Nyhedskommentar
Julia Sebutinde har overtaget posten som præsident for Den Internationale Domstol, ICJ. Hun sad som vicepræsident, da den daværende præsident Nawaf Salam trådte tilbage, fordi han er udpeget til at være premierminister i Libanon.
Dommerne i ICJ er valgt af FN, hvor der er afstemninger i både Generalforsamlingen og Sikkerhedsrådet. Fredag den 24. januar besluttede Sikkerhedsrådet, at afstemningerne om, hvem der skal være ny dommer efter Nawaf Salam, skal foretages den 27. maj i år.
Selv har Julia Sebutinde erklæret, at hun ikke mener, at Gaza og Vestbredden overhovedet er besat, og at Israel har ret til områderne.
Dommerne i ICJ vælger hvert tredje år deres præsident, og vicepræsidenten træder til, hvis præsidenten af en eller anden grund ikke længere kan udfylde sin rolle. ICJ har foreløbigt meldt ud på mediet “X” at de endnu ikke har besluttet, om der skal være valg til posterne før tid, en beslutning ICJ kan træffe ifølge paragraf 14 i vedtægterne, men som sandsynligvis ikke tages, før der er fundet en afløser efter Nawaf Sharif.
En kristen zionist
Julia Sebutinda er notorisk, fordi hun som den eneste dommer konsekvent har stemt imod sine kolleger, da de i januar 2024 besluttede, at ICJ kan føre sag mod Israel om muligt folkedrab i Gaza. Sagen er rejst af Sydafrika, og Julia Sebutinde stemte imod alle seks underpunkter i afgørelsen. En israelsk dommer stemte for to af underpunkterne.
Siden stemte hun imod ICJ’s beslutning fra maj 2024, der beordrede Israel til at stoppe offensiven mod Rafah. Hun stemte også imod, da ICJ i juli erklærede, at den israelske besættelse af Palæstina er ulovlig ifølge international lov.
Julia Sebutinde betegner sig selv som kristen zionist. I en artikel i mediet Grayzone bliver hendes tilknytning til pinsemenigheden “Watoto” og deres kristne zionisme gennemgået, bid for bid. Selv har Julia Sebutinde erklæret, at hun ikke mener, at Gaza og Vestbredden overhovedet er besat, og at Israel har ret til områderne.
Kan tippe afgørelser
Som siddende præsident har Julia Sebutinde magten til at afgøre udfaldet af et valg, hvis der skulle være stemmelighed. Indtil videre er afgørelserne om retssagen om folkedrab samt krav om våbenhvile været afgjort med meget klart flertal.
Men hendes position kan få betydning for en række andre sager, der enten er rejst eller er på vej i ICJ som en form for aflæggere af Sydafrikas sag om folkedrab. Nicaragua har i marts 2024 rejst en sag mod Tyskland, med anklage om at de støtter folkedrab i Gaza ved deres politiske, økonomiske og militære støtte til Israel.
Senest har FN’s Generalforsamling den 23. december bedt ICJ komme med en afgørelse om Israels pligt om at trække sig ud af de besatte områder, i forhold til at besættelsen af Palæstina i juli blev kendt ulovlig. FN’s medlemslande kan indgive skriftlige kommentarer frem til den 28. februar.
En række lande har erklæret deres støtte, både til Sydafrikas sag og til Nicaraguas. Men hvert bidrag fra nye lande og samtlige midlertidige påbud skal til afstemning blandt dommerne. Her kan præsidenten som sagt tippe afgørelsen ved stemmelighed.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
