Se billederne
En række af svigt
Historien er vigtig i at påpege, at Socialdemokratiets ageren i forhold til Israel ikke er en anomali – det er Socialdemokratiet, som man kender dem: evigt principløse og føjelige.
|
Folketinget er nu gået i gang med at behandle borgerforslaget om at stoppe al våbeneksport til apartheid-Israel. Som forventet har et flertal af Folketingets partier besluttet, at våbenfirmaers profitter og underkastelse til Trump er vigtigere end at beskytte palæstinensere fra at brænde, sulte, blive bombet og skudt.
Må SF aldrig blive tilgivet for deres historiske svigt af det palæstinensiske folk.
Den største skuffelse var SF; væk var den hidtidige støtte til international lov; væk var opbakningen til det palæstinensiske folks rettigheder; væk var andet end zionistiske floskler og tilsyneladende ubetinget opbakning til fortsat våbeneksport til Israel. Må SF aldrig blive tilgivet for deres historiske svigt af det palæstinensiske folk.
Den socialdemokratisk-ledede regering bærer imidlertid hovedansvaret for Danmarks medskyldighed i folkedrabet på den palæstinensiske befolkning i Gaza. Et nærmere kig ind i historien viser, at dette langt fra er første gang, Socialdemokratiet placerer sig på den forkerte side af historien.
Det tog Socialdemokratiet næsten 40 år, hvor partiet blev udsat for et hårdt pres fra den danske anti-apartheidbevægelse, før man besluttede sig for at støtte sanktioner mod apartheid-Sydafrika.
I årevis var Mærsk-skibe hovedleverandør af olie til regimets militær, og andre danske rederier toppede listen over våbentransportører til regimets krig mod landets egen befolkning og nabolandene (hvilket formentlig lyder velkendt for dagens Palæstinaaktivister). I en årrække toppede danske kraftværker ligefrem listen over importører af kul fra apartheid-Sydafrika.
Men Socialdemokratiet så i lang tid intet behov for at gribe til handling – de prioriterede business as usual og var som altid føjelige over for USA’s politiske prioriteter. Støtten til sanktioner kom først, da partiet var i opposition, og et parlamentarisk flertal uden om regeringen i midten af 80’erne vedtog de første sanktioner.
Socialdemokratiet var også hovedansvarlig for samarbejdspolitikken med nazisterne, under hvilken de velvilligt internerede danske kommunister, herunder folketingsmedlemmer, som efterfølgende blev sendt til koncentrationslejre.
Da københavnerne rejste sig mod den nazistiske besættelsesmagt under Folkestrejken i 1944, forsøgte Socialdemokratiet aktivt at undergrave og demontere københavnernes modstandskamp. For Socialdemokratiet var Folkestrejken ubelejlig i forsøget på at please den nazistiske besættelsesmagt.
Men københavnerne føjede ikke, og Folkestrejkens endelige sejr demonstrerede tydeligt, hvem der i sidste ende havde magten i gaderne – ikke Socialdemokratiet eller besættelsesmagten, men almindelige mennesker – villige til at gøre modstand.
Historien er vigtig i at påpege, at Socialdemokratiets ageren i forhold til Israel ikke er en anomali – det er Socialdemokratiet, som man kender dem: evigt principløse og føjelige.
Historien er samtidig vigtig for at vise, at solidaritet og aktivisme i sidste ende altid har vundet over Socialdemokratiets menneskefjendske opportunisme – også selvom det har kostet dyrt og taget lang tid.
Derfor skal der herfra komme en klar opfordring:
Fortsæt presset! Lad os sammen få stoppet våbeneksport til apartheid-Israel nu! Lad os sammen få stoppet Danmarks medvirken til folkemord i Gaza! Og lad Socialdemokratiet og SF mærke til kommunalvalget i efteråret, at det har en pris at støtte et folkemord!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
04. juni 2025 | 06:29
