AARHUS: Grundlovsmøde i Riis Skov
Folkebevægelsen mod EU i Aarhus inviterer endnu engang alle til vores traditionsrige grundlovsdag på Tumlepladsen i Riis Skov klokken 13 til cirka 15.
Pak en madkurv, tag familien og naboen under armen og duk op! Vi vil gerne samle mange, og udviklingen i EU går rivende stærkt, så der er brug for alle!
Der vil være talere, fællessang, salg af kaffe og kage, og vi har bestilt godt vejr!
Tale ved:
Niels Aagaard, formand for Landsforeningen Det Fælles Bedste. Landsforeningen Det Fælles Bedste er starten på en borgerbevægelse, der arbejder for omstilling til et bæredygtigt Danmark. De er et samvirke af sociale og grønne virksomheder, økovirksomheder, forskere på tværs af civilsamfund, privat og offentlig sektor.
Karen Sunds. Karen er forhenværende mangeårigt ledelsesmedlem i Folkebevægelsen mod EU og kommer og giver sit bud på udviklingen i EU i disse år, og hvorfor en modstand er absolut nødvendig.
Ud over taler vil der desuden undervejs være fællessang indlagt og pauser, så folk kan nyde den flotte grønne skov og en kop kaffe og kage eller medbragt mad, øl eller vand.