Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejderen bragte tilbage i april to interview dels med en gruppe pårørende til mennesker med handicap i København samt med to unge københavnske kvinder med handicap, der er afhængige af kommunens hjælp og støtte.
Både de pårørende og de unge kvinder retter en skarp kritik af forholdene for mennesker med handicap i Københavns Kommune. Arbejderen ønskede at give den øverste ansvarlige for handicapområdet i Københavns Kommune, socialborgmester Karina Vestergård Madsen, mulighed for at svare på kritikken.
Derfor rettede Arbejderen i starten af maj henvendelse til Socialforvaltningens presseafdeling og anmodede om et interview med borgmesteren. Det blev dog gentagne gange afvist af presseafdelingen med en argumentation om, at det var Socialforvaltningen og ikke borgmesteren, der kunne svare på de stillede spørgsmål.
Konkret ønskede vi blandt andet en kommentar til de pårørendes oplevelser af, at det er blevet sværere at blive visiteret til botilbud, og at hverdagen i botilbuddene er blevet mere skrabet med færre tilbud ud af huset. Ligeledes oplever de pårørende, at der mangler højt specialiserede botilbud i København, og at der stort set altid visiteres til det billigste tilbud i stedet for det bedst egnede.
Vi ønskede også socialborgmesterens svar på, hvordan der kan undgås en situation, hvor trusler om nedskæringer på socialområdet gang på gang skaber stor utryghed blandt mennesker med handicap.
Ingen svar fra borgmesteren
Men Arbejderen fik besked om, at den slags kunne borgmesteren ikke svare på. Spørgsmål til hende skal bero “på de politiske beslutninger truffet af Socialudvalget på området”. I stedet ville Socialforvaltningen svare på vores spørgsmål.
– Vi undrer os over, at Arbejderen ikke har kunnet få socialborgmesterens svar på vores spørgsmål, der jo dybest set handler om den standard for handicapområdet, som socialborgmesteren og Socialudvalget er politisk ansvarlige for, siger Lucas Carn, Arbejderens politiske redaktør.
Efter flere ugers ventetid, grundet sygdom i Forvaltningen, kom svarene på Arbejderens spørgsmål endelig i starten af juni. Forvaltningen holder sig til overordnede svar holdt i generelle vendinger og undlader at svare på flere spørgsmål.
Der er ingen kommentar til kritikken af, at der mangler højt specialiserede botilbud i København, og at det er problematisk, at mennesker med forskellige udfordringer kommer ind i de samme botilbud.
Socialforvaltningen fastslår i deres skriftlige svar, at de “tilstræber altid at yde den nødvendige hjælp ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov. Fra politisk side er der i perioden 2021 til 2025 tilført omkring 270 millioner kroner ekstra til handicapområdet. Det er midler, der gået til blandt andet at købe botilbudspladser, øge kvaliteten på botilbud og tage høje for udviklingen i målgruppens støtte- og plejeniveau. I samme periode er der sket en stigning i antallet af københavnere, der har brug for hjælp fra Socialforvaltningen, hvilket skal håndteres inden for samme budget.”
Forvaltningen afviser, at der er en tendens til at give det billigste tilbud først i stedet for det bedst egnede tilbud til den konkrete borger.
“Socialforvaltningen arbejder hele tiden på at nedbringe ventetiden til botilbudspladser ved blandt andet at have et øget fokus på at matche borgeren med det helt rigtige tilbud første gang, flere køb af eksterne og private botilbudspladser og udvikling af nye indsatser til støtte for borgere i egen bolig”, står der i svaret.
Flere spørgsmål svarer Socialforvaltningen ikke på
Noget af det, som de pårørende påpeger, er, at Københavns Kommune på handicapområdet halter langt bagefter landets øvrige store byer. I det såkaldte seks-by-samarbejde mellem København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers ligger København i bund, når det gælder udgifter til botilbud for voksne med handicap.
– København mangler 500 millioner kroner om året bare for at komme op på gennemsnittet for de seks byer. Det er meget alvorligt og siger noget om det niveau, der er for botilbuddene i København, udtaler Hanne Sørensen, der har en bror med handicap, i det interview Arbejderen bragte den 18. april.
Det faktum ønskede vi også socialborgmesterens kommentar til. Her lyder svaret fra Forvaltningen således:
“6-by-samarbejdet sammenligner udelukkende enhedspris og aktivitet og tager ikke højde for de mange øvrige faktorer, der spiller ind, når vi taler om udgifter til botilbud for voksne med handicap. På den baggrund kan Socialforvaltningen ikke svare på, hvorfor Københavns Kommunes udgifter til botilbudsområdet er lavere end de resterende byer, men en del af forklaringen kan være befolkningssammensætningen i de forskellige byer.”
De pårørende undrer sig også over, at Københavns Kommune har afskaffet en egentlig pårørendepolitik, der for eksempel kan sikre pårørenderåd i alle botilbud.
“Socialforvaltningens pårørendepolitik blev afskaffet i 2014, da der fra politisk side var et ønske om en forenkling af kommunens politikker. Socialforvaltningen har siden udviklet nye rammer for at styrke samarbejdet med pårørende, hvor der blandt andet har været fokus på at skabe mere frihed til at tilrettelægge pårørendesamarbejdet lokalt på de enkelte botilbud og etablere pårørenderåd de steder, hvor der er et ønske om det”, lyder forklaringen.
Andre spørgsmål er der intet svar på. For eksempel kommenterer Socialforvaltningen ikke på de pårørendes kritik af, at det er blevet sværere at blive visiteret til botilbud, og at hverdagen i botilbud er blevet mere skrabet med færre tilbud ud af huset.
Der er heller ingen kommentar til kritikken af, at der mangler højt specialiserede botilbud i København, og at det er problematisk, at mennesker med forskellige udfordringer kommer ind i de samme botilbud.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
