Mødt af freds- og Palæstinaflag
Dette er fjerde og sidste artikel i en serie om det nylige BRIKS-topmøde i Rio de Janeiro. Du kan via disse links læse de øvrige artikler om henholdsvis “den nye industrielle revolution“, “en verden i krig” og “global ledelse“.
Verden står i dag midt i en krise, der truer menneskeheden på dens eksistens: Klimaforandringer, en krise som mennesket selv har skabt.
Skove forsvinder, dyre- og plantearter er truet, temperaturen når risikable højder, mens tørke og ørkendannelse ødelægger menneskers muligheder for at brødføde sig selv.
På topmødet i Rio de Janeiro, fra 6. til 7. juli, gik BRIKS til kamp mod klimakrisen. Med udgangspunkt i Paris-aftalen var fokus blandt andet på at fremme grøn energi, sikre biodiversitet, mindske plastikforurening og udvide offentlig transport.
Dette kan læses i BRIKS-topmødets sluterklæring.
Paris-aftalen
For at bekæmpe klimakrisen understreger BRIKS behovet for en global, multilateral indsats, der tager udgangspunkt i Paris-aftalen, en traktat indgået som følge af FN’s Klimakonference i Paris, 2015 (COP11). Paris-aftalens overordnede mål er at forhindre global opvarmning i at nå to grader over det førindustrielle niveau, men aftalen siger også, at stigningen helst kun bør være på 1,5 grader.
BRIKS fremhæver et afgørende princip inkluderet i Paris-aftalen: “Fælles, men differentieret ansvar og respektive evner”.
Princippet anerkender, at alle stater har en fælles forpligtelse til at bekæmpe miljøødelæggelse, men afviser, at alle stater bærer det samme ansvar eller har den samme kapacitet.
Det er et princip, der forholder sig til, at rige lande har stået bag langt størstedelen af verdens CO2-udledning og dermed må gå forrest i kampen mod klimaforandringer. Samtidig anerkender princippet, at fattigere lande ikke har de samme ressourcer til at bekæmpe krisen, som de udviklede lande har.
Historisk har USA alene stået bag omkring 25 procent af den globale CO2-udledning, mens EU’s medlemslande tilsammen har udledt 22 procent. Alle lande i Afrika har tilsammen udledt 3 procent.
Rige landes ansvar
På topmødet i Rio de Janeiro vedtog BRIKS en rammeerklæring om klimafinansering. Erklæringen slår fast, at befolkninger i udviklingslande i det globale syd bliver hårdest ramt af klimaforandringer, selv om det ikke er udviklingslande, der bærer den største skyld for klimakrisen.
Global opvarmning fører til flere og flere “risikable varmedage” rundt i verden. Her er tale om dage, hvor temperaturen stiger til et punkt, der kan føre til, at mennesker bliver syge eller dør. Forskning viser, at 74 procent af de mennesker, der bliver udsat for risikable varmedage, bor i Afrika.
Kigger man på firmaer, så udgør vestlige giganter som Coca-Cola, Pepsi og Nestlé de største plastikforurenere i verden.
Ved COP26 i Glasgow blev der indgået et løfte fra verdens rige lande om at yde 40 milliarder dollars om året i klimabistand til udviklingslande inden 2025. På den måde skulle lande i det globale syd blive bedre rustet til at tilpasse sig mod klimaforandringer samt genopbygge infrastruktur ødelagt af miljøkatastrofer.
Men Det Internationale Institut for Miljø og Udvikling (IIED) har kritiseret de rige lande for kun at betale omkring halvdelen af det lovede beløb. BRIKS understreger, at de rige lande skal leve op til deres ansvar, og beskriver den nuværende finansiering for “utilstrækkelig” og “ubalanceret”.
Ifølge BRIKS har rige lande desuden et ansvar for at fremskynde overførslen af nødvendig teknologi, der kan gøre udviklingslande bedre i stand til at bekæmpe klimakrisen. En sådan klimateknologi kan eksempelvis være vindmøller, der producerer vedvarende energi.
Retfærdig afmåling af klimaaftryk
BRIKS erklærer også, at der i dag er behov for “gensidigt anerkendte metoder og standarder til måling af drivhusgasudledninger”. I den sammenhæng vedtog BRIKS på topmødet en række principper.
Et af disse principper understreger, at der er behov for gennemsigtighed i metoderne til at måle et lands klimaaftryk. Dette er ifølge BRIKS nødvendigt for at sikre miljøintegritet.
Danmarks officielle klimaregnskab medregner eksempelvis ikke rederigiganten Mærsks klimaaftryk, når dets store containerskibe sejler fra land til land. Det skyldes, at Mærsks udledning af CO2 i høj grad forekommer uden for dansk territorium. Men indtjeningen havner stadig hos det danske firma.
Hvis Danmark indregnede udledninger fra danske selskabers internationale skibsfart og transport på land, ville Danmarks samlede udledninger ikke være reduceret i forhold til basisåret 1990, viste Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab i 2022.
Ensidige foranstaltninger
BRIKS vil på mange måder intensivere kampen mod klimaforandringer. Men BRIKS-landene mener ikke, at ensidige foranstaltninger i klimakampens navn bør resultere i diskriminerende begrænsning af international handel.
EU-kommissionen har eksempelvis indført Forordningen om Udenlandske Subsidier. Det er en forordning, der vil give Kommissionen mulighed for at begrænse virksomheder, der modtager statsstøtte fra lande uden for EU. Forordningen er især blevet brugt til at ramme kinesiske virksomheder, der sælger elbiler i EU-lande.
Ifølge EU-kommissionen er der tale om et nødvendigt initiativ for at fremme EU’s egen såkaldt grønne omstilling af bilmarkedet. Billige kinesiske elbiler er nemlig blevet så populære i EU’s medlemslande, at det går ud over EU’s egen industri for elbiler.
Det kinesiske handelsministerium mener imidlertid, at EU med forordningen diskriminerer mod kinesiske virksomheder og sætter barrierer op over for handel og investering.
Energi
Endnu et vigtigt emne på topmødet i Rio de Janeiro var spørgsmålet om energi (der dækker over alt fra olie, kul og gas til vedvarende energi). Seks ud af de ti lande i verden, der producerer mest energi, er nemlig medlemmer af BRIKS: Kina, Rusland, Indien, Indonesien, Iran og Brasilien.
BRIKS-landene anerkender, at de som store producenter og forbrugere af energi er forpligtigede til at sikre “retfærdige og inkluderende energiomstillinger”.
Det skal ske for at opfylde FN’s 7. Verdensmål, der vil “sikre adgang til økonomisk overkommelig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi for alle.”
BRIKS-landet Etiopien er dét land i verden, der bliver hårdest ramt af tørke.
På den baggrund opfordrer BRIKS til at styrke samarbejdet mellem medlemslandene inden for sin egen Platform for Samarbejde om Energiforskning.
Mariana Espécie, BRIKS-koordinator for samarbejde om energiaktiviteter, nævner i denne sammenhæng, at medlemslande som Brasilien, Indien og Indonesien er blevet “vigtige producenter af biobrændstof”, hvilket er en vedvarende energikilde produceret fra planter, alger eller affald.
Ifølge Espécie er det her “umuligt ikke at tænke på Kina, og hvor meget dette land har bidraget med teknologiske løsninger gennem produktion af vindkraft og solcelleanlæg for at lette overgangen til vedvarende energi og reducere omkostningerne”.
Kinas massive statslige investeringer i vedvarende energi som sol- og vindkraft har gjort landet til verdensførende på området. I dag er Kina verdens største producent af solceller, vindmøller og elbiler.
BRIKS anerkender, at energisikkerhed er “et afgørende fundament” for social og økonomisk udvikling i verden. I den forbindelse mener BRIKS, at fossile brændsler – på trods af at være klimaskadelige – fortsat vil spille en rolle i udviklingen af det globale syd.
Kritiske mineraler
For at sikre energi til verdens folk anerkender BRIKS “den centrale rolle”, som kritiske mineraler spiller i at udvikle de nødvendige teknologier.
Kritiske mineraler er råstoffer som litium, kobolt og sjældne jordarter, der især findes i lande som Kina, DR Congo og Chile. De er afgørende for den grønne omstilling, fordi de indgår i blandt andet batterier, vindmøller og solcellepaneler.
BRIKS bekræfter behovet for retfærdige og pålidelige forsyningskæder for at sikre, at kritiske mineraler kommer verdens lande til gode. Samtidig understreger BRIKS, at lande rige på kritiske mineraler skal bevare deres suverænitet over mineralerne.
Dette står i kontrast til situationen i DR Congo, der har været i drabelig konflikt med militære M23-rebeller støttet af Rwanda. Her har USA brugt sin rolle som fredsmægler til at sikre sig adgang til DR Congos kritiske mineraler.
Biodiversitet
Biodiversiteten er under alvorligt pres af klimakrisen. Ændrede temperaturer, ødelagte levesteder og hyppigere ekstreme vejrhændelser accelererer tabet af arter. Ifølge biodiversitetsplatformen IPBES er omkring én million dyre- og plantearter truet af udryddelse.
BRIKS peger på, at flere store kattedyrsarter i verden er truet. Det gælder eksempelvis flere arter af tigere og leoparder. BRIKS roser derfor Indiens initiativ til at etablere Alliancen for Store Kattedyr, der består af 11 lande herunder Indien, Armenien, Somalia, Etiopien og Nicaragua. Alliancen bringer lande, naturfredningsfolk, virksomheder og forskere sammen om bevarelsen af store katte.
BRIKS roser samtidig Kinas rolle i at bringe Kunming Biodiversitetsfonden til live. Fonden fungerer som et multilateralt støtteberedskab, der leverer tilskud, teknisk bistand og kapacitetsopbygning til udviklingslande med henblik på at fremme naturgenopretning, bæredygtig brug og genskabelse af økosystemer. Kina har spillet en central rolle ved at være den første store donor, der investerede 207 millioner dollars for at etablere fonden og dermed blive dens drivkraft.
Også her opfordrer BRIKS de rige lande til at sikre tilstrækkelig finansiering og overførsel af teknologi til udviklingslande for at sikre verdens biodiversitet.
Skove
Forbundet med biodiversitet er spørgsmålet om verdens skove, der er hjem til mange dyre- og plantearter. De fem BRIKS-medlemmer Rusland, Brasilien, Kina, Indonesien og Indien er blandt de ti lande i verden med mest skov.
Verdens skove er afgørende for et stabilt klima, fordi de optager enorme mængder CO2, regulerer vandkredsløb og beskytter biodiversitet. Men skove ryddes i alarmerende hast for at give plads til eksempelvis landbrug, minedrift og byudvikling. Ifølge UNESCO forsvinder næsten 10 millioner hektar skov om året.
BRIKS ser derfor positivt på Brasiliens initiativ til at etablere fonden Facilitet for Tropiske Skove for Evigt, der skal tilskynde lande til at forhindre skovrydning. Ideen er blandt andet, at lande med regnskov skal modtage fire dollars per hektar intakt skov om året. Fælder eller forringer landet derimod skov, vil beløb blive fratrukket donationen.
Initiativet har mødt udtalt opbakning fra lande som Tyskland, Frankrig, Norge og Singapore. BRIKS opfordrer kommende donorlande til at investere store beløb i fonden og opfordrer samtidig BRIKS-lande til at bruge deres skovekspertise i samarbejde om forskning og erfaringsudveksling.
Tørke og ørkendannelse
BRIKS erkender desuden, at “ørkendannelse, jordforringelse og tørke samt sand- og støvstorme udgør en alvorlig trussel mod menneskers velfærd og levebrød, især for mennesker i sårbare situationer, herunder oprindelige folk og lokalsamfund”.
Tørke er en langvarig periode med unormalt lidt nedbør, som udtørrer jorde, reducerer vandressourcer og ødelægger afgrøder. I dag rammer tørke især hårdt i Afrika syd for Sahara og i Sydasien, hvor millioner af mennesker oplever madusikkerhed, fattigdom og vandmangel som følge.
I dag findes nogle af verdens største jernbanenet i BRIKS-lande som Kina, Indien, Rusland og Brasilien.
BRIKS-landet Etiopien er dét land i verden, der bliver hårdest ramt af tørke, mens Sydafrika, der også er medlem af BRIKS, er blandt de fem lande i verden, der bærer størst socialøkonomiske og landbrugsmæssige risici over for tørke.
Ørkendannelse er imidlertid processen, hvor frugtbare områder gradvist bliver til ørken på grund af især klimaforandringer. Det rammer hårdest i Afrika, Mellemøsten og Asien, hvor hundredvis af millioner mennesker mister livsgrundlag og fødevaresikkerhed.
For at bekæmpe tørke og ørkendannelse peger BRIKS på FN-konventionen UNCCD, der med et særligt fokus på Afrika vil sikre finansiering og inddrage lokalbefolkninger i et internationalt samarbejde for blandt andet at genoprette, bevare og forvalte jord- og vandressourcer, hvilket skal føre til forbedrede levevilkår.
Plastik
Plastik er et globalt klimaproblem, fordi det fremstilles af fossile brændsler og udleder store mængder CO2 både under produktion og ved afbrænding eller nedbrydning. Hvert år ender 19-23 millioner ton plastaffald i vandmiljøerne og forurener søer, floder og have, oplyser FN’s Miljøprogram.
Det er især mennesker i fattige kystsamfund og lavtliggende områder i udviklingslande, som lider hårdest under plastikforureningens konsekvenser for fiskeri, vandforsyning og sundhed.
Kigger man på firmaer, så udgør vestlige giganter som Coca-Cola, Pepsi og Nestlé de største plastikforurenere i verden. At firmaer som disse har en høj produktion i det globale syd er med til at gøre, at BRIKS-medlemmer som Kina, Indien, Indonesien, Brasilien og Egypten er blandt de lande i verden, der producerer mest plastik.
I den forbindelse anerkender BRIKS, at dets medlemmer “kan spille en central rolle i fremme af miljømæssig modstandsdygtighed ved at tackle plastforurening”. BRIKS erklærer desuden støtte til FN’s Miljøforsamlings resolution 5/14, der vil etablere et internationalt juridisk bindende instrument for at gør en ende på plastikforurening gennem global koordination, samarbejde og ledelse.
BRIKS understreger dog, at initiativer mod plastikforurening skal tage højde for omstændigheder i enkelte lande og ikke stå i vejen for udviklingslandes økonomiske udvikling.
Transport
Fokus er til sidst på transport, hvilket ifølge BRIKS spiller en “afgørende rolle for økonomisk vækst, sammenkobling og miljømæssig bæredygtighed”.
BRIKS lægger blandt andet vægt på at udvide offentlig transport og muligheder for “aktiv mobilitet” – såsom at gå eller cykle – i medlemslandenes byer.
Udvidelsen af offentlig transport kombineret med fremme af aktiv mobilitet kan reducere CO2-udledning ved at mindske afhængigheden af privatbiler, der udgør hele 15 procent af den globale udledning af drivhusgasser.
I dag findes nogle af verdens største jernbanenet i BRIKS-lande som Kina, Indien, Rusland og Brasilien.
BRIKS vil desuden fremme brugen af “nul- og lavemissionskøretøjer” såsom elbiler, elektriske busser og højhastighedstog. Her går Kina forrest. Kina er som sagt verdens største producent af elbiler, den kinesiske by Shenzhen blev den første storby i verden med en fuldt elektrificeret busflåde, og Kina har det længste højhastighedsjernbanenet i verden på over 48.000 kilometer.
BRIKS vil også arbejde sammen om at mindske CO2-udledninger fra både fly- og søtransport. Her peger BRIKS blandt andet på “bæredygtige flybrændstoffer” fremstillet af bæredygtige råmaterialer som biomasse eller affald, hvilket kan reducere flys CO2-udledning.
For at samarbejde om klimavenlig transport mødtes BRIKS-medlemmernes transportministre senest i Brasilien i maj, hvor de søsatte ideen om at oprette et institut for bæredygtig transport, som blandt andet vil fremme klimaresistente transportsystemer.
Øvrige artikler i serien:
Læs også
Læs også
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
