl-Aage Jensen i denne blog.Verden styrer mod en samfundsmæssig katastrofe på grund af det øgede pres, som de moderne industrisamfund lægger på naturens ressourcer og den deraf ændrede balance i det biologiske kredsløb – herunder udledning af CO2.
Det fik alle lande i FN til i efteråret 2024 at vedtage en fælles erklæring, som forpligter landene til at arbejde for at sikre høj trivsel også for de kommende generationer, som ikke er født endnu.
I hovedtræk betyder de nye målsætninger, at landene skal indarbejde andre styringsmål for økonomien end bare bruttonationalproduktet, BNP. De skal netop også have fokus på, at trivsel og bæredygtighed også kan opnås i fremtiden.
Nye ideer fra dansk tænketank
I Danmark har vi fået en ny tænketank, WELA, der arbejder med at fremme FN’s nye målsætninger.
WELA har lavet en rapport, der netop fremhæver behovet for nye tilgange i regeringsførelse og politikudvikling.
Rapporten nævner som eksempel på nye ledelsesmetoder, at de i Wales har udpeget en kommissær, der har til opgave at varetage de kommende generationers interesser. Det har blandt andet ført til stop for udbygning af motorveje, og i stedet har Wales vedtaget en udbygning af kollektiv transport.
Hvis alle udledninger fra den produktion, som indgår i det danske BNP, bliver talt med, udleder Danmark faktisk mere CO2 i dag end i 1990, som er basisåret for reduktionerne af CO2.
Rapporten fra WELA konkluderer, at der både er store potentialer og væsentlige risici forbundet med den nye dagsorden.
Potentialerne ligger i, at indarbejdelsen af de nye hensyn kan betyde, at landene kommer nærmere en grøn omstilling.
Det kan dog også blive endnu en forspildt mulighed, hvis ambitionerne ikke er tilstrækkelig ambitiøse, men for eksempel ”bliver kortsigtet eller på anden vis udvandet”, som det konkluderes i rapporten Trivsel for fremtidige generationer.
Danmark er i det nye lys et dårligt eksempel
Danmark vil officielt gerne være et foregangsland i forbindelse med den grønne omstilling. Den målsætning er endda skrevet ind i klimaloven.
Indtil videre rækker regeringens ambitioner dog ikke meget længere end til at satse på, at Danmark kan blive førende i udviklingen af grønne teknologier, som danske virksomheder kan tjene penge på.
En strategi der på EU-plan også gennemsyrer Draghi-rapporten og den nuværende EU-kommissions konkurrencekompas.
Klimarådet, der har til opgave at vejlede den danske regering i den grønne omstilling, har vedvarende opfordret regeringen til at opstille krav for reduktioner af udledninger i forbindelse med det danske samfunds forbrug.
I Folketingets nuværende målsætninger er der dog et primært fokus på udledninger fra produktion i Danmark, der ikke tager højde for, at for eksempel produktionen af tøjforbruget i Danmark er flyttet til fattige lande i Asien.
I sit oplæg til ny finanslov for 2026 satser regeringen endda på, at den kan stimulere et øget privatforbrug som erstatning for international efterspørgsel. Den forventer, at den internationale handel falder som følge af den usikkerhed, der for tiden er på de internationale markeder.
Alternativt kunne regeringen også have fremmet øget trivsel bredt forstået gennem udbygningen af den kollektive velfærd, hvilket der er markant brug for også set i lyset af hensynet til de kommende generationer.
Dansk fokus viser behov for nytænkning
Regeringens valg afspejler meget klart et eksempel på, hvordan målsætningerne om at sikre trivsel for de kommende generationer kan kvæles i kortsigtede løsninger, der skal holde hånden under den private sektor, som er hovedfokus i den nuværende danske økonomi.
Udledningerne fra det danske forbrug er i forvejen lige så store som udledningerne fra produktionen i Danmark, når der ses bort fra udledningerne fra afbrænding af biomasse, som Danmark ikke tæller med i de offentlige statistikker.
Hvis alle udledninger fra den produktion, som indgår i det danske BNP, bliver talt med, udleder Danmark faktisk mere CO2 i dag end i 1990, som er basisåret for reduktionerne af CO2.
Alligevel sætter regeringen primært fokus på målsætningen for CO2-neutralitet i 2045 fra den interne danske produktion uden hensyn til det samlede globale klimaaftryk, som Danmark sætter.
Danmark er således et eksempel på, at der er et stort behov for at indføre andre målsætninger for samfundets udvikling end blot et snævert fokus på BNP og virksomhedernes muligheder for at maksimere profit.
___________________
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.