Læserbrev
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Den 4. august 2025.
Israel har taget endnu et middel i brug i det igangværende folkemord i Palæstina, hvor angreb ikke kun handler om at dræbe flest mulige, men også om at forhindre enhver mulighed for at kunne genopbygge et palæstinensisk samfund.
Vi er medskyldige til op over begge ører for striben af forbrydelser imod menneskeheden.
Medierne fokuserer naturligvis mest på de mennesker, der akut dræbes under sønderbombningen af hospitaler og drab på desperat sultne børn i kø for uddeling af mad i Gaza. Men der sker også andet bag kulissen.
Det er slemt nok i sig selv at dræbe civile, men det er ofte hændelser, som de israelske myndigheder forsøger at undskylde med, at der sker fejl, og at der i en krig altid vil være uskyldige ofre.
Israel ødelægger genbank på Vestbredden
En hændelse, som ikke kan forklares ved en fejl, er ødelæggelsen af den palæstinensiske genbank i Hebron på Vestbredden, etableret af Union of Agricultural Work Committees (UAWC). Den 31. juli kørte israelske bulldozere ind og ødelagde hele genbanken, inklusive de marker med frøproduktion, som er etableret rundt om genbanken.
Og hvorfor gør Israel så netop det, kunne man spørge, og hvad har det med folkemord at gøre? Det er kun i et industrialiseret land som Danmark, at man spørger sådan. I størstedelen af verdenshistorien og stadig i store dele af verden forstår man udmærket, hvordan frø hænger uløseligt sammen med overlevelse.
Adgang til mad er en menneskerettighed
I FNs charter for menneskerettigheder står der, at det er en menneskerettighed at have adgang til mad. Det er en af de mange menneskerettigheder, som Israel i øjeblikket bryder med i Gaza ved at bruge sult som et våben mod befolkningen.
Adgangen til mad er dog også sikret gennem UNDROP-traktaten ved at definere adgangen til frø som en menneskerettighed, for uden frø kan man ikke dyrke planter, og uden planter kan man ikke skaffe sig mad medmindre man som os er så rige, at man kan købe mad.
Omkring 70 procent af al mad i verden dyrkes i lokal selvforsyning, så adgangen til frø er helt central for verdens fødevareforsyning. Derfor er adgangen til frø og rettigheden til at lave sine egne frø indskrevet i UNDROP-traktaten som en menneskerettighed.
Efter pres fra de danske frøfirmaers lobbyister undlod Danmark ganske vist at stemme for traktaten, men som bekendt gælder menneskerettigheder overalt i verden, også selv om et regime i Israel, Nordkorea eller Danmark mener, at reglerne for menneskerettigheder ikke lige skal gælde for dem.
Udyrket jord overtages af israelske bosættere
Israel har indført en lov, der automatisk ophæver palæstinensernes ejendomsret til deres jord i de besatte områder, hvis jorden ikke holdes aktivt dyrket. Hvis jorden ikke er blevet dyrket i tre år, så kan jøder med loven i hånd uden videre overtage jorden og dermed etablere flere bosættelser.
Hvis palæstinenserne ikke har vand til vanding eller ikke har frø at putte i jorden, så kan de ikke dyrke jorden, og så kan jødiske bosætter fordrive den palæstinensiske befolkning.
Da det er Israel, der kontrollerer vandet, så har palæstinenserne etableret en genbank med blandt andet gamle lokale sorter, som kan klare sig bedre gennem perioder med tørke.
At Israel nu ødelægger Vestbreddens eneste frøbank er således entydigt gjort med henblik på at forhindre den lokale fødevareforsyning med henblik på at annektere jorden til nye jødiske bosættelser som led i den etniske udrensning af den palæstinensiske befolkning på Vestbredden.
Langsommere strategi for etnisk udrensning
Det er en langsommere strategi for etnisk udrensning end at dræbe befolkningen og jævne beboelser og al infrastruktur, sådan som man ser det udfoldet i Gaza lige nu, men ikke mindre effektiv, og med langt mindre bevågenhed i medierne i USA, Danmark og andre lande, der støtter Israel direkte eller stiltiende.
Nogle vil måske mene, at det er værre at etablere hungersnød i Gaza og at dræbe børn i en kø for uddeling af nødhjælp, end det er at ødelægge en genbank, men jeg er ikke sikker. Ødelæggelsen af genbanken kan på længere sigt meget vel gå hen at koste flere menneskeliv end bombningen af Gaza. Det bliver blot på længere sigt.
Fremtidig fødevareproduktion afhængig af genetisk diversitet
Palæstina er en del af “Den Frugtbare Halvmåne” i Mellemøsten, som er arnested for verdens første agerbrugskultur for 11.000 år siden. 80 procent af alle kulturplanter i verden har deres oprindelse i dette område. Landsorter fra dette område er derfor den væsentligste kilde til verdens genetiske diversitet af kulturplanter, og uden genetisk diversitet vil man i fremtiden ikke kunne forædle nye plantesorter.
Hele verdens fremtidige fødevareproduktion er afhængig af den genetisk diversitet, som er bevaret i de lokale genbanker rundt om i verden og herunder blandt andet UAWC’s genbank på Vestbredden.
I Norden har vi NordGen, som bevarer planter med oprindelse i Norden, men den genetiske diversitet i NordGen er meget lille, fordi det er meget få af verdens kulturplanter, der har oprindelse i Norden.
For at spare penge bevarer NordGen kun meget få plantesorter fra andre egne end selve Norden, for de internationale traktater stiller kun krav om, at man passer på lokale frø, mens ansvaret for at passe på frø fra andre lande overlades til disse lande, og de vigtigste ressourcer i den forbindelse kommer fra Mellemøsten.
Den kritiske genetiske diversitet for fremtidens globale landbrug er således bevaret i genbankerne i Mellemøsten eller i de ganske få genbanker rundt om i verden, der har forsøgt at bevare frø ikke bare fra deres eget område, men også fra andre egne af verden. Det gælder blandt andet genbankerne i USA, Vavilov-Instituttet i Rusland og i genbanken i Kharkiv i Ukraine. Der lå også en sådan global genbank i Aleppo, men den blev jævnet med jorden under borgerkrigen i Syrien.
Verdens fremtidige fødevareforsyning er i stigende grad afhængig af planteforædling for at kunne tilpasse kulturplanterne til et klima i stadig hastigere forandring. Planteforædling er altså afhængig af genetiske ressourcer, som i dag stort set kun bevares i nogle ganske få genbanker.
Vi har nu set, hvordan Rusland har ødelagt verdens 10. største genbank i Kharkiv i Ukraine, hvordan FAO’s centrale genbank for verdens tørre egne (ICARDA) er ødelagt i Aleppo. Vavilov Instituttet i Rusland er vanskeligt at få adgang til i Rusland, både af politiske grunde og fordi økonomi og korruption gør driften af genbanken vanskelig.
For nogle år siden blev en stor del af vedplanterne ved Vavilov Instituttet fældet for at gøre plads til parkeringspladser i Sankt Petersborg. I en usikker verden er det således ikke længere sikkert at bevare fremtidens frø i en enkelt eller nogle få lokale genbanker. Det er simpelthen for usikkert.
I “de gode gamle dage” blev den genetiske diversitet bevaret ved, at bønder dyrkede landsorter og dermed vedligeholdt en naturlig biologisk mangfoldighed, der udviklede sig løbende på samme måde som en bæredygtig bestand af vilde dyr i naturen.
I dag er verdens landbrug gået over til dyrkning af monokulturer uden genetisk diversitet. Diversiteten bevares dermed kun i genbankerne, ligesom nogle dyr i dag kun er bevaret i zoologiske haver, fordi deres naturlige levesteder ikke længere eksisterer.
Når man som Israel ødelægger en genbank, så er det ikke blot et bevidst forsøg på etnisk udrensning af den palæstinensiske befolkning på Vestbredden, det er et anslag imod hele menneskehedens mulige overlevelse på denne jord på længere sigt.
At det så også er en brud på stribevis af internationale traktater, blandt andet Traktaten om biologisk mangfoldighed, som er udmøntet i Plantetraktaten (ITPGRFA) og FN’s charter om menneskerettigheder udmøntet i UNDROP-traktaten, det er så en juridisk måde at sige det samme, så disse traktater er der jo netop af denne grund.
Vores egne kortsigtede hensyn gør os medskyldige
Et regime, der udfører så bevidst ondskabsfulde handlinger som dem, vi ser i Gaza og på Vestbredden, har ikke nogen moralsk eksistensberettigelse. De eksisterer kun i kraft af deres militære overlegenhed.
Det er et ondskabens regime, der alene tænker på sine egne kortsigtede gevinster uden hensyn til andre end sig selv. At en sådan ondskab får lov at fortsætte, skyldes alene, at vi i Danmark og andre vestlige lande ikke griber ind, men vi synes åbenbart, at der er andre ting, der er vigtigere end menneskeliv og vores fremtidige mulighed for overlevelse på Jorden.
Vi er medskyldige til op over begge ører for striben af forbrydelser imod menneskeheden. I Danmark er vi bange for at provokere USA, for hvis vi støtter palæstinensisk selvstændighed, så vil det måske skade os i konflikten om Grønland. Alle tænker kun på sine egne kortsigtede hensyn, imens folkemordet i Gaza fortsætter, og vores fælles fremtid ødelægges af bulldozere på Vestbredden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
