ROSKILDE: NAKBA-dagen – sæt ord på Palæstina
NAKBA-dagen 15. maj mindes ved et arrangement i Gl. Byrådssal i Byens Hus her i Roskilde.
Vi har inviteret forfatteren Frederik Schütt til et offentligt møde. Han og en palæstinensisk gæst vil med udgangspunkt i hans digtsamling Der var engang et land invitere deltagerne med i en samtale om det, der ellers kan være svært at rumme.
Frederik Schütt mener, at digte kan give plads til både nye tanker, bekymringer, undren og mere hjertevarme.
Det er der brug for i en situation, hvor Palæstina og dets befolkning reelt er ved at blive udryddet.
Anledning til mødet er mærkedagen for fordrivelse af mere end 700.000 palæstinensere i Israel i 1948 (NAKBA).
Alle er velkomne til at deltage i overvejelserne, debatten eller bare at komme og være til stede.