Kunst var for politisk til Brøndby Kommune
Der blev lagt op til grundlæggende ændringer af vores nuværende velfærdsmodel på Velfærdens Topmøde, som arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv afholdt den 29. oktober.
De forskellige oplæg satte blandt andet fokus på, at der vil blive større forskelle i velfærd, og at det bliver nødvendigt med flere forsikringsordninger, hvor danskerne selv sparer op til velfærd. Der skal være mere frit valg mellem forskellige velfærdsydelser, og private firmaer samt selvejende institutioner skal tage sig af langt flere velfærdsopgaver.
Temaet for årets topmøde var den frisættelse af velfærden, som regeringen har stor fokus på, og som blandt andet kommer til udtryk i den nye ældrelov og sundhedsreform.
Regeringen beskriver selv i sit regeringsgrundlag, at frisættelsen af den offentlige sektor betyder et opgør med rettigheder og millimeterdemokrati. Frisættelsen “øger det frie valg for den enkelte, styrker det lokale ansvar, afskaffer unødig regulering og kontrol og styrker samarbejdet mellem det offentlige, civilsamfundet og det private erhvervsliv”, står der blandt andet.
Hvorfor er Socialdemokratiet med?
En af oplægsholderne på Velfærdens Topmøde var Esben Schjørring, der er politisk redaktør på netmediet Altinget.
Han startede med at konstatere, at frisættelse af velfærden længe har været et projekt for Venstre, mens Socialdemokratiet mere har været fortaler for det klassiske velfærdssystem, der generelt set bygger på den universelle model med ens ydelser til alle finansieret over skatten.
– Hvorfor er Socialdemokratiet pludselig interesseret i frisættelse og åbner for større forskelle i velfærd, spurgte Esben Schjørring.
Han konstaterede, at Mette Frederiksen står med tre grundlæggende problemer: Der er ikke råd til en velfærdsstat som den, der blev opbygget i 1970’erne. Lønstigninger til offentligt ansatte modsvares ikke af stigninger i produktiviteten. Og til sidst, at i takt med et rigere samfund stiger danskernes forventninger til offentlig service.
– Problemet med velfærdsstaten er, at hvis folk er sure på velfærdsstaten, er de sure på de politikere, der står bag velfærdsstaten, som Socialdemokratiet. Derfor omfavner Mette Frederiksen decentraliseringen. Den betyder, at du får skudt nogle led ind imellem en skuffet forventning, og hvem du stemmer på, når der er folketingsvalg, sagde den politiske redaktør.
– Med frisættelse skal danskerne ikke bare være klienter, men skal også mobiliseres som forbrugere af velfærd. Det kendetegner forbrugere, at de har valgmuligheder. Der er et frit valg. Hvis du er skuffet over for eksempel ældreplejen eller dit barns skole, kan du vælge noget andet. Du har selv et ansvar, tilføjede han.
Grundlæggende brud med velfærdssystem
Esben Schjørring ser selv frisættelsen som den eneste vej at gå i den aktuelle situation, men han understregede i sit oplæg, at det indeholder en stor risiko for Socialdemokratiet, fordi der er tale om et brud med den grundlæggende tankegang i det universelle velfærdssystem.
– Med frisættelsen vil der blive større forskelle i velfærden i for eksempel Gentofte og Guldborgsund. Det store sats for Socialdemokratiet er, om folk vil acceptere en velfærd, som ikke er ens. Konsekvenserne kan blive meget store, også for vores grundlæggende følelse af lighed og retfærdighed. Velfærdsstaten har opereret med rettigheder, hvor det ikke skal være din økonomiske værdi, der bestemmer, hvilken velfærd du kan få. Det var selve pointen med opbygningen af den klassiske velfærdsstat – at nogle ting ikke længere skulle være en del af et marked og ikke skulle betragtes som en vare, sagde han.
Oplægget synliggjorde på den måde, hvor regeringen er på vej hen med sit frisættelsesprojekt: Færre rettigheder, øget ulighed og mere markedsgørelse, hvor velfærd bliver en vare, der kan handles med.
En af de andre oplægsholdere på Velfærdens Topmøde var Nina Smith, professor i nationaløkonomi, der også havde en kommentar til Esben Schjørring.
– Det er en god analyse, du kommer med. Men tror du, at frisættelse er nok til at løse tingene. Er vi ikke også nødt til at tage diskussionen, om danskerne selv må optjene til noget af velfærden, spurgte Nina Smith, der har været formand for regeringens reformkommission.
– Jeg er helt enig. Der kommer mere forsikringsvelfærd, det er jeg ikke et sekund i tvivl om, lød svaret fra Altingets politiske redaktør.
Samtidig udtrykte Esben Schjørring tvivl om, hvorvidt forsikringsordninger kunne oppebære kernevelfærden som for eksempel kræftbehandling.
Kritik af regeringens praksis
I sit eget oplæg satte Nina Smith fokus på en række udfordringer i vores velfærdssystem og rettede samtidig kritik af politikernes ageren med et par konkrete eksempler på, at regeringen reelt modarbejder sine egne politiske løfter.
– I dag har vi en velfærdsstat med mange udfordringer. Vi er kommet til at opbygge et frygteligt komplekst system med sindssygt meget regulering og siloer, der ikke er gode til at samarbejde på tværs, sagde hun.
Nina Smith oplyste samtidig om, at Danmark faktisk ikke bruger så meget på den offentlige sektor.
– Vi har været oppe på at bruge 30 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på offentlig service. Men nu er vi nede på 22 procent, forklarede økonomen.
Hun kom med en konkret case omkring de voldsomt kritiserede jobcentre.
– Noget af kritikken er berettiget, noget er skudt helt ved siden af. Jobcentrene er en kollossal succes, hvis man bare kigger på arbejdsløshedsprocenten. Der er meget få arbejdsløse nu. Det store problem er gruppen af voksne, der ikke skal have førtidspension eller fleksjob, men som ikke kan finde et job. Det er omkring 150.000-200.000 borgere, som jobcentrene ikke kan få i arbejde.
– Der er 30.000 siders regulering, som jobcentrene skal overholde. Det er love, betænkninger, cirkulærer og så videre. Hvordan skal jobcentrene sikre sig, at de overholder alle reglerne, samtidig med at de får de her folk i arbejde, spurgte Nina Smith.
Vi har været oppe på at bruge 30 procent af bruttonationalproduktet på offentlig service. Men nu er vi nede på 22 procent.
Nina Smith, professor i nationaløkonomi
Hun ser et stort potentiale i at sætte jobcentrene fri ved at fjerne en stor del af de mange love og regler. Det erklærer regeringen også, at den vil gøre. Men økonomiprofessoren er i tvivl om, hvorvidt det vil lykkes med regeringens fremgangsmåde.
– Jeg er ret bekymret. Forlods sagde regeringen til kommunerne, som i forvejen er meget pressede, at de skal spare tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen.
Sparekravet kommer før, at regler og love er fjernet. Det vil sige, at kommunerne stadig skal overholde de 30.000 siders regulering.
– Det betyder, at det, som kommunerne skærer væk lige nu, er noget af alt det innovative som samarbejde med virksomheder om at få borgere med udfordringer i beskæftigelse, samarbejde med civilsamfundsorganisationer med mere. Det er det, kommunerne er nødt til at skære væk lige nu for at overholde sparekravet. Det er virkelig dårligt at starte en afbureaukratiseringsproces på den måde, konstaterede Nina Smith.
– I sidste uge meldte regeringen så ud, at kommunerne får 1,3 milliarder kroner til beskæftigelsesindsats for unge. Det mangler der, men problemet er, at man først skærer tre milliarder kroner på regulær drift og det, som skal give det langsigtede samarbejde, og derefter kommer med nogle puljer, kommunerne skal søge. Jeg kan sagtens se, hvad det binder af kommunale medarbejdere, der skulle have brugt deres tid på at få udsatte borgere i beskæftigelse, tilføjede hun.
Nina Smith kom også ind på den aktuelle proces, hvor regeringen har besluttet, at der skal spares, hvad der svarer til 1000 fuldtidsjob i staten. Hun konstaterede, at mens regeringen taler om at spare på administration, rammer størstedelen af nedskæringerne reelt forskning og borgernær service.
– Jeg synes, at Christiansborg virkelig skal tænke sig om. Der er et kæmpe potentiale for at reducere ægte kolde hænder og frisætte, uden at det går ud over den grundlæggende velfærd, sagde hun.
Ingen kritiske spørgsmål til minister
Næste oplægsholder var netop en repræsentant fra regeringen, økonomiminister Stephanie Lose.
Ministeren beskrev regeringens overordnede ideer med frisættelsen i generelle vendinger som:
– Frisættelse handler ikke om at give slip, men om at give plads og gøre forskellighed til en styrke i stedet for et problem.
Der var kun plads til enkelte spørgsmål til ministeren, der aldrig blev konfronteret med Nina Smiths kritik af processen i forhold til beskæftigelsesindsatsen og nedskæringerne i staten.
Topmødet bød på en række andre oplæg fra forskellige først og fremmest private velfærdsaktører samt en ret forudsigelig debat mellem Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance og Pia Olsen Dyhr fra SF.
Det er en årligt tilbagevendende begivenhed, at Dansk Erhverv arrangerer Velfærdens Topmøde.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
