KØBENHAVN/VANLØSE: Mød det sidste levende vidne fra BOPA
Du har nu en helt unik mulighed for at møde det sidste levende vidne fra BOPA. Den 16. februar 2025 inviteres du til en særlig københavnereception for min bog, Den sidste sabotør, som blev udgivet i november 2024.
Kom til Kronen Indkøbscenter 16. februar – på 80-årsdagen for stormen på Tankstelle – lige over for Vanløse Station klokken 11-13, hvor du kan møde den 99-årige Ejler Borch – den sidste overlevende fra sabotagegruppen BOPA!
Ejler var var med til at sprænge Tankstelle, der havde geografisk placering lige der, hvor vi samles, nemlig i Bog & Idé i Kronen (stueetagen).
Ejler vil fortælle om sabotagen og bagefter signere bøger. Du kan spørge ham om de voldsomme og uforglemmelige historier om sabotageaktionerne i København under besættelsen.
Han fortæller blandt andet om dæknavne, manglende våben, sprængstof og de dramatiske aktioner, hvor han kæmpede mod nazismen.
Det er en enestående chance for at få et glas vin, få en snak med Ejler og forfatteren – og Forlaget Frydenlund, som står bag bogudgivelsen.
Dette er ikke bare et arrangement, det er en historisk oplevelse. Vi glæder os til at dele denne dag med dig!
Venlig hilsen, Anders Hauch Fenger, forfatter