Kronik
Den 8. januar kunne direktørerne fejre sidste arbejdsdag.
I løbet af årets første otte dage har en topdirektør tjent, hvad en gennemsnitlig dansk lønmodtager tjener på et helt år.
Det viser en beregning, som Enhedslisten har foretaget.
Faktisk er topdirektørernes lønninger steget med 89 procent bare på fem år – mens almindelige mennesker lønninger har været næsten uændret i samme periode.
– Det er ren grådighed, når topdirektører i gennemsnit tjener 47 gange så meget som den gennemsnitlige danske lønmodtager. Det er en klasse af virksomhedsejere og direktører, som selv har besluttet at tage en uforholdsmæssig stor del af værdien, vi skaber med vores arbejde. Danske lønmodtagere skal have en større del af kagen i stedet for direktørerne, mener Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted.
Stigende priser presser fattige og udsatte
Mens direktørerne oplever en massiv reallønsfremgang – så bider inflation, høje energiregninger og høje fødevarepriser på pensionister, arbejdsløse og andre udsatte og fattige grupper.
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugerprisindekset på fødevarer er steget med 4,6 procent i december 2024 sammenlignet med samme tid sidste år.
For at afhjælpe inflationen og de høje priser har et flertal i Folketinget vedtaget inflationshjælpen, som blandt andet har omfattet to puljer målrettet børn i udsatte familier og enkeltpersoner.
Via Socialstyrelsen har Blå Kors Danmark fået 30,9 millioner kroner, som er gået til kasser med mad og måltider, fællesarrangementer med spisning og ferieoplevelser for børn og unge.
– Inflationshjælpen har givet rigtig mange familier en hjælpende hånd i en svær tid. Familierne fortæller, hvordan kasserne med helt basale fødevarer som pasta, mel og dåsemakrel har lettet deres hverdag, siger Morten Skov Mogensen.
Blå Kors Danmark har uddelt maden via familienetværk i hele Danmark og væresteder og i Barnets Blå Hus.
Blå Kors Danmark siden efteråret 2023 blandt andet uddelt kasser med basale fødevarer og husholdningsprodukter til familier i hele landet som en del af regeringens inflationshjælp. I 2024 er der blevet uddelt mere end 15.600 kasser, der svarer til tusindvis af måltider, samt uddelt mere end 100.000 måltider gratis eller til reduceret pris på væresteder.
Men inflationshjælpen udløb i december 2024 – og det efterlader mange familier og enlige i en stadig presset situation.
– Vi er taknemmelige for den hjælp, vi har kunnet give takket være midlerne fra inflationshjælpen, men behovet for støtte stopper ikke her. Mange familier er stadig pressede og risikerer at være tvunget til at springe måltider over nu, hvor midlerne udløber, siger generalsekretær i Blå Kors Danmark Morten Skov Mogensen og fortsætter:
– Når priserne på de mest basale fødevarer stiger, og ydelser som for eksempel kontanthjælp ikke følger med, så er der nødt til at ske noget. Der er brug for langsigtede løsninger.
I starten af januar viste en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at den ene procent af danskerne med de højeste indkomster i 2023 havde en realindkomstfremgang på 14,8 procent efter skat og inflation.
Modsat oplevede den typiske dansker en tilbagegang i sin realindkomst efter skat på 0,6 procent. Det gælder for den såkaldte mediandansker, som er den person, der står lige præcis i midten, hvis man stiller alle danskere op på en række fordelt efter størrelsen på deres indkomster.
Omfordeling sker overalt i EU
Det sker er ikke kun i Danmark. Topcheferne i Europas største virksomheder betaler sig selv 110 gange mere end den gennemsnitlige arbejder. Det viser en analyse fra det faglige analyseinstitut European Trade Union Institute (ETUI).
Med en gennemsnitlig grundløn på 1.571.000 euro om året (11,8 millioner kroner) og bonusser på op til 200 procent af deres løn fik de administrerende direktører i Europas 100 største virksomheder sidste år i gennemsnit 4.147.440 euro i løn (31 millioner kroner) om året.
Det skal sammenlignes med 37.863 euro (284.000 kroner) om året, som en fuldtidsansat arbejder tjener i gennemsnit hvert år.
Analysen kommer op til den årlige samling af verdensledere og direktører på Davos-topmødet, og Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) advarer om, at den store velstandskløft skader både økonomien og demokratiet.
ETUI henviser til en anden undersøgelse, der viser, hvordan lave lønninger forværrer manglen på arbejdskraft i Europa, og en undersøgelse viser, at de brancher, der har sværest ved at rekruttere arbejdskraft, i gennemsnit betaler ni procent mindre i løn.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
