Filmklub
Syrien – borgerkrig eller opdeling af landet?
Syrien er under pres, både fra Tyrkiet, Qatar og ikke mindst Israel. Når man tager de nuværende regionale og internationale interesser i betragtning, er det desværre ikke sikkert, at Syrien kan undgå hverken en borgerkrig eller en opdeling af landet i flere provinsregioner.
|
Der er nu gået tre måneder, siden Bashar al-Assads regimets fald og fremkomsten af den nuværende regering, ledet af terroristen fra Islamisk Stat ISIS, Al-Julani (som nu kalder sig Ahmad Al-Sharaa).
Det syriske folk håbede, at den nye regering ville arbejde hen imod de mål, som Al-Julani selv annoncerede ved sin indsættelse, og som det syriske folk de sidste 14 år siden Det arabiske Forår i 2011 har ofret sig for, mål der sigter mod opbygningen af en civil og demokratisk stat.
En stat hvor alle syrere nyder frihed, værdighed og lighed uden nogen form for etnisk, sekterisk, national eller religiøs diskrimination.
Sekteriske massakrer
Tre måneder er gået, og nu har FN’s Højkommissariat for menneskerettigheder UNHCR annonceret, at der er blevet begået drab ude ved den syriske kyst, i provinserne Tartous, Latakia og Hama, henrettelser udført af sekteriske årsager.
UNHCR skriver, at hele familier blev dræbt, herunder kvinder og børn, og at det var specifikke byer og landsbyer med alawitisk flertal, der blev angrebet. Alawitterne er den shiitiske gruppering, som den tidligere præsident Bashar al-Assad var medlem af.
Israel ønsker og arbejder for en opdeling af Syrien i provinsregioner.
Ifølge flere vidneudsagn indsamlet af UNHCR’s kontor “ransagede bevæbnede gerningsmænd private hjem og spurgte beboerne, om de var alawitter eller sunnier, før de dræbte eller skånede dem, afhængigt af deres trosforhold.”
Overlevende har også bekræftet, at mange af mændene blev skudt og dræbt foran deres familier, ifølge UNHCR.
Syrian Observatory for Human Rights bekræfter, at sikkerhedsstyrker og deres allierede samt lejesoldater har begået felthenrettelser, tvangsfordrivelser og afbrænding af huse.
Mindst 1383 civile, langt de fleste af dem alawitter, er blevet dræbt i det vestlige Syrien siden den 6. marts, ifølge Syrian Observatory for Human Rights.
Syriens fremtid
Efter Al-Sharaa-regimets første tre måneder ved magten må vi konstatere, at den praksis, som disse nye myndigheder hidtil har ført, på ingen måde ser ud til at føre til en demokratisk overgang til opbygning af den ønskede syriske stat.
Tværtimod udgør de alvorlige hindringer for folkets befrielse, enhed og fremtid, og det ser ud som om, formålet er at rive landets nationale, politiske og geografiske enhed i stykker.
Forandringerne i Syrien falder sammen med de politiske rystelser, der siden 2001 har plaget Mellemøsten. Det, der sker i Syrien i dag, er et led i den planlagte, hemmeligholdte plan om at destabilisere hele Mellemøsten, som vi først så implementeret i Afghanistan, derefter Irak, så Libyen, så Yemen, så Libanon og nu i Palæstina og Syrien.
Amerikanernes finger i krigen i Syrien
I Mellemøsten har ideen om en global konspiration i lang tid været en del af diskursen. I Vesten har man slået det til side og latterliggjort det og sammenlignet det med teorier om, at der aldrig har været nogen på Månen.
Det bliver dog mere og mere indlysende, at noget foregår.
Den britiske avis Telegraph har afsløret, at USA har støttet og trænet militante syriske grupperinger til at deltage i den offensiv, der væltede Bashar al-Assads regime.
Forud for Assads afsættelse fik britisk og amerikansk trænede krigere i en briefing fra amerikanske specialstyrker i Syrien at vide: “Dette er jeres øjeblik!”
Ifølge avisen udgør antallet af tropper, der blev trænet af det amerikanske og britiske militær, op til 3000 tungt bevæbnede krigere. Hver kriger modtager omkring 400 dollars om måneden.
Konspirationen bekræftes af Robert Kennedy, amerikansk sundhedsminister og nevø til John F. Kennedy.
“Vores krig mod Bashar Assad begyndte ikke med de fredelige civile protester under det arabiske forår i 2011. Det begyndte i 2000, da Qatar foreslog at bygge en 10 milliarder dollars 1500 kilometer lang rørledning gennem Saudi-Arabien, Jordan, Syrien og Tyrkiet”.
Qatar foreslog i 2009 Syrien at bygge en gasrørledning, der skulle føres gennem landet og nå Tyrkiet og Europa. Syriens daværende præsident Bashar al-Assad afviste det forslag.
Assads vigtigste hensyn var at bevare det gode forhold til sine russiske allierede, da EU-importen af russisk gas udgjorde 40 procent af EU’s samlede gasimport i 2021.
Syriens afvisning af at lade en gasrørledning passere gennem sit territorium til Tyrkiet vakte utilfredshed hos deres nordlige tyrkiske nabo, der så denne gasrørledning som et middel til at afhjælpe den svækkede tyrkiske økonomi.
Regimeskiftet sker ikke nødvendigvis af hensyn til syrernes liv eller frihed, men for at EU-landene kan få billig arabisk gas.
Den foreslåede rørledning ville have forbundet Qatar direkte med europæiske energimarkeder via distributionsterminaler i Tyrkiet, hvilket ville have indkasseret store transitafgifter.
Qatar/Tyrkiet-rørledningen ville kunne give det sunnimuslimske kongedømme i Den Persiske Golf Qatar en afgørende dominans over verdens naturgasmarkeder og styrke Qatar, der er USA’s nærmeste allierede i den arabiske verden.
Qatar er vært for to enorme amerikanske militærbaser og den amerikanske centralkommandos hovedkvarter i Mellemøsten.
“Da Bashar al-Assad meddelte, at han ikke ville gå med til dette projekt, antændte CIA oprøret og revolutionen”, skrev Robert B. Kennedy i en artikel i februar 2016 i politico.eu med titlen “Why the Arabs don’t want us in Syria”
Robert Kennedy præsenterede et resumé af Tyrkiets og Qatars involvering i den syriske borgerkrig og deres forhold til ISIS og forklarede årsagerne og motiverne til dette.
Han henviste til WikiLeaks-lækager, der omtalte eksistensen af dokumenter om det planlagte gasrørledningsprojekt fra Qatar til Tyrkiet.
Dokumenterne, som WikiLeaks beskrev som “tophemmelige”, afslører, at Qatar-Tyrkiet-rørledningsprojektet er hovedårsagen til krigen i Syrien.
Hvilken pris betaler syrerne for arabisk gas til Europa?
Der hersker endnu ikke fred i Syrien, og 13 års krig og konflikt er gået hårdt ud over den syriske civilbefolkning. At gasrørledningen inddrages på så tidligt et stadie i etableringen af den nye orden viser, hvor vigtig den er for Vesten, Tyrkiet og Qatar.
Det samlede antal døde i den syriske borgerkrig var over 617.000 i marts 2024 ifølge opgørelser fra forskellige krigsobservatører.
I midten af 2021 var over 6,6 millioner syrere flygtet ud af landet, og yderligere 6,7 millioner levede som internt fordrevne. Det vil sige, at det samlede antal fordrevne udgør over halvdelen af Syriens befolkning før konfliktens start.
Konflikten blandt andet om gas og olie synes at have bestemt karakteren af interventionen i Syrien. Regimeskiftet sker ikke nødvendigvis af hensyn til syrernes liv eller frihed, men for at EU-landene kan få billig arabisk gas i stedet for russisk gas. USA og Israel har spillet en afgørende rolle i dette regimeskift.
Opdeling af landet
FN’s generalsekretær Antonio Guterres har udtrykt bekymring for, at syrernes fremtid er truet af de seneste begivenheder, hvor hundredvis af mennesker er blevet dræbt i landets kystregion. Han opfordrede til et stop for volden og en troværdig, uafhængig, upartisk undersøgelse af krænkelser for at sikre ansvarligheden.
António Guterres advarede tidligere i år, om at risikoen for en opdeling af Syrien fortsat er høj med en igangværende fragmentering i flere regioner. I en paneldiskussion under World Economic Forum i Davos fremhævede Guterres de udfordringer, som Syriens politiske og økonomiske genopretningsindsats står overfor under den nye administration efter Assad-regimets fald.
Israel på sin side ønsker og arbejder for en opdeling af Syrien i provinsregioner. Israel har foreslået at afholde en international konference for at opdele Syrien.
Ifølge den israelske avis Israel Hayom har den israelske energiminister Eli Cohen den 7. januar fremlagt idéen, der blev diskuteret under et lukket sikkerhedskabinetsmøde ledet af forsvarsminister Israel Katz. Planen indebærer at opdele Syrien i provinsregioner for at imødegå bekymringer over trusler fra oprørsgrupper og Tyrkiets voksende indflydelse i regionen.
Syrien er under pres, både fra Tyrkiet, Qatar og ikke mindst Israel. Derfor er det, når man tager de nuværende regionale og internationale interesser i betragtning, desværre ikke sikkert, at Syrien kan undgå hverken en borgerkrig eller en opdeling af landet i flere provinsregioner.
Denne er blog er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
19. marts 2025 | 06:28
