Slipper med billig CO2-afgift og får milliarder retur til teknologiske fix
Debatten om, hvilket skattesystem vi ønsker os, er totalt fraværende i dansk politik. Stort set ingen taler længere om, at skattestigninger kan være en nødvendighed, eller problematiserer, at de sidste årtiers mange skattelettelser først og fremmest er kommet de rigeste til gode.
Det mener tænketanken Cevea er et problem. Derfor inviterede de den 15. november til Ulighedens Topmøde, hvor dagens emne var skat.
Ceveas direktør Asbjørn Sonne Nørgaard startede med at slå fast, at skat er helt nødvendig for at kunne finansiere velfærden.
– Vi er nødt til at se på den samlede skattestruktur. Har vi de rigtige skatter, og hvordan er fordelingen af skattebyrden? Uligheden har været stigende over de sidste 20 år. Det skyldes blandt andet skattelettelser til de højeste indkomster. Man har systematisk mindsket skatten på indkomst og formue, sagde Asbjørn Sonne Nørgaard.
– Mellemskatten blev fjernet med rødvinsreformen i 2009, der også hævede topskattegrænsen. Vi har gjort det til en vane at hæve topskattegrænsen. Den skattereform, der blev vedtaget sidste år og snart træder i kraft, hæver også topskattegrænsen. Vi har sænket skatten på arbejdsindkomst, især for de rigeste, men ikke hævet ejendomsskatten samtidig. Det kunne ellers være en god ide, så fordelingen af skattebyrden ikke bliver mere skæv. Vi må spørge, om det er rimeligt, at de bredeste skuldre skal bære mindre, tilføjede han.
Ja til mere skat og bedre velfærd
Cevea lavede i maj-juni sidste år en undersøgelse, der viser, at et stort flertal af danskerne godt vil betale markant mere i skat, hvis pengene går til bedre velfærd. Undersøgelsen blev på topmødet præsenteret af senioranalytiker Magnus Thorn Jensen.
1200 repræsentativt udvalgte danskere blev spurgt, om de er villige til at betale en procent mere af deres indkomst i skat, hvis pengene går til at forbedre den offentlige velfærd.
– Det vil give et provenu på 10 milliarder kroner om året, så man må sige, at det er en ret pæn skattestigning. Omkring to tredjedele erklærer sig enige i spørgemålet, mens en tredjedel er helt eller overvejende uenige. Det er et ret markant flertal, der er villige til at betale mere i skat for at forbedre velfærden, forklarede Magnus Thorn Jensen.
Han understregede, at undersøgelsen tilmed blev gennemført på et tidspunkt, hvor mange danskere var økonomisk påvirkede af den høje inflation.
Der er et overbevisende flertal, der er parat til at betale mere i skat til velfærd uanset køn, alder, indkomst og bopæl.
– Blandt de allerrigeste med en indtægt på over 60.000 om måneden er der den mindste andel, men der er stadig flertal, sagde senioranalytikeren.
Der kommer et anderledes billede frem, når der ses på, hvem deltagerne i undersøgelsen stemmer på. Blandt Alternativets vælgere erklærer hele 97 procent sig enige i spørgsmålet, mens det samme gælder for 33 procent af Liberal Alliances vælgere, hvor der er mindst tilslutning.
– Der er stor forskel på højre- og venstrefløjen. Men det er interessant, at 33 procent af Liberal Alliances vælgere er parat til at betale mere i skat for bedre offentlig velfærd, og at hele 88 procent af Moderaternes vælgere siger det samme, konstaterede Magnus Thorn Jensen.
Han pegede også på den danske valgundersøgelse, der bliver gennemført jævnligt. Siden 1994 er deltagerne i undersøgelsen blevet spurgt om, hvad de foretrækker, hvis det på længere sigt bliver muligt at sænke skatten; ønsker de i så fald lavere skat eller forbedret offentlig service?
Det er et ret markant flertal, der er villige til at betale mere i skat for at forbedre velfærden.
Magnus Thorn Jensen, senioranalytiker
I 1994 fordelte svarene sig nogenlunde ligeligt på de to muligheder, men i dag er det omkring en tredjedel, der ønsker lavere skat, mens to tredjedele hellere vil bruge pengene på bedre velfærd.
Billedet ændrede sig markant efter de store skattelettelser, der blev gennemført af Fogh-regeringen i starten af 00’erne, oplyste Magnus Thorn Jensen.
– De sidste omkring 20 år har billedet været meget klart med mindst to tredjedele, der foretrækker bedre velfærd, slog han fast.
Fagtop vil af med skattelettelser
En række topfolk fra fagbevægelsen deltog på topmødet og kom med deres bud på, hvad der er behov for af ændringer i det danske skattesystem. I første omgang var opgaven at komme med forslag til, hvilke skatterabatter der kan afskaffes. Oplægsholderne holdt sig ikke allesammen stramt til det oplæg.
Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), startede med at fortælle om det forslag til et mere retfærdigt pensionssystem, som FH er kommet med et udspil til.
– Vi skruer tempoet lidt ned i stigningen i pensionsalderen og styrker retten til tidligere pension. Samtidig skal der investeres massivt i at forbedre arbejdsmiljøet. Vores udspil er økonomisk ansvarligt, men alligevel kommer der nu en diskussion af, om vi har råd til det. Det er utroligt, at man siger, at lønmodtagerne skal holde for, mens der rulles skattelettelser for 10 milliarder kroner ud næste år og året efter, sagde Morten Skov Christiansen.
– Siden 2001 er der givet skattelettelser for omkring 70 milliarder kroner, heraf massive skattelettelser til dem der ejer, til dem der arver, og til dem der spekulerer. Vi har brug for, at skattesystemet omfordeler bedre, end det gør i dag, så de bredeste skuldre bærer mest, konstaterede FH-formanden.
Mona Striib, formand for fagforbundet FOA, startede sit indlæg med at forestille sig, hvor meget velfærd vi kunne have fået for de 70 milliarder kroner, der er givet i skattelettelser de sidste 20 år.
– Tænk på, hvor mange børn vi kunne have grebet i tide, så vi ikke fik en generation af utrygge unge, hvor mange starter arbejdslivet med en diagnose. Vi kunne have satset på at sikre en folkeskole, der reelt kan uddanne alle vores børn, så de kan gå videre. Vi kunne have brugt penge til forebyggende indsatser, så vi i den grad kunne mindske uligheden i sundhed, sagde Mona Striib.
– Tænk også på, hvor mange milliarder vi kunne have hentet, hvis vi havde gjort op med skattesnyd og skattefusk i tide, tilføjede hun.
FOA-formanden beklagede, at der ikke altid er fælles fodslag i fagbevægelsen i synet på skattelettelser.
– Sandheden er, at når vi på tværs af lønmodtagerorganisationer skal diskutere, hvordan vi skal prioritere, så ryger vi i diskussion med hinanden. Der er stadig ret mange, som taler for, at det nu ville være rart med skattelettelser, fordi det kommer deres medlemmer til gavn, sagde hun og tilføjede:
– Vi er ved at underminere vores gode trygge velfærdssamfund. Det handler om hele vores samfundsmodel. FOA mener, at der må omfordeling til. Skattelettelserne skal rulles tilbage, så vi kan sikre, at vi i fremtiden har et bæredygtigt samfund, hvor mennesker kerer sig om hinanden.
Henning Overgaard, formand for fagforbundet 3F, startede med at slå fast, at 3F’s medlemmer i høj grad er afhængige af et velfungerende velfærdssamfund, da de ikke har samme mulighed som mere velstillede for at betale af egen lomme for bedre velfærd.
– Derfor slås vi for en ordentlig kvalitet i de offentlige velfærdstilbud. Finansieringen af den offentlige sektor skal være retfærdig og solidarisk. Det opnår vi gennem et progressivt skattesystem, hvor dem der har mest, bidrager med mest, sagde Henning Overgaard.
Han pegede på behovet for flere kontrolmedarbejdere i SKAT til at opfange skattesnyd. De tjener sig selv ind. 3F er ikke mindst optaget af problemerne med social dumping, hvor firmaer udnytter sårbare udenlandske arbejdere og snyder med skatter, moms og offentlige støtteordninger.
– Hele den ulovlige unddragelse af skat og afgifter er i alvorlig grad med til at undergrave finansieringen af velfærden. Det rammer primært de danskere, der er afhængige af, at vi har ordentlige offentlige tilbud og et socialt sikkerhedsnet, sagde 3F-formanden.
Han konstaterede, at der gennem mange år er skåret i den retfærdige og progressive beskatning, og kom med en række konkrete forslag til ændringer.
– Grænsen for den nye toptopskat bør sænkes, eller alternativ skal den nye mellemskat fjernes, så den tidligere topskat bliver genindført. SVM-regeringens skattelettelser skal rulles tilbage herunder den pilhamrende skæve afgiftslettelse på over 1,3 milliarder til virksomhedsarvinger. Der bør være progression på arvebeskatning, så arv over for eksempel tre millioner kroner kan beskattes mere, sagde Henning Overgaard.
– Der er også de særlige skatterabatter til rederierne, som tjener helt ustyrligt mange penge. Den bør afskaffes. Man bør også afskaffe service- og håndværkerfradraget, nu hvor der ikke mangler arbejde. Man kan også se på fradrag for investorer og på den særlige aktiesparekonto, fortsatte han.
Engang var skattetrykket i Danmark på 50 procent, nu er det faldet til 43 procent, vi er slet ikke førende i verden længere, når det gælder skattetryk.
Nina Smith, økonomiprofessor
Senere på dagen kom tre andre fagforeningsfolk på talerstolen med bud på forslag til nye skatter og afgifter.
Mads Samsing, næstformand i HK, pegede ligesom tidligere oplægsholdere på behovet for at rulle de planlagte skattelettelser tilbage.
– Nye tal fra Finansministeriet viser, at personskatten vil blive lettet med 13,5 milliarder kroner frem mod 2030. Mere end halvdelen går til de 20 procent rigeste. Det er skævt. Formuebeskatning er også en af vejene til at sikre finansiering og mindske ulighed. En procents formueskat vil give 13 milliarder kroner, sagde Mads Samsing.
– I mange år har der været nedadgående pres på selskabsskatten i Danmark og internationalt set. Det er relevant at se på at sætte den op i stedet for at sætte den yderligere ned, som der er kræfter, der arbejder på, tilføjede han.
Mads Samsing efterlyste også en bedre model for indberetning af platformsøkonomier og flere kontrolmedarbejdere i SKAT.
– Mere kontrol giver flere penge i statskassen. Derfor er vi særdeles bekymrede ved udsigten til, at der igen skal skæres i antallet af kontrolmedarbejdere i 2025.
Lars Kræmer fra Dansk El-Forbund havde forslag til to konkrete fradrag med, da han gik på talerstolen.
– I stedet for skattelettelser til dem med guldbukser på kan fradrag være en god ide. Vi kan se nytten af et fradrag på grøn omstilling og begrænsning af fysisk nedslidning. Det første fradrag skal være målrettet mennesker i de mest udsatte områder, der ønsker at gøre deres bolig grøn og energieffektiv. Der er tale om et målrettet håndværkerfradrag. Det andet fradrag skal gå til arbejdsgivere, der investerer i udstyr, der kan være med til at forhindre nedslidning som for eksempel platforme i stedet for stiger eller robotter, forklarede Lars Kræmer.
Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov foreslog ligesom flere andre også at rulle de planlagte skattelettelser tilbage. Han rejste også behovet for at få indført boligskat.
– Den eneste indkomst, der er fritaget for skat, er fortjenesten, når man sælger sin bolig. Det er noget af det mest ulighedsgenererende i det danske samfund. De danskere, der har mest, kan tjene millioner på deres bolig. Den mulighed har unge, lavtlønnede og dem uden for de store byer ikke, konstaterede lærerformanden.
Tidligere vismænd taler for højere boligskat
Der kom fuldt blus på debatten om boligskat, da tre tidligere vismænd, Nina Smith, Christen Sørensen og Niels Kjærgaard, sidst på dagen indtog talerstolen. Blandt dem var der bred enighed om, at boligskatten burde være højere, end den er i dag.
– Vi ved som økonomer, at de samfund, der er mest lige, også er de mest effektive. Og den største ulighedsskabende kraft i det her samfund er boligbeskatningen. Jeg har en bolig på Amalievej på Frederiksberg. Den købte vi i 1998 for fem millioner kroner. I dag er den vurderet til 37 millioner. Vi har tjent over en million kroner skattefrit hvert eneste år på den bolig. Det er da meningsløst, erklærede Christen Sørensen.
Han afviser, at de nye boligskatteregler, der træder i kraft i år, løser problemet.
– Subsidier er ikke reduceret med de nye regler, satserne er mindre, og progressiviteten er mindre.
I stedet argumenterede Christen Sørensen for en progressiv ejendomsværdiskat kombineret med et stort bundfradrag på en million kroner.
Nina Smith konstaterede, at Foghs skattestop fra 2001 er noget af de dummeste, som økonomerne har været med til at lave.
Hun har børn, der også har tjent millioner på at have bolig i hovedstadsområdet og Aarhus.
– Men så har jeg en nu afdød søster, der for 20 år siden købte et godt hus på Norddjurs for 500.000 kroner. Da hun døde sidste år, blev det vurderet til 200.000 kroner og er nu blevet solgt på tvangsauktion for 25.000 kroner. Mange huse uden for de store byer er faldet i pris. Det er øget ulighed, så det basker, slog Nina Smith fast og erklærede sig helt på Christen Sørensens hold i den sag.
Det samme gjorde den tredje tidligere vismand Niels Kjærgaard.
Nina Smith undrede sig i øvrigt over, at der stadig er en fortælling i det danske samfund om, at vi har et af verdens højeste skattetryk og verdens dyreste velfærdssamfund.
– Engang var skattetrykket i Danmark på 50 procent, nu er det faldet til 43 procent, vi er slet ikke førende i verden længere, når det gælder skattetryk.
Nina Smith pegede også på en anden kendsgerning, som økonomerne forsømmer at fremhæve: det kæmpestore overskud på betalingsbalancen.
– Det er fantastisk. Vi er meget konkurrencedygtige. Der er den evige historie om, at vi ikke må ødelægge konkurrenceevnen med for højt skattetryk, men vi er kommet så langt ned, at der er plads til noget, hvis man vil, men den diskussion har vi heller ikke, konstaterede hun og slog samtidig fast, at der ellers er god brug for flere penge til velfærd.
– Vi er ved at erodere velfærdssamfundet. Mange ting, der tidligere var en selvfølge, begynder vi nu at sige, at de pårørende skal tage sig af. Vi er langt inde i en ond cirkel, hvor folk begynder at forsikre sig selv, fordi den offentlige velfærd ikke er god nok. Der er for eksempel tre millioner danskere, der har en privat sundhedsforsikring. Man kan ikke lave de samme produktivitetsstigninger i den offentlige sektor som i private virksomheder. Derfor skal den offentlige sektor fylde noget mere. Nogen bliver nødt til at sige det, erklærede Nina Smith.
De tre tidligere vismænd var de sidste oplægsholdere i skattedebatten.
Farvel til Cevea
Dette Ulighedens Topmøde bliver det sidste. Cevea lukker på grund af økonomiske problemer. Gennem hele dagen var der tak fra de mange forskellige oplægsholdere for den indsats, Cevea har ydet gennem mange år i forhold til at sætte fokus på ulighed.
Topmødet sluttede med en tak til alle de ansatte i Cevea, der har sikret, at de mange års virke kunne slutte flot med et velarrangeret topmøde om skat.
Efterfølgende var der afskedsreception for Cevea.
Læs også
Arbejderen mener
25 år uden formueskat har fået uligheden til at vokse markant
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
