Velfærdens Topmøde 2024
EU-parlamentet har i fem resolutioner af 19. januar, 16. marts og 23. november 2023 samt af 8. februar og 25. april 2024 gentaget sin opfordring til Rådet for Den Europæiske Union om at føje Irans Revolutionsgarde til EU’s liste over terrororganisationer. [2] [3] [4] [5] [6]
Vedrørende EU’s klassificering af terrororganisationer har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i marts 2023 besvaret følgende i en orientering til Europaudvalget:
“For at blive sanktionslistet på EU’s terrorsanktionsregime skal der foreligge en afgørelse om, at den pågældende har været involveret i terrorhandlinger. Sådanne afgørelser kan ifølge EU-domstolens praksis være fra myndigheder i både EU-lande og tredjelande, herunder eksempelvis Det Forenede Kongerige. Afgørelserne skal dog leve op til en række kriterier, blandt andet om overholdelse af retten til forsvar og effektiv domstolsbeskyttelse, og at forholdet skal være af nyere tidsmæssig karakter. Det vil derfor altid bero på en konkret vurdering, om en afgørelse fra et tredjeland kan danne grundlag for en listning under EU’s terrorsanktionsregime.” [7]
I april 2024 udtrykte den danske regering, at den ønsker Irans Revolutionsgarde opført på EU’s terrorliste.
I april 2024 udtrykte den danske regering, at den ønsker Irans Revolutionsgarde opført på EU’s terrorliste. [8] [9] I juni 2024 blev Irans Revolutionsgarde klassificeret som en terrororganisation i Canada. [10] I USA blev Irans Revolutionsgarde klassificeret som en terrororganisation i april 2019. [11]
I oktober 2024 kunne det svenske politi og en anden informeret kilde berette, at Iran havde hyret kriminelle til at udføre væbnede angreb på Israels ambassader i Stockholm og København. [12]
Efterfølgende udtrykte den svenske statsminister Ulf Kristersson, at Irans Revolutionsgarde bør føjes til EU’s liste over terrororganisationer. [13] [14] Denne opfordring til at klassificere Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation i EU blev siden bakket op af de danske regeringspartier Venstre og Moderaterne. [15] [16] [17]
Præstestyrets brug af kriminelle til at undertrykke modstandere af diktaturet i udlandet er en tendens, der i de seneste år er kommet yderligere frem i lyset. Denne praksis sker særligt for at kunne nægte forbindelse til disse forbrydelser, i tilfælde af at de bliver opklaret. [18]
I slutningen af juni 2024 blev det kendt, at Tyskland og andre EU-lande ønsker at klassificere Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation på grundlag af en tysk domstolsafgørelse. Den tyske retskendelse fra tidligere på året er fra en domstol i Düsseldorf og fastslår, at et angreb i 2022 på en synagoge i byen Bochum blev sporet til de iranske statsmyndigheder.
En højtstående embedsmand i EU sagde i oktober 2024, at EU’s juridiske tjenester har afgjort, at dommen fra Düsseldorf udgør tilstrækkeligt grundlag for en potentiel klassificering af Irans Revolutionsgarde, og at beslutningen om dette nu er politisk. [19]
Frem til midten af september 2024 havde Rusland ifølge det ukrainske udenrigsministerium anvendt over 8000 iranske droner i krigen mod Ukraine. [20] I september 2024 blev det endvidere bekræftet, at Iran leverer ballistiske missiler til Ruslands ulovlige krig i Ukraine. [21]
En rettelig inkludering af Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste burde, som EU-parlamentet også har påpeget, for længst have været sket. En sådan klassificering vil betyde, at Irans Revolutionsgarde bliver underlagt de dertilhørende restriktive foranstaltninger, hvilket vil kunne inddæmme organisationens fortsatte terrorvirksomhed.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
