Farligt arbejdsmiljø
Over 61 millioner tyskere gik søndag til valg for at vælge 630 medlemmer til den Forbundsdagen, det tyske parlament.
Resultatet af valget betyder et magtskifte, men om det også betyder et omfattende politisk skifte er tvivlsomt. For ingen af de vanlige regeringspartier Socialdemokraterne (SPD), Kristendemokraterne i CDU/CSU, De Grønne eller De Frie Demokrater (FDP) har selv mandater nok til at danne en flertalsregering. FDP røg helt ud af Forbundsdagen.
For både den afgående kansler, socialdemokraten Olaf Scholz, og den kommende kansler fra CDU/CSU Friedrich Mertz er enig om, at oprustning skal frelse den skrantende tyske industri og landets økonomi.
– Trafiklyskoalitionen (Scholz’ koalitionsregering med De Grønne og FDP, red.) har spillet fallit, dens politik med oprustning, sociale nedskæringer og afskaffelse af demokratiske rettigheder vil blive videreført og sandsynligvis endda intensiveret, siger Patrik Köbele, formand for Tysklands Kommunistiske Parti (DKP).
Oprustning og krigspolitik fortsætter
Kernen i Tysklands krigs- og krisepolitik vil bestå efter valget med den kommende regering med CDU’s spidskandidat Friedrich Mertz i spidsen. Hvordan den nye regering bliver skruet sammen får vente, men det bliver formentlig en koalitionsregering mellem CDU/CSU på den ene side sammen med SPD. De har i hvert fald flertal i Forbundsdagen.
SPD’s Olaf Scholz præsenterede en uge inden valget sit bud på, hvor stor oprustningen i Tyskland burde være, udover de 100 milliarder euro, som blev afsat i februar 2022. De øvrige store partier i Forbundsdagen kæmpede om at overgå hinanden
Kampen for fred og mod sociale nedskæringer bliver ikke afgjort i Forbundsdagen.
Patrik Köbele, formand for det tyske kommunistparti DKP
“Der er brug for yderligere 30 milliarder euro fra det føderale budget fra 2028 og fremefter bare for at opfylde NATO’s mål på to procent. Hver ekstra procent, der bruges på militæret, vil svare til ‘yderligere 43 milliarder euro mere, som tingene ser ud i øjeblikket’, skriver Arnold Schölzel i DKP’s ugeavis Unsere Zeit.
Han tilføjer, at der bliver tale og et trecifret milliardbeløb, i euro forstås, ved udgangen af dette årti. Scholz vil skaffe de mange penge ved at slække på den såkaldte gældsbremse med henvisning til at Tyskland befinder sig i en nødsituation, og ved at slække på EU’s regler om offentlig gæld.
Den såkaldte gældsbremse blev indført i forfatningen under Angela Merkel i 2009, som begrænser den offentlige gæld til 0,35 procent af landets BNP.
Ifølge Arnold Schölzel var alle partier i Forbundsdagen enige om at opruste, undtagen det nye parti Bündnis Sahra Wagenknecht (BSW). Sahra Wagenknecht var tidligere medlem af Forbundsdagen for venstrepartiet Die Linke, men forlod partiet med en håndfuld af partiets mandater i efteråret 2024.
- Vælgere: 61 millioner
- Stemmedeltagelse: 82,5 procent – en stigning på knap 6 procentpoint i forhold valget i 2021
- Det tyske parlament Forbundsdagen har 630 pladser.
- Spærregrænse: 5 procent, medmindre et parti vinder mindst tre kredsmandater.
Valgresultat
- SPD – Socialdemokratiet: 16,4 procent – en tilbagegang på 9,3 procentpoint
- CDUCSU – Kristendemokraterne: 28,5 procent – en fremgang på 4,4 procentpoint
- AfD – højreekstremt parti: 20,8 procent – en fremgang på 10,4 procentpoint
- De Grønne: 11,6 procent – en tilbagegang på 3,1 procentpoint
- Die Linke – minder om Enhedslisten: 8,7 procent – en fremgang på 3,1 procentpoint
- BSW – Sahra Wagenknechts parti: 4,97 procent
- FDP – konservativt: 4,3 procent – tilbagegang på 7,1 procentpoint
Mandatfordelingen
- CDU/CSU: 208
- AfD: 152
- SPD: 120
- De Grønne: 85
- Die Linke: 64
- Sydslesvigsk Vælgerforening: 1
Men BSW kom ikke over slet ikke over spærregrænsen på fem procent. Partiet havde ellers stor succes ved valget til EU-parlamentet og ved en række delstatsvalg i Østtyskland i efteråret på en politik for fred, mod oprustning, mod våben til Ukraine og en stram indvandrerpolitik.
Ingen stemme for fred i Forbundsdagen
Så ifølge Tysklands Kommunistiske Parti DKP mangler der nu en klar stemme for fred i Forbundsdagen, men BSW’s nederlag skyldes alene dets egne taktiske fejl.
Det omfatter blandt andet, at BSW er gået i koalition med SPD i delstaten Brandenburg og med SPD og CDU i delstaten Thüringen, hvilket har sat partiets troværdighed som opposition over styr.
“Ved at fokusere på migrationspolitikken har BSW styrket den afledningsmanøvre, der førte til, at fredsspørgsmålet blev fortrængt fra valgkampen, og forhindret en sammenkædning af det sociale spørgsmål og krigspolitikken gennem en racistisk opdeling af arbejderklassen”, skriver DKP.
Spørgsmålet om, hvem der skal betale regningen for oprustning og militær støtte, spillede ingen stor rolle i valgkampen. Heller ikke i partiet Die Linkes valgkamp.
Partiet førte ganske vist valgkamp på sociale spørgsmål, men undlod at kæde den stigende oprustning sammen med de mange sociale nedskæringer. Ifølge Patrik Köbele brugte partiets spidskandidat Jan van Aken valget til blandt andet at kræve hårdere sanktioner mod Rusland, tilslutte sig NATO’s forklaring på krigen.
“Man kan frygte, at det gode valgresultat vil blive tolket som en bekræftelse af denne kurs, og at de resterende kritikere, NATO-modstandere og antimilitarister vil blive tvunget ud af partiet. I så fald risikerer Die Linke med at overtage Socialdemokratiets klassiske rolle og bidrage til at integrere arbejderklassen i den tyske krigspolitik”, vurderer DKP.
Der vil derfor ikke være nogen væsentlig opposition mod oprustningen i Forbundsdagen.
“Kampen for fred og mod sociale nedskæringer bliver ikke afgjort i Forbundsdagen”, siger Patrik Köbele og tilføjer, at det er vigtigt ikke at miste modet, men arbejde på at skabe brede alliancer for en stærk freds- og fagbevægelse på gaden og på arbejdspladserne.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
