Anmeldelse
Hvis nogen skulle være i tvivl om, at der i Danmark findes et kæmpe vildnis af små og store virksomheder, der hensynsløst udnytter migrantarbejdere og snyder og bedrager, så det basker, så må den tvivl nu for alvor være forduftet.
I en række dokumentarudsendelser på DRTV er der i den seneste tid kastet lys ind i vildnisset. Først i miniserien “UnderDanmark” og nu senest i udsendelsen “På statens regning”, hvor det er offentlige byggerier, der er i fokus. Altså dér hvor stat, regioner og kommuner har et ansvar for, hvad der foregår.
Kampen mod social dumping og arbejdskriminalitet kræver med sikkerhed en bred vifte af indsatser.
“På statens regning” sætter fokus på tre offentlige milliardbyggerier: Storstrømsbroen, Odense Universitetshospital og Sjællands Universitetshospital i Køge. Her er den berygtede italienske byggegigant Itinera, der er forvist fra opgaver i Norge, i gang med at bygge til et budget på 18 milliarder kroner. Dokumentaren viser, hvordan flere albanske arbejdere, der er kommet til Danmark på den såkaldte beløbsordning, bliver tvunget til at betale dele af deres løn tilbage til Itineras underleverandør Tekno Fire. Desperate arbejdere udsættes for små- og storkapitalens skalten og valten, ligesom de udsættes for arbejdsulykker, der ikke anmeldes til Arbejdstilsynet.
Omfanget er ikke lille. I denne uge kom det frem, at Skattestyrelsen har fundet fejl eller snyd i 55 procent af kontrollerne mod social dumping i de første seks måneder af 2024. 55 procent! Snyd og bedrageri for i alt 266 millioner kroner på et halvt år.
Og for et par uger siden fik hele Danmark også syn for sagn om, at det er ekstra risikabelt at arbejde som migrantarbejder i Danmark. I den værste arbejdsulykke i omkring 30 år i bygge- og anlægsbranchen mistede tre udenlandske arbejdere livet, og seks kom til skade, da en silo braste sammen på Flemløse Biogasanlæg på Fyn.
Statsminister Mette Frederiksen var hurtigt ude med udtalelser om, at “det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde”. Men problemet er ikke nyt, og både arbejdere og fagforeninger har i årevis råbt op.
I rapporten “Migrantarbejderes Arbejdsmiljø og Sikkerhed i Bygge- og anlægsbranchen” er det for et år siden blevet dokumenteret, at migrantarbejdere har de farligste, mest beskidte og nedslidende jobs.
Og så er de i større risiko end andre for at komme ud for en ulykke, sådan som ulykken i Flemløse er udtryk for. Over en tredjedel af alle arbejdsrelaterede dødsulykker var i perioden 2016-2022 blandt migrantarbejdere, mens de kun udgør 12-13 procent af arbejdsstyrken.
Under en høring i Folketinget i sidste uge var der fokus på samme forhold. Og på en konference i København for nylig, arrangeret af Byggefagenes Samvirke og Folkebevægelsen mod EU, blev problematikken sat i sammenhæng med EU’s frie marked og arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed.
Med andre ord: Det er ikke viden, der mangler. Nogen steder overhovedet.
Kampen mod social dumping og arbejdskriminalitet kræver med sikkerhed en bred vifte af indsatser lige fra forstærket kontrol og styrkelse af Arbejdstilsynet over mærkbare bøder og sanktioner, etablering af en national taskforce til et opgør med de nuværende offentlige udbudsregler, der dikterer accept af billigste tilbud. Men den kræver i lige så høj grad stærke og aktive fagforeninger og solidaritet og samarbejde over grænserne.
De danske byggearbejdere har i årevis rejst kravet om kædeansvar som et centralt krav ved flere af de forudgående overenskomstforhandlinger.
Kædeansvar betyder, at hovedentreprenøren får ansvar for og også hæfter for eventuelle brud på overenskomster og aftaler begået af underentreprenører (og underentreprenører til underentreprenører). Hovedentreprenøren har også ansvar for, at de ansatte har opholds- og arbejdstilladelse.
“Stop arbejdskriminalitet: Indfør kædeansvar!” lyder det eksempelvis fra byggearbejdere op til de overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked, der snart skal til at gå i gang.
Og når det handler om overenskomstforhandlinger, så er det ikke et lyssky albansk firma eller østeuropæiske små- og storsvindlere, der skal kæmpes mod. Det er derimod de helt store, der samler sig i arbejdsgiverorganisationer som Dansk Industri og Tekniq. Og de skyr kædeansvar som pesten.
Det er et vigtigt livtag, der skal tages med dem ved OK25. Og det handler ikke kun om løn og løntrykkeri, men også om liv og førlighed.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
