Rap
Vigtige love om miljø og drikkevand skal kunne sættes ud af kraft, når der fremover skal bygges og drives USA-baser, kaserner, våbenfabrikker og bearbejdes sjældne jordarter til våbenindustrien i Danmark.
Det er essensen af det lovforslag som forsvarsminister Troels Lund Poulsen vil have vedtaget.
Det officielle mål med lovforslaget er at sikre, at der hurtigt kan bygges nye militære anlæg og private fabrikker der producerer militært materiel – uden at de bliver forsinket af kommunale godkendelser, høringer og klager fra borgere og miljøorganisationer.
Derfor skal forsvarsministeren kunne sætte lovgivning ud af kraft, ekspropriere privat ejendom og afskære borgere og miljøorganisationer fra deres ret til at blive hørt eller klage over et byggeprojekts konsekvenser for eksempelvis miljø og drikkevand.
Forsvarsministeren vil bestemme
Det skal ikke længere være kommunerne – men derimod forsvarsministeren, der skal give tilladelser og dispensationer til byggeprojekter og drift, hvis der er tale om eksempelvis militære anlæg, våbenfabrikker og andre projekter med “væsentlige nationale forsvarsformål”.
Konkret nævnes den kommende ammunitionsfabrik i Elling samt projekter der kan være med til at styrke “Europas fælles forsvarsindustrielle opbygning” – det vil sige opbygningen af våbenindustrien i EU.
Men forsvarsministeren åbner i sit lovforslag også op for, at de nye beføjelser til at sætte lovgivning og klageret ud af spil, hvis der skal bygges anlæg til eksempelvis at bearbejde sjældne jordarter til militærindustrien på dansk territorium.
Ifølge lovforslaget skal forsvarsministeren kunne “igangsætte og gennemføre det konkrete projekt, herunder foretage de fysiske indgreb i naturen og i landskabet, som er en forudsætning for at kunne gennemføre
projektet”.
Forsvarsministeren får blandt andet “beføjelser til at træffe afgørelser, udstede tilladelser, dispensationer m.v., meddele påbud og forbud og pålægge administrative tvangsbøder”.
Vigtig natur risikerer at gå tabt
Danmarks Naturfredningsforening (DN) advarer om, at forurenende virksomheder risikerer at ødelægge natur, der kan være flere hundrede år om et blive genetableret.
– Vi er bekymrede over, at forsvarsministeren med sit lovforslag lægger op til at tilsidesætte diverse love, der skal sikre hensynet til natur og miljø. Der er intet krav om, at Forsvaret eller en privat forsvarsvirksomhed skal fremlægge dokumentation for, at det projekt man vil lave, vil blive opført og drevet på den mindst skadelige placering og med de mindst skadelige løsninger, siger Anders Juel, naturrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, til Arbejderen.
Dette vil umiddelbart svække den lokale demokratiske forankring og borgernes mulighed for indflydelse på udviklingen i deres nærområde.
Fredericia Kommune
Det er vigtig lovgivning, som forsvarsministeren kan sætte ud af kraft, når der fremover skal bygges militære anlæg og våbenfabrikker og andre projekter med “væsentlige nationale forsvarsformål”.
– Folketinget har jo vedtaget eksempelvis en række miljølove af en årsag – nemlig for at beskytte naturen. Vi risikerer, at der fremover vil ske en meget enøjet, sikkerhedsmæssig varetagelse af interesser. Det giver ikke mening at glemme hensyn til eksempelvis miljø, drikkevand og folkesundheden, fastslår Anders Juel.
Blandt de love, som forsvarsministeren fremover kan sætte ud af kraft, er miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven.
– Miljøbeskyttelsesloven sikrer bl.a. vores vandmiljø mod forurenende virksomheder. Loven opstiller en række restriktive krav til hvilke miljøfarlige stoffer og i hvor store koncentrationer virksomhederne må udlede. Det er vigtigt i forhold til at sikre at vores overfladevand og vores grundvand ikke bliver forurenet, forklarer Anders Juel.
Han fortsætter:
– Naturbeskyttelsesloven beskytter truede naturtyper som eksempelvis heder, overdrev, enge, moser, søer og vandløb, der er vigtige i forhold til at beskytte biodiversiteten
Giftig industri
Lovforslaget nævner produktion af ammunition som et af de konkrete projekter, der kan iværksættes uden at skulle leve op til gældende miljølovgivning.
Det vækker bekymring hos Danmarks Naturfredningsforening.
– Vi ved, at den slags industri bruger en række giftige tungmetaller i produktionen – og det kan meget vel føre til, at en række forurenende restprodukter vil blive udledt i naturen, lyder det fra Anders Jul.
Det samme gælder planerne om at bearbejde sjældne jordarter.
– Det er også en meget forurenende industri, hvor der kan være giftige restprodukter i de metaller, man vil udvinde – som man skal skaffe sig af med. I dag regulerer miljøbeskyttelsesloven, hvordan og hvor meget giftigt spildevand virksomhederne kan skille sig af med. Derfor er det dybt problematisk, hvis forsvarsministeren fremover kan sætte den lovgivning ud af kraft, mener Anders Juel.
Han uddyber:
– Der er intet krav i loven om, at det skal undersøges, om projektet kan gennemføres mere skånsomt overfor naturen ved eksempelvis at placere det et andet sted. Hvis forholdet til Rusland bliver bedre, kan vi rulle den militære oprustning tilbage. Men de skader på naturen som militære anlæg og private forsvarsvirksomheder forårsager, kan ikke rulles tilbage.
Anders Juel frygter, at forsvarsministeren risikerer at gøre uoprettelig skade på naturen, hvis lovforslaget bliver vedtaget.
– Hvis først man har placeret et militært anlæg eller en forurenende virksomhed i beskyttet natur, så kan det tage 100 år før naturen bliver genetableret – hvis den overhovedet kommer igen, advarer han.
Han uddyber:
– Vi står allerede midt i en biodiversitetskrise, der går den forkerte vej. Det vil være at gå den forkerte vej at tillade at potentiel værdifuld natur kan ødelægges. Det er vigtigt at bevare den natur, vi har tilbage. Den sikkerhedspolitiske situation kan hurtigt forbedres – men det kan biodiversitetskrisen ikke. Her er det nødvendigt at tænke langsigtet. Det duer ikke at glemme naturen, fordi regeringen vurderer, at vi lynhurtigt har brug for militære anlæg.
Regningen risikerer at ende hos lokale
Det nye lovforslag giver forsvarsministeren ret til at bestemme, hvem der skal betale for at omlægge drikkevandsledninger og spildevandsledninger, hvis der skal bygges et militært anlæg i et område, hvor der er i dag ligger vand- eller kloakledninger i jorden.
Det får vandværkernes brancheorganisation Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) til at advare om, at regningen risikerer at ende hos borgerne.
Hvis det danske militær eksempelvis vil anlægge en ny landingsbane til militære flyvninger, så skal eventuelle vandledninger, der i dag er gravet ned i området, flyttes.
Man skal til enhver tid kunne komme ned til ledninger i den offentlige vandforsyning. Det er vigtigt i tilfælde af eksempelvis brud på ledningen eller forurening.
– Vi er bekymrede for, at det bliver de lokale borgere i de byer, hvor de militære anlæg skal bygges, der skal bære den økonomiske og miljømæssige byrde for at der i hast skal opføres militære anlæg, siger Karsten Bjørno, kommunikationschef hos DANVA, til Arbejderen.
Han uddyber:
– Det koster rigtig mange penge at omlægge store drikkevands- og spildevandsledninger. Derfor har vi i dag en masse kompliceret og præcis lovgivning, der sikrer, at regningen ender det rigtige sted. Men med lovforslaget ophæves alle de regler, der ellers er nedfældet.
Meget vidtgående beføjelser
DANVA advarer forsvarsministeren om ikke at “fravige de sikkerhedsforskrifter, der skal sikre drikkevandet mod forurening”.
– Lovforslaget risikerer at sætte hensyn til forsvar højere end den lovgivning, der sikrer hensynet til miljø og rent drikkevand. Det er klart, at situationen i verden kræver fokus på ekstra beredskab. Men det er meget vidtgående beføjelser, som lovforslaget giver forsvarsministeren, påpeger Karsten Bjørno.
Han uddyber:
– Det er meget vidtgående beføjelser, som forsvarsministeren får til at opføre anlæg uden at inddrage andre myndigheder, eksperter og organisationer. Og det fremgår ikke klart af lovforslaget, hvor meget lovgivning, forsvarsministeren kan sætte sat ud af kraft, hvis det her lovforslag bliver vedtaget.
Samme advarsel kommer fra de private vandværkers organisation, Danske Vandværker, der advarer mod at se bort “miljø- og naturbeskyttelses hensyn samt en langsigtet grundvandsbeskyttelse”.
Dansk Fjernvarme advarer ligeledes om, at regningen ender hos forbrugerne, hvis fjernvarmeledninger skal flyttes fordi der skal opføres militære anlæg.
“Omlægninger af ledningsinfrastruktur er ofte ekstremt bekostelige. Omkostningerne vil ramme de lokale slutbrugere i det enkelte forsyningsselskab. Det er ikke rimeligt, at borgere, der er kunder i lokale forsyningsselskaber, skal betale for statslige projekter over regningen for fjernvarme”, skriver Dansk Fjernvarme i et høringssvar.
Lukker ned for klager
Lovforslaget giver forsvarsministeren ret til at afskære borgere og organisationer fra deres ret til at klage over kommende militære anlægsprojekter.
Ifølge forsvarsministeriet risikerer klager nemlig at forsinke eller stikke en kæp i hjulet på anlægsprojekter:
“Klagesager kan potentielt indebære betydelige og reelle risici og usikkerheder for gennemførelse og fremdrift af et bygge- og anlægsprojekt eller en driftsaktivitet”, hedder det blandt andet i lovforslaget.
Det vækker kritik fra en række organisationer, at forsvarsministeren nu vil lukke ned for adgangen til at klage.
“Klageadgang udgør en central og væsentlig del af det danske retssystem og forvaltningskultur. En afskaffelse af klageadgangen vil fratage borgerne muligheden for at få prøvet og eventuelt ændret myndigheders afgørelser. Dette vil svække åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen og der er risiko for, at retssikkerheden forringes”, advarer Danske Advokater i sit høringssvar.
Den retspolitiske tænketank Justitia advarer også mod, at lovforslaget lukker ned for helt basale retssikkerhedsgarantier.
“Det er et grundlæggende retssikkerhedsmæssigt princip, at der skal være adgang for den enkelte borger til en uafhængig prøvelse af, om borgernes rettigheder er respekteret. Det gælder navnlig adgangen til uafhængige og upartiske domstole, men administrative klageadgange spiller en stigende rolle for borgerens adgang til effektive retsmidler”, skriver Justitia i sit høringssvar.
“Med lovforslaget overlades beslutningskraften til et lukket kredsløb, hvor det reelt bliver regeringen selv, der vurderer, hvornår der kan ses bort fra almindelige retssikkerhedsmæssige garantier. Det er Justitias vurdering, at lovforslaget indskriver sig i en bekymrende tendens, hvor centrale retssikkerhedsgarantier og retsstatsprincipper begrænses med henvisning til nødvendighed og sikkerhed”, uddyber Justitia.
Lovforslag svækker demokratiet
Lovforslaget har været sendt i høring hos en lang række organisationer og myndigheder, der har afgivet en stribe kritiske høringssvar.
Fredericia Kommune – der blandt andet huser en kaserne – frygter, at det lokale demokrati vil blive kortsluttet, hvis forsvarsministeren får ret til at sætte kommunerne ud af spil.
“Lovforslaget giver mulighed for, at statslige myndigheder kan overtage kommunale beføjelser og fravige gældende plan-, miljø- og byggelovgivning uden kommunal medvirken. Dette vil umiddelbart svække den lokale demokratiske forankring og borgernes mulighed for indflydelse på udviklingen i deres nærområde”, advarer Fredericia Kommune blandt andet i sit høringssvar.
At lovforslaget baner vej for at lukke ned for borgernes ret til at klage, bliver også mødt med kritik fra Fredericia Kommune:
“Muligheden for at afskære administrativ klageadgang kan have konsekvenser for retssikkerhedsfølelsen – især for borgerne”.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
