AARHUS: Varm op til nyt fra EU-domstolen med vintersuppe og film
Gellerupparkens afdelingsbestyrelse inviterer sammen med Almen Modstand til film og vintersuppe.
Kom til Samlingshusets Store Sal og se filmen “Helbredelsen”, der handler om de knap 1500 københavnere, der bor i Lundtoftegade på Nørrebro – en boligafdeling der minder meget om Gellerupparken.
I 2020 var Lundtoftegade i fare for at ryge på den såkaldt ‘hårde ghettoliste’, som ville betyde, at afdelingen skulle rive blokke ned. Og hvad gjorde man så lige, når man har prøvet alt?
Jo, man kaldte den spirituelle dimension til undsætning! Det kollektive performance-projekt ‘Helbredelsen’ skulle uddrive de onde kræfter, før det var for sent, og inden 60 procent af beboerne risikerede at blive tvangsflyttet.
Med bidrag fra unge og gamle – og med en dybt dedikeret beboerformand som ankermand – gik fællesskabet i kreativ aktion. Om Helbredelsen faktisk lykkedes?
Filmen er lavet af Hannah Elbke og Natalia Anna Ciepiel. 40 minutter, dansk dokumentarfilm.
Der serveres suppe klokken 18, og derefter startes filmen. Og inden du går hjem, kan du nå at nyde lysshowet “Gellerups Skygger” på gavlene ude på Verdenspladsen.
Den 13. februar kommer afgørelsen fra EU-domstolen.