anmeldelse
Kvaliteten i dagtilbud: Når vi undersøger den, hvorfor handler vi så ikke?
I 2025 bliver anden del af EVA og VIVES kvalitetsundersøgelse i danske dagtilbud offentliggjort, denne gang for de 3-5-årige. Men der er stadig ikke blevet handlet på rapporten for 0-2-årige, så hvad kan vi bruge undersøgelserne til, spørger Anne Dahl Thing i denne blog.
|
I maj 2023 offentliggjorde EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) og VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) en omfattende kvalitetsundersøgelse af danske vuggestuer.
Undersøgelsen blev mødt med stor opmærksomhed fra fag- og interesseorganisationer, og vi havde et håb om, at rapporten ville føre til konkrete politiske tiltag, der kunne forbedre kvaliteten i vuggestuerne.
Rapportens konklusioner viste nemlig, desværre ikke overraskende, at det kun er 13 procent af danske vuggestuer og dagplejere, hvor der er god kvalitet. Men det, der er endnu værre, er, at vi har set en nærmest total mangel på politisk handling efterfølgende.
I år skal vi til at modtage en kvalitetsrapport om børnehaverne. På baggrund af erfaringerne med vuggestueundersøgelsen er jeg ikke optimistisk.
Jeg håber dog, at vi denne gang vil få et politisk oprør, og at kommunalvalget til efteråret vil hjælpe med at presse på hos regeringspartierne for bedre kommuneaftaler og konkret handling.
Mit største ønske for det nye år er, at børn bliver en reel politisk prioritet og ikke bare kransekagefigurer for børnenes statsminister. Det er på høje tid, at vores politikere tager ansvar for børns tidlige udvikling.
Et klart billede af problemerne
Rapporten fra 2023 fra EVA og VIVE afslørede en række bekymrende resultater. I mange institutioner mangler tilstrækkelige ressourcer, men også kompetencer og strukturer til at sikre en høj kvalitet i dagtilbuddene. Det blev blandt andet dokumenteret, at normeringerne er for lave, og at der er et markant behov for en højere andel af pædagogisk uddannet personale.
Det stemmer helt overens med den virkelighed, jeg selv har mødt, men også hører om fra forældre, jeg møder gennem mit daglige arbejde i Københavns Forældreorganisation og min post i FOLA.
Det er på høje tid, at vi får en politisk kursændring, hvor kvaliteten i vuggestuer og børnehaver bliver prioriteret på lige fod med andre vigtige samfundsinvesteringer.
Vi elsker vores personale i institutionerne, og det gælder også de unge medhjælpere, som er så gode til at lege og være umiddelbare med børnene. Men vi ved, at det også er i den gruppe medarbejdere, der er den højeste udskiftning, de korteste ansættelser, og de har selvfølgelig heller ikke de samme forudsætninger for pædagogisk reflektion som en pædagog.
Det er utroligt bekymrende, at denne rapport ikke har fået den opmærksomhed, som den burde. I stedet for at tage fat på de problemer, den udpeger, har regeringen og de politiske partier valgt at ignorere eller nedtone betydningen af rapportens resultater. Der er ikke kommet konkrete tiltag, som kan rette op på de udfordringer, som rapporten så klart påpeger.
Ingen handlekraft
Når man ser på regeringens reaktion på rapporten, bliver det tydeligt, at politisk handlekraft er nærmest fraværende. I stedet for at sætte gang i et omfattende politisk arbejde for at forbedre normeringerne i vuggestuerne, styrke pædagogernes kompetencer og sikre bedre rammer for børns udvikling, har vi set en række halvhjertede samtaler om trivsel og skærme, mens den nationale pædagogmangel får skylden for børneområdets generelle nedprioritering.
Det er ikke nok at lade rapporter som denne forsvinde i den politiske støvsky – vi skal have konkrete handlinger. Det kan ikke være rigtigt, at vi år efter år ser på, at kvaliteten i vores institutioner falder, uden at politikerne gør noget ved det.
I stedet for at tage fat på de nødvendige ændringer ser vi gang på gang, hvordan regeringens beslutningstagning er præget af kortsigtede løsninger, der ikke tager højde for de langsigtede konsekvenser for børns udvikling. Det er fuldstændig uacceptabelt, at vi som samfund accepterer, at vores mindste børn får dårligere vilkår for deres udvikling, fordi politikerne ikke formår at handle, når sandheden er blevet lagt frem så klart.
Gentager historien sig?
Som om det ikke var nok med den manglende handling efter vuggestueundersøgelsen, er der nu også en kommende kvalitetsrapport for børnehaverne, som er ventet i løbet af 2025.
Denne rapport vil næsten med sikkerhed afsløre de samme problemer, som vi så med vuggestuerne – lave normeringer, mangel på fagligt uddannede ansatte og en uensartet kvalitet i den pædagogiske praksis.
Vi ved allerede, at mange af de problemer, der blev påpeget i vuggestueundersøgelsen, i endnu højere grad gør sig gældende i børnehaverne. Der er utallige eksempler på, hvordan en uforholdsmæssig stor gruppe børn skal deles mellem for få pædagoger, og hvordan pædagogernes arbejdsforhold skaber en situation, hvor kvaliteten i den pædagogiske praksis lider.
Jeg frygter derfor, at konklusionerne i børnehaverapporten vil være meget lig dem, vi så i vuggestueundersøgelsen, og at vi igen vil stå med en skuffelse, der ikke fører til nødvendige politisk handling.
Hvordan skal vi handle
Der er flere konkrete tiltag, som burde være på bordet allerede nu:
- Forbedring af normeringerne: Regeringen har allerede udviklet et udregningsværktøj til at komme langt tættere på den reelle normering end den nuværende statistik. Indfør praksisberegneren i alle kommuner.
- Styrkelse af personalets faglighed: Sæt en ramme for andelen af pædagogisk uddannet personale.
- Øget politisk ansvar: Det er ikke nok, at rapporterne bliver udgivet og glemt. Der skal politisk handlekraft til at sikre, at de anbefalinger, der fremkommer i undersøgelsen, bliver ført ud i livet. Regeringen og Folketinget bør tage ansvar og skabe rammerne for en langsigtet kvalitetsforbedring af vores vuggestuer og børnehaver.
- Fokus på kvalitet frem for kvantitet: Der skal skabes et fokus på kvalitet i pædagogikken frem for bare at overholde en kvantitativ målsætning om antal børn per voksen. Det er vigtigt at sikre, at børnene får den støtte, de har brug for i deres tidlige udvikling.
Jeg håber, at vi vil få den nødvendige politiske opbakning til at handle på resultaterne af den nye rapport. Vi kan ikke blive ved med at ignorere de udfordringer, vores institutioner kæmper med. Hvis vi ikke investerer i dem nu, vil samfundet på sigt betale en høj pris.
Regeringens manglende handlekraft i forhold til vuggestueundersøgelsen bør være en øjenåbner, og vi bør forlange, at vi ikke gentager samme fejl med børnehaverne. Børns tidlige år er for vigtige til at blive sat på standby.
Det er på høje tid, at vi får en politisk kursændring, hvor kvaliteten i vuggestuer og børnehaver bliver prioriteret på lige fod med andre vigtige samfundsinvesteringer.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
02. januar 2025 | 10:52
