Inviterer til modangreb
Der er råd til forbedringer ved OK25
Dansk økonomi efterlader rigeligt rum til forbedringer ved de kommende overenskomstforhandlinger. Produktivitetsudviklingen i Danmark ligger helt i front, også selv om medicinalindustrien tages ud, men reallønnen for alle lønmodtagere er stadig lavere end i 2021..
|
Dagbladet Børsen havde i den forløbne uge en optaktsartikel til de kommende overenskomstforhandlinger. Normalt ville man nok forvente en jammer: Der er ikke råd, men i virkeligheden stod der det modsatte. De to hovedforhandlere Claus Jensen fra Dansk Metal og Lars Sandahl fra Dansk Industri var enige om, at dansk økonomi har det godt, men det understreges selvfølgelig, at forhandlingerne ikke bare klares på et par dage.
Børsen uddyber med et par interessante figurer, der underbygger, at der er råd. Produktivitetsudviklingen i Danmark ligger helt i front, også selv om medicinalindustrien tages ud. Andre lande har faldende udvikling i produktiviteten. Den evindelige snak om konkurrenceevnen kan man roligt afvise, i øvrigt ikke blot i forhold til overenskomstforhandlingerne, men også når der diskuteres indsats for klimaet og CO2-afgifter.
Og en anden figur viser, at hvor udviklingen i reallønnen normalt over tid følger produktivitetsudviklingen, er den de senere år faldet langt bagud. Reallønnen for alle lønmodtagere er stadig lavere end i 2021.
Direktørerne i de store virksomheder får typisk lønninger, der svarer til, at de på få dage har tjent lige så meget, som de ansatte skal arbejde et helt år for at få.
Når lønningerne er presset i forhold til produktivitetsudviklingen, falder lønningernes andel af værditilvæksten selvfølgelig. Det ses i lønkvoten i byerhvervene. Ifølge de økonomiske vismænd er lønkvoten faldet næsten uafbrudt de sidste 20 år. Vismændene tilføjer, at en del af forklaringen skyldes danske virksomheders aktiviteter i udlandet (hvor de ansatte har lavere lønninger), men det ændrer ikke på, at lønkvoten i Danmark er faldet betydeligt. Det største fald er sket i Danmark. Men betydningen for lønkvoten af de udenlandske virksomheder, der ejes af danske koncerner, viser en vigtig pointe. Danske lønmodtagere skal udvise solidaritet med deres udenlandske kolleger. Både af hensyn til dem i udlandet, men også for at undgå at danske lønninger og arbejdsvilkår presses af dårligere forhold for de udenlandske kolleger.
Hele denne udvikling viser sig ikke overraskende i stigende overskud i virksomhederne. Danmarks Statistik viser en stejlt stigende kurve for erhvervslivets overskud. Det gælder særligt inden for transport – en stigning fra 2021 til 2022 på 165 mia. kroner, bl.a. fordi Mærsk og DSV m.fl. scorede på inflationen. For industri og forsyning var der på det ene år en vækst på 80 mia. kroner. Danmarks Statistik er ikke kommet med tal for 2023 endnu, men de største virksomheder (bortset fra Mærsk og DSV, der ikke længere scorer på inflationen) forventede fremgang i 2023, og de forventninger er fortsat i 2024. Som Dansk Industri skriver i et notat fra oktober 2024: ”Det ser således ud til, at den positive udvikling, vi var vidne til blandt de helt store virksomheder i 2023, fortsætter ind i 2024.”
De stigende overskud viser sig i stigende udbytter til aktionærerne. Udbytterne i 2022 og 2023 er nærmest eksploderet sammenlignet med 2019 og tidligere år. Stigningen i 2022 og 2023 skyldes meget Novo og Mærsk, men generelt er udbytterne i de senere år ca. tre gange højere sammenlignet med de første 10 år i dette århundrede.
Nogle virksomheder betaler udbytter til aktionærerne, der er højere end deres lønudgifter. Det gælder f.eks. Novo og Coloplast, mens andre udbetaler udbytter svarende til mere end halvdelen af det, virksomheden udbetaler i løn. Der er nogle virksomheder, der svømmer i penge. Direktørerne i de store virksomheder får typisk lønninger, der svarer til, at de på få dage har tjent lige så meget, som de ansatte skal arbejde et helt år for at få.
Der er råd til gode overenskomster. Den faktiske lønstigning aftales som bekendt i det væsentligste på de enkelte virksomheder, men centralt aftales andre forbedringer for lønmodtagerne, typisk bedre rettigheder til mere fritid, herunder rettigheder til barsel og pension. Hvad der konkret skal kræves i de centrale forhandlinger, skal jeg ikke gå meget ind i, men der er en aktuel debat om, at de ældre skubbes ud af arbejdsmarkedet. Det er da et tema. Initiativer til at modvirke stress og sikre et bedre arbejdsmiljø er et andet. Bedre vilkår for at sikre unge adgang til arbejdsmarkedet gennem flere praktikpladser kan måske også sikres gennem centrale aftaler, men her slutter mine umiddelbare kompetencer. Der er dog ingen tvivl om, at der er råd til forbedringer for lønmodtagerne.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
14. december 2024 | 18:52
