Protest mod længere arbejdsdag
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Regeringstoppen, ledende politikere inklusiv Danmarks statsminister og eksperter var med, da TV2 inviterede til en national samtale om den nye verdensorden søndag aften den 16. marts. Programmet hed “Verden i opbrud”.
De mødte nogle danskere for at give svar på, hvordan Danmark og Europa skulle navigere i en verden i opbrud. Men det var intet nyt. Samme gentagelse om at man ikke kan stole på Rusland, og at vi er nødt til opruste, fordi vi nu skal være bange, fordi russere kommer til Europa, lige så snart de er færdige med Ukraine.
Så det er gået op for danskerne, at der i disse uger og måneder bliver skrevet verdenshistorie om, at verden ikke er rigtigt interesseret i Europas russofobiske tilgang.
Som om det ikke er nok, så startede der et helt nyt ugentligt program på DR2, “Verdenssituationen med Clement”, også samme aften, den 16. marts.
Så det er gået op for danskerne, at der i disse uger og måneder bliver skrevet verdenshistorie om, at verden ikke er rigtigt interesseret i Europas russofobiske tilgang. Det meste af verden vil have fred, og det er tankevækkende, at USA har besluttet sig for at tilsidesætte Europas militaristiske tilgang og vil slutte fred.
Samme aften udløb også ukrainske soldaters mulighed for at overgive sig i Kursk-regionen, som oplever barske kampe. Titusindvis af ukrainske soldater er omringet i Kursk-regionen, og Donald Trump har bedt Vladimir Putin om at undgå massakren.
Der dør sikkert mange, endnu flere soldater vil blive taget til fange, og der er ingen tvivl om, at der bliver tab på begge sider. Putin har advaret om, at han i hvert fald ikke har tænkt sig at tilgive lejesoldater fra Europa.
Hvem har egentlig ansvaret for, at der dør titusindvis af soldater? Vi taler om mindst en million døde soldater indtil nu, hvis vi tager både ukrainske og russiske soldater tilsammen.
Var krigen overhovedet nødvendig? Kunne vi have undgået krigen? Selv om krigen var startet, var der på et tidspunkt en mulighed for, at begge parter havde nærmet sig hinanden, men det blev afværget af Boris Johnson og Joe Biden.
Skør og farlig udtalelse
Briterne har i det sidste århundrede protesteret og ønsket fjendskab med Rusland. Winston Churchill skal angiveligt have spurgt amerikanerne om lov til at fortsætte krigen mod Rusland efter Anden Verdenskrig, men fik afvisning fra amerikanerne. Det har professor Jeffrey Sachs fra Columbia Universitetet flere gange berettet om.
Spørgsmålet er: Var det nødvendigt for Danmark at overtage briternes begejstring for at svække russerne? Hvorfor kunne vi ikke indse, at situationen hurtigt kunne forandre sig, og vi egentlig kommer til leve side om side med russerne i det arktiske område?
Mens vi i Danmark er oppe og køre over Donald Trumps ønske om at annektere Grønland, er verdensopinionen rettet mod skøre udtalelser fra Danmarks statsminister om, at krigen er bedre end fred.
Douglas MacGregor, en forhenværende general, som tidligere var en ekspert, som Donald Trump lyttede til, har i sidste uge sagt, at Mette Frederiksens udtalelse om, at krigen er bedre end fred, ligefrem er skør. Han bruger ordet “lunatics” som betegnelse for den type ledere i Europa, som både kan betyde skør og farlig.
Måske mener han, at hun er farlig for sit land, fordi det bliver en selvopfyldende profeti, at Rusland vil angribe Europa. Rusland har ingen interesse i Europa i øjeblikket.
Gang på gang har Ruslands præsident Vladimir Putin understreget, at det, som betyder noget for ham, er, at Ukraine bliver et afmilitariseret område, og at der ikke skal være atomvåben i Ukraine, som er rettet mod Moskva. Samtidig ønsker russerne heller ikke nogen fredsbevarende soldater fra NATO-landene i Ukraine.
Dette betyder, at de under ingen omstændigheder vil acceptere NATO’s tilstedeværelse i Ukraine.
Militærhjælp spolerer fredsproces
Nu er fredsprocessen i gang, og Ukraine har accepteret Donald Trumps betingelser. Men Moskva har svært ved at indgå våbenhvile, fordi de har fremgang på slagmarken og på grund af mistanken om, at Ukraine vil opmobilisere og med støtte fra Vesten endnu engang få opbygget en hær, der vil udfordre dem på slagmarken igen. De vil gerne have en fredsaftale, der varer længere tid end nogle få måneder.
Vi skal lægge mærke til, at Amerika har besluttet at genstarte militærforsyningerne til Ukraine og hjælp med de militære efterretninger.
Douglas MacGregors råd er, at hvis Trump vil freden, skal han stoppe med al militærhjælp og få parterne til at sidde ved bordet. Så kan det da godt være, at russerne kommer med.
Russerne vil egentlig stoppe den dag, hvor forsyningen fra Vesten til Ukraine stopper. Den stopper ikke. Derfor bliver russerne også ved med at rykke til områder, der vil sikre de fire provinser i Ukraine, hvor der boede et flertal af russisktalende ukrainere.
Kernen i konflikten er: Så længe Vesten bliver ved med at sende militærhjælp til Ukraine, vil Rusland ikke indstille sine kamphandlinger.
De signaler, som er kommet fra EU og især fra Tyskland, er heller ikke opmuntrende. Europa vil opruste for 800 milliarder euro eller for 6.000 milliarder kroner, og de vil give 0 kroner til konfliktmægling.
Fremtiden for EU og NATO
Var EU ikke skabt til at fremme handel og samarbejde? Var det ikke meningen fra starten, at EU’s institutioner ikke skal misbruges til krigsformål?
Der er mange, der stiller spørgsmål om NATO’s overlevelse. Men man burde spørge, om EU kan overleve, hvis befolkningen ikke snart kan indse, at den øgede militæroprustning betyder forringelse i velfærden.
Samtidig med at arbejderne i Tyskland skal løbe stærkere og tage flere jobs for at få enderne til at mødes, skal man investere i et svimlende stort beløb, som i første omgang optages som et lån.
Et er, at vi tvinger vores børn og børnebørn til at betale regningen for vores krigsliderlighed, men hvor er de danske politikere på venstrefløjen, der kan se meningsløsheden i den enorme militarisering og oprustning, som Europa sætter i gang?
Med al respekt for vores uenigheder om den amerikanske model er det prisværdigt, at Donald Trump har lagt op til nedskæringer af de militære udgifter og ellers har planer om at reducere atomvåben og de udgifter, der er forbundet med en oprustning.
Hvor blev alle klimaaktivister og venstrefløjens fredsaktivister af? Er oprustningen ikke den største miljøbelastning, vi kommer til at opleve? Hvis vi standser krigen og bidrager til fredsforhandlinger, er vi med til at forhindre den største miljøkatastrofe, der er sat i gang i Europa.
Rusland har ingen planer om at invadere et NATO-land og slet ikke Danmark. Danmark hører ikke med i deres interessesfære. Som militær stormagt vil Rusland overhovedet ikke have NATO-landenes tropper i Ukraine eller tæt på dem. Hvis vi imødekommer dette ønske, kan vi håbe på, at der kommer en varig fred i Europa.
Europas eurokrater og NATO-krater og bureaukrater er ved at ødelægge et fredeligt kontinent, som har potentiale til at være det bedste sted i verden at bo på.
Gang på gang vælger vi tåbelige politikere, der vil noget andet, end befolkningen vil. Befolkningen i Europa vil fred, og i det ovennævnte tilfælde burde man være villig til at acceptere, at Ukraine ikke bliver medlem af NATO og skal afgive de provinser i Ukraine, hvor der primært bor russere.
Ukraine skal blive et neutralt land
Med andre ord skal Ukraine blive et neutralt land ligesom de andre neutrale lande i verden. Det kan være, Danmark burde overveje, om det vil være i danskernes interesse at blive et neutralt land og dermed undgå en annektering af Grønland.
Det bedste vil være, at vi i stedet for at kaste milliarder i uovervindelige krige kan skabe bedre skoler, hospitaler og bedre arbejdspladser og arbejdsmiljøer, som Danmark ellers er kendt for i hele verden.
500 millioner europæere har tigget foran 300 millioner amerikanere for at få hjælp til at banke 140 millioner russere. Dette show slutter forhåbentligt snart, hvis Trump og Putin kan blive enige om fredsaftalen.
Mellemrubrikker er indsat af redaktionen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
