BALLERUP: Protest ved våbenmesse 21. august
Våbenmesse den 20. og 21. august i Ballerup Idrætsby. Kom og grib en fredsfane!
Det er vigtigt, vi viser, at fredsbevægelsen i Danmark samt størstedelen af befolkningen ikke mener, at våben er vejen til fred.
Men efter politikernes mening skal der bruges milliarder på våben og endda handel med fem israelske våbenfirmaer, blandt andre Elbit, som Frankrig har boykottet til stor vrede fra israelsk side.
Politikernes prædiken om had og frygt må stoppe. Vi har brug for, at konfliktløsninger og -dialog bliver vejen frem for at skabe fredelige løsninger til gavn for alle.
Vi mødes klokken 8:00-11:00 den 20. og 21. august ved Idrætsbyen, hvor vi modtager deltagerne til messen.
Onsdag den 20. august om eftermiddagen klokken 16 mødes vi på Banegårdspladsen i Ballerup, hvor vi vil gøre folk opmærksom på, hvad danskernes skattekroner bliver brugt til.
Inviter alle I kender! Det er vigtigt, vi er mange.
Fredeligste hilsner.
TID TIL FRED – aktiv mod krig og FredsVagten ved Christiansborg. Ved eventuelle spørgsmål kontakt Jessie på 51373468 eller Irene på 23987861.
Rutebeskrivelse:
Stå på forrest i toget fra Vanløse Station mod Frederikssund klokken 7:21. Stå af på Malmparken Station og gå ned ad trappen til bus 350S klokken 7:38 mod Ballerup Station, ét stop til Tempovej. Gå mod Idrætsbyen en lille kilometer (cirka et kvarters gåtur).