Oscar til film om Palæstina
Den 11. marts er der valg til Grønlands parlament, Inatsisartut.
43.000 stemmeberettigede grønlændere har mulighed for at sætte deres kryds ved et af de seks opstillede partier og vælge 31 medlemmer til parlamentet.
Valget finder sted i en tid, hvor Grønland er rykket helt op på den internationale sikkerhedspolitiske dagsorden.
USA’s præsident Donald Trump har bebudet, at han vil købe eller bruge militær magt for at få ejerskab og kontrol med Grønland “for den nationale sikkerhed og frihed i verden”.
Danmark opruster med milliarder og vil sende nye krigsskibe og langtrækkende droner til Grønland og resten af Arktis.
Men hvad tænker grønlænderne selv?
Ønsker fred med omverdenen
Regeringen i Grønland offentliggjorde sidste år – for første gang nogensinde – en udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitisk strategi, der lægger kursen for Grønlands relationer til resten af verden.
Strategien indeholder en række principper for, hvordan Grønland ser sig selv og omverdenen, når det gælder eksempelvis fred, sikkerhed og international handel.
I strategien slår Grønland fast, at man vil gøre sit for at tage ansvar for en mere fredelig i verden – ikke kun i Grønland.
“Med viden og samarbejde vil vi styrke dialogen for fred – og fastholde fredens stemme i andre lande… Vi må ikke være naive. Vi må dog heller ikke give op, når det kommer til fred. Vi skal se på og studere, hvorledes fred opretholdes og opnås andre steder i verden. I modsætning til mange andre regioner er Arktis ikke en region, som har set talrige krige. Tværtimod”, skriver den grønlandske regering blandt andet i sin udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.
I Danmark trækker politikerne i en anden retning. I januar indgik et politisk flertal en aftale om at opruste for over 14 milliarder i Grønland og resten af Arktis – med tre nye krigsskibe og langtrækkende droner – for at styrke NATO’s tilstedeværelse i Arktis. Målsætningen om lavspænding er nemlig “under pres”, som partierne skriver i deres aftale.
Men i Grønland er der fokus på fredsforskning og dialog.
For at understøtte en fredelig udvikling vil Grønland – i samarbejde med andre lande – oprette et fredscenter i Grønland med fokus på freden i Arktis for at styrke viden og dialog om fred:
“Samarbejde er en forudsætning for fred. Fred er en forudsætning for bæredygtig udvikling. Derfor skal vi støtte forskning om fred og have et center i Grønland”, hedder det blandt andet i sin udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.
Den grønlandske regering ønsker ikke et våbenkapløb i Arktis: “Grønland befinder sig i Arktis, hvor vi har et stærkt ønske om at fastholde lavspænding og fred”, understreger strategien.
Det er ikke uden grund, at Grønland ønsker et fredeligt Arktis. Grønland er en mere eller mindre isoleret ø, og den civile infrastruktur – især el- og telenettet – er sårbar over for angreb. Eksempelvis er Grønlands telekommunikation kun koblet op med to søkabler til og fra Grønland.
Grønland udgør 98 procent af rigsfællesskabets areal og er placeret på en geopolitisk og sikkerhedspolitisk afgørende position. Grønland ligger placeret midt i storpolitikkens epicenter mellem USA og Rusland.
Grønland udgør en vigtig militær trædesten, hvis USA en dag kommer i krig med Rusland. USA har store geopolitiske og militære interesser i Grønland. USA’s militær har “ret til fri adgang og færden mellem forsvarsområderne overalt i Grønland”, som det fremgår af forsvarsaftalen fra 1951 mellem USA og Danmark.
USA’s militære tilstedeværelse begyndte med Thule-basen. Med forsvarsaftalen af 1951 anlagde USA året efter en reel base – der i 2023 skiftede navn til Pituffik Space Base.
Ifølge aftalen kan USA til enhver tid øge sin militære tilstedeværelse i Grønland. Det kræver blot, at de “informerer og konsulterer” den danske regering og den grønlandske regering.
Åben for handel med resten af verden
Grønland ønsker at opnå handelsrelationer med så mange lande som muligt, så man ikke lægger alle sine æg i én kurv og dermed bliver sårbar over for konflikter:
“Grønland vil arbejde for at diversificere sine eksportmarkeder og derved mindske risici for den grønlandske handel og økonomi fra mulige globale og regionale konflikter”, fastslår den grønlandske regering i sin strategi.
Strategien sætter navn på nogle af de lande, som Grønland de kommende år vil styrke sine handelsforbindelser med: Kina, Japan, Korea, Indien, USA, Canada, EU og Storbritannien.
Et konkret eksempel på Grønlands åbne tilgang til handel er, at landet i november 2021 åbnede en Repræsentation i Beijing.
Grønland sætter samtidig grænser for handelen med udlandet: Kritisk infrastruktur skal ikke være ejet af udenlandske virksomheder. “For samfundet og folkets sikkerheds skyld skal kontrollen med disse altid sikres i Grønland”, fastslår strategien.
Samarbejde er en forudsætning for fred. Fred er en forudsætning for bæredygtig udvikling. Derfor skal vi støtte forskning om fred og have et center i Grønland.
Grønlands udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitisk strategi
Grønland vil heller ikke blot spille rollen som leverandør af billige råstoffer, der bliver sendt til de rige lande. Grønland vil i højere grad sælge forarbejdede produkter og ikke kun råvarer, fordi værdiforøgelsen sker ved at bearbejde produkterne.
Grønlands mål er, at øget handel er et skridt på vej mod en selvbærende økonomi og dermed øget selvbestemmelse.
Grønland modtager hvert år et såkaldt bloktilskud fra den danske stat. I 2023 var bloktilskuddet på 4,1 milliarder kroner.
Tilskuddet har stadig stor betydning for Grønlands økonomi. Men betydningen bliver mindre og mindre. I dag udgør bloktilskuddet 50 procent af selvstyrets indtægter, mens det i slutningen af 1970’erne var 80 procent.
Stormagterne kigger mod Grønland
Stormagternes interesse i Grønland handler blandt andet om at få kontrol med de rigdomme, der gemmer sig Grønlands undergrund. Ikke mindst de kritiske råstoffer som Kina er eneleverandør af i dag.
Og i takt med at isen smelter, bliver der åbnet nye handelsveje nord om Grønland.
Klimaforandringerne åbner også nye handelsveje. Et eksempel er Nordvestpassagen, der potentielt kan revolutionere den globale skibsfart. Den kan reducere transporttiden mellem Asien og Europa med op til syv dage sammenlignet med Panamakanalen.
Og så handler kampen om Grønland også om sikkerhedspolitik. Grønlands placering gør landet interessant for stormagterne.
Vi vil ikke være danskere. Vi vil ikke være amerikanere. Vi vil være grønlændere.
Múte B. Egede, landsstyreformand, Grønland
Klimaforandringerne har gjort Sibiriens kyst mere tilgængelig. Det har fået Rusland til at renovere og genåbne militærbaser fra den kolde krig for at forsvare sine naturressourcer.
Den korteste vej mellem Rusland og USA er over Grønland.
Det har fået Trump til at slå fast, at “… ejerskab og kontrol med Grønland er en absolut nødvendighed”, samt at “Vi har brug for det (Grønland, red.) af hensyn til den internationale sikkerhed. Jeg er sikker på, at Danmark nok skal indordne sig”.
Natten til onsdag i denne uge gentog Trump – i sin første tale til Kongressen, efter at han i januar blev indsat som præsident – sit ønske om at overtage Grønland: “Jeg tror, at vi får det (Grønland, red.) – på den ene eller anden måde”.
Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede har flere gange understreget, at Grønland ikke er til salg, og supplerer samtidig: “Vi vil ikke være danskere. Vi vil ikke være amerikanere. Vi vil være grønlændere”.
I 2019 åbnede USA et konsulat i Nuuk for at øge sin tilstedeværelse i Grønland og Arktis. Åbningen fandt sted, dagen efter at Det Hvide Hus havde bestilt en plan for en ny flåde af isbrydere, der kan sikre en permanent amerikansk tilstedeværelse i Arktis.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få et interview med konsulatet.
USA har siden åbningen af konsulatet afsat 148 millioner kroner til projekter i Grønland. Men nu betyder Trumps indefrysning af milliardbudgettet for det amerikanske agentur for udviklingsbistand (USAID), at mindst fem projekter i Grønland er blevet påvirket af indefrysningen. Det gælder eksempelvis investeringer i turisme og nye hoteller samt undervisning af gymnasieelever i hele Grønland.
Nej tak til udenlandsk indblanding
Presset fra især USA midt i den grønlandske valgkamp har fået Grønlands Landsting til at forbyde donationer til partier fra udlandet og anonyme givere for “… at værne om Grønlands politiske integritet”.
Lovforslaget henviser direkte til USA’s pres for at overtage Grønland.
“De geopolitiske interesser i Grønland og den aktuelle situation, hvor repræsentanter for en allieret stormagt har udtrykt interesse i at overtage og at kontrollere Grønland, gør Grønland sårbart over for forsøg på at påvirke valg og politiske beslutningsprocesser i Grønland”, fremgår det af lovbemærkningerne til forslaget.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
