Se billederne
Kommunister, som blev interneret på baggrund af den grundlovsstridige Kommunistlov under anden verdenskrig, skal have en mindeplade på Christiansborg. Det var det budskab, ni efterkommere af de internerede var mødt op med i Folketinget onsdag den 4. juni.
De er alle medlemmer af Horserød-Stutthof foreningen, opkaldt efter de to interneringslejre i henholdsvis Danmark og Tyskland, hvor kommunisterne blev holdt. Folketingets formand Søren Gade var mødt op for at tage imod både efterkommerne og deres brev.
På foreningens Facebook side skriver de, at formålet med mindepladsen er at anerkende og mindes det grundlovsbrud, som kommunistloven er udtryk for. Et grundlovsbrud, som stadig sætter sine spor i dag.
– Nogle betalte med deres liv. I dag sidder smerten og følgerne fortsat i familiernes historie. Arven er givet igen generation efter generation. Traumevandring fra PTSD ramte, skriver de videre i opslaget.
Flere af efterkommerne fortalte også om, hvordan interneringen havde påvirket deres familier efter krigen.
Morten Nielsen, hvis farfar det tidligere folketingsmedlem Martin Nielsen blev interneret i Horserød i 1941 og senere sendt til koncentrationslejren Stutthof, fortalte om, hvordan PTSD efter krigen blev en livsbetingelse for sin farfar.
Også Jens Christy fortalte om sin mor, Tove Christy, der som ung sygeplejerske blev anholdt og interneret. Hun var blevet kommunist for at bekæmpe fascismen i Europa. For den kamp blev hun deporteret til Stutthof koncentrationslejr og måtte leve resten af sit live med traumet fra det.
Efter mødet med Folketingets formand, så deltagerne en udstilling i Rigsdagsgården med titlen “Folketinget under besættelsen”. En af plancherne i udstillingen handler specifikt om interneringen af kommunisterne.
På deres Facebookside takker foreningen Søren Gade for at mødes med dem, samt hans forståelse og sympati for deres sag.
– Vi forlod alle Christiansborg efter en bevægende dag, men også en fin og god dag, skriver de.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
