Boganmeldelse
Lærkevej-skandalerne lurer i horisonten, hvis ikke kommunerne investerer
Politikerne bør prioritere den lokale beskæftigelsesindsats i de kommunale budgetforhandlinger, hvis ikke de vil ende med nye Lærkevej-skandaler i de kommende år, skriver Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.
|
Mange kan nok huske, da medierne i sin tid begyndte at skrive om Jobcenter Lærkevej i København. Borgerne demonstrerede, socialrådgiverne råbte op i medierne, og politikerne blev stillet til ansvar for deres politiske prioriteringer.
I årevis havde de nemlig forsømt beskæftigelsesindsatsen med den konsekvens, at socialrådgiverne sad med helt op til 200 sager per medarbejder, og borgerne derfor ikke fik den rette støtte til at komme i job – eller måtte tilbringe år efter år på kontanthjælp uden at komme tættere på hverken et fleksjob eller en førtidspension.
Ny reform rammer vigtige indsatser
Jeg tror ikke, at nogen drømmer sig tilbage til den tid. Men det kan blive konsekvenserne, hvis kommunalpolitikere landet over ikke får grebet beskæftigelsesreformen klogt an. På trods af Christiansborgs løfter om værdighed for borgerne så betyder reformen nemlig, at borgerne får færre rettigheder, at kommunerne får færre pligter, og at der skal spares massivt.
Det rammer indsatser såsom mentorstøtte, samtaler og mestringskurser, som i dag hjælper borgere tilbage på sporet. Og det rammer medarbejdere, som hver dag sidder og behandler borgeres sager om tilkendelse af fleksjob og førtidspension.
På trods af Christiansborgs løfter om værdighed for borgerne så betyder reformen, at borgerne får færre rettigheder, at kommunerne får færre pligter, og at der skal spares massivt.
Men borgerne forsvinder jo ikke, bare fordi indsatser og medarbejdere gør. Derfor frygter jeg, at de tilbageværende socialrådgiverne kommer til at sidde tilbage med ansvaret for så mange borgere, at de får svært ved at hjælpe dem i job eller visitere dem videre til et fleksjob eller en førtidspension.
Risikoen for Lærkevej-skandaler lurer altså i horisonten, og det har hverken borgerne, socialrådgiverne eller politikerne en interesse i. Derfor er det så vigtigt, at de lokale politikere bruger de kommende budgetforhandlinger til at holde hånden under deres lokale beskæftigelsesindsats.
Investeringer er nødvendige
Det bør de gøre ved at investere i lave sagstal, så socialrådgiverne får en reel chance for at hjælpe borgerne tættere på arbejdsmarkedet eller visitere dem til en varig forsørgelse.
Vi ved nemlig, at lave sagstal er afgørende for, at socialrådgiverne kan arbejde med den enkelte borger og sammensætte forløb, som tager hånd om lige præcis deres udfordringer – uanset om det er hjælp til at mestre en angstdiagnose, komme ud af et misbrug eller få støtte til at socialisere på en arbejdsplads.
I nogle kommuner er der allerede signaler om, at man er klar til at investere, men jeg håber, at flere vil følge med og afsætte de nødvendige ressourcer til at holde sagstallene nede. Ellers vil det få konsekvenser for socialrådgiverne, der kan ende med at brænde ud – og for borgerne, som kan ende med at bliver overladt til sig selv uden støtte.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
02. september 2025 | 09:25
