Enige forhandlere præsenterer forlig
Det drejer sig ikke “bare” om tRump, men om dem, der står bag Project 2025, nemlig disse fyre: https://www.heritage.org/
Log ind for at svareHvis Trump var dansk statsborger, ville han så kunne blive valgt til Folketinget baseret på de holdninger, han giver udtryk for? Ja, for vi har allerede disse typer, som mener det samme.
Vi har dem, der skaber mistro mod de flygtninge/udlændinge, som ikke er hvide og vestlige. Vi har dem, der fanatisk mener, at NATO er lov, og der skal og uden diskussion bidrages til dens privatiserede krigsopgaver kaldet oprustning.
Og vi har dem, der ikke kun stiller spørgsmål til, om folkeretten, menneskerettighederne og konventioner er nyttige for demokratiet og opfyldelsen af menneskers rettigheder og livsbehov.
Og så har vi dem, der mener, at de grådigste borgere (virksomheder) konstant skal særbehandles, også når der er inflation og fattigdomskrise (læs: velfærdsproblemer). Samt og ikke mindst at folkedrab er blevet lige så spiseligt som makrelmad og flæskesteg i en airfryer.
Hvad kan vi gøre for at forandre vores verden, vores liv?
Hvad Trump foretager sig er ikke nyt og overraskende, det er blot blevet mere synligt og dermed opleves mere aggressivt og desværre også tydeligt udemokratisk og umenneskeligt.
Hans samarbejde med oligarker og andre supergrådige personer/virksomheder er heller ikke nyt, sådan har business-demokratiet i USA fungeret meget længe, og den form for adfærd er heller ikke fremmed i andre lande, både vestlige og ikke-vestlige.
Lobbyismen er ikke et nyt fænomen. At han så placerer nogle af dem i administrationen er også eksemplet på mere synlighed. Man kunne endda sige, at det er blevet transparent.
Heldigvis har denne aggressive transparens skabt nye betingelser og muligheder for ægte demokratiske medborgere til at gå på gaden for at informere og skabe mere opmærksomhed i forhold til de radikaliserede, udemokratiske og umenneskelige budskaber og ønsker fra imperiets fører.
Egentlig havde jeg lyst til at skrive om NATO, og hvad det er for en størrelse, men jeg stoler på, at læserne af denne avis udmærket ved det. Og at vi godt ved, baseret på historiske fakta, at det ikke er en fredsmission, den har været og er i gang med. Tværtimod. Desuden er der andre, for eksempel Jan Øberg, som kan definere NATO bedre end undertegnede.
Krige er krige, blot med mere sofistikerede våben
Længe før FN’s menneskerettigheder blev en realitet, havde der været behov for dens indhold nedfældet på papir og underskrevet. For inden den 10. december 1948 kæmpede menneskeheden med alt fra slaveri, kolonimagter, folkedrab, ulighed på grund af køn, race, religion, skatter, sundhed, uddannelse med mere. Det nævnte altid undermineret og undertrykt af korrupte ledere og deres kumpaner og altid med hjælp fra folk med våben.
Mentaliteten for disse uløste problemstillinger og også nu til dags kaldet konflikter lever stadig i bedste velgående i og fra magtens korridorer. Det er kun nogle ydre fænomener, der har ændret sig.
Grever og baroner er blevet til CEO’er eller administrerende direktører, kongen er konge og nogle gange dronning, men er blot reklamefigurer til gavn for “omdømme, international virksomhedspromovering og indtægt til sladderbladene”, heste er skiftet ud med biler, den fashionable mode faciliterer lederne med pænt tøj, virksomheder bygger internationalt, hyrer lokalt, hvilket er billigere end at sejle arbejdskraften mellem lande, og lænkerne er skiftet ud med softwarekontrol og ID-numre, grådigheden er stadig intakt, beløbene er blot større, krige er krige, blot med mere sofistikerede våben og værst af det hele, “den helt almindelige verdensborger lider stadig under dette”.
Hvis noget er nyt i alt dette, så er det, at manipulationen er blevet international takket være kommercielle medier, og den når alle som nyhedsinformation, eller den når ikke ud, fordi sult, mangel på adgang til rent vand og uhelbredelige sygdomme har umyndiggjort mennesker til ikke at kunne leve et helt almindeligt liv med familie og venner.
Der er borgere, som diagnosticeres som værende farlige for deres medmennesker og umyndiggøres. Forældre får fjernet deres børn, fordi “man” mener, de ikke varetager barnets tarv. Og dette debatteres offentligt og med de gavnlige forargelser for og imod.
Men når præsidenter, folkevalgte og andre ledere med magt beslutter krig, folkedrab samt plyndring af andre landes ressourcer, så bliver det diskuteret og debatteret, som handlede det om et realityprogram, hvor det drejer sig om at finde ud af, hvem der er “mest eller mindst sympatisk” og faciliteret i medierne af velklædte journalister med glimt i øjnene, og som alle kan relatere til efter en omgang vild med dans eller som i deltagere i et andet underholdningsprogram. Alt dette er ikke teater, det er den kyniske virkelighed, som har konsekvenser for milliarder af mennesker.
Krigens Døgn og Fredens Minutter
Hvis vi troede, at mentaliteten og retorikken døde, da Berlinmuren faldt, så har vi taget fejl. Den lever i bedste velgående, det er blot at læse medierne, følge lidt med på SoMe og åbne op for nyhederne eller Debatten på DR.
Er det ikke pudsigt, at DR har et program, der hedder Krigens Døgn? Hvorfor er der ikke et modsvar til krigsliderligheden, der hedder Fredens Minutter? I et sådant program kunne deltage almindelige borgere, freds- og miljøaktivister, freds- og konfliktforskere med flere. Det ville være public service i sin menneskelige ægthed.
Det institutionelle, visionære, inspirerende, bæredygtige, menneskelige og nyhedsuddannende demokrati eksisterer ikke. Ønskerne og håbet gør, hvilket er essentielt vigtigt og må ikke ignoreres i en tid, hvor “demokratiet” er blevet til den løgnagtige, sammensatte SVM-regering og det, som Trump præsterer for tiden sammen med hans allierede venner indenrigs og internationalt.
Selv om der siden oktober 2023 har været millioner af mennesker på gaden for at protestere mod “de vestlige statsmagtsværdier”, læs: folkedrab og manglende overholdelse af blandt andet folkeretten, så har det indtil nu ikke været muligt for “folket” at få det stoppet. Selv i de lande, hvis regeringer er imod det, som sker i Gaza, er det heller ikke lykkedes.
Derfor kan det ende med, at Trump og NATO får gennemført det, de ønsker, uden at “vi” kan gøre noget, også selv om det er åbenlyst ulovligt og dermed kriminelt. Inderst inde tror jeg dog, at de folkelige protester vil forstærkes, for vi er bevidste nok, og alle de bekymrede hjerter er ikke sovende hjerter. Tværtimod. Al forandring og transformation er svær, fordi undertrykkelsen har været massiv og ekstremt voldelig og voldsom.
Hvis der reelt skal tales om fjender og reelle fjender til menneskeheden, så er fjenden den strukturelle magt, som udøver fysisk vold, diskriminerer og manipulerer til gavn for særinteresser, som i dagens verden kun har noget med penge og grådig profit at gøre. Problemerne er ikke det, som foregår på gaden. Det overordnede problem lige nu findes inden for murerne af et hvidt hus.
Hold modet oppe
Jeg er ikke forfatter, poet eller forsker. Lige nu er jeg ligeglad med alle mine tidligere og nuværende arbejdstitler. Det afgørende er, at jeg er et menneske, og jeg ønsker at leve som et helt sammensat menneske med visioner af håb, kærlighed, retfærdighed og indre fred til mine omgivelser.
Det her handler om mere end, hvordan vi giver “en verden” videre til de næste generationer, for den snak hørte jeg også som barn og ung for 50, 55 år siden, og nu står vi midt i lorten. Desuden ved vi allerede, at “de gamle på magten” ikke gider høre på Greta Thunberg og andre unge, så al deres bøvsesnak om børn og unges fremtid er blot et eksempel på deres kynisme, ignorance og manipulation.
Hvad kan vi gøre for at forandre vores verden, vores liv?
Jeg tænker lige nu i forhold til dette medie, sociale medier og andre alternative medier, at der skal sættes massivt ind for at vise, at der sker noget og for at inspirere og holde modet oppe.
Og til den kamp håber jeg virkelig, at de venstreorienterede partiers medlemmer kommer ud på gaden med menneskerettighederne i hånden til kampen for fred og ikkevold.
Det samme gælder for fagbevægelsen, da arbejde ikke længere kun handler om løn, ferie og pension, men især handler om, at menneskerettighederne skal overholdes i samfundet, for vores arbejde er ikke kun det, som foregår på matriklen.
Tak.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
