Kommentar
Afskaffelse af HF, hævet karakterkrav og en helt ny gymnasial uddannelse. Regeringen er kommet med deres bud på, hvordan fremtidens ungdomsuddannelser skal se ud. Ambitionen, ifølge undervisningsministeren, er, at stort set alle i fremtiden skal have været forbi gymnasieskolerne.
Derfor foreslår regeringen, at der skal være tre hovedveje ind i gymnasieuddannelserne. STX, HHX og EPX, som skal være for den henholdsvis almene, handelsorienterede og erhvervs- og professionsorienterede.
Samtidig vil man afskaffe HF-uddannelsen, som tidligere har været en to-årig gymnasieuddannelse. Den har primært været henvendt til folk, som har været på arbejdsmarkedet før, og som nu gerne vil have en gymnasieuddannelse.
I en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet står der, at reformen skal sikre, at alle unge har et attraktivt uddannelsestilbud.
– Og at de unge – uanset valg af ungdomsuddannelse – ikke lukker døre for videre uddannelse senere i livet, står der videre i pressemeddelelsen.
- Tre hovedveje ind i gymnasier, STX som det almene, HHX som det handelsorienterede og EPX som det erhvervs- og professionsrettede.
- HF-uddannelsen afskaffes.
- Karakterkrav hæves fra et gennemsnit på fem til seks i folkeskolens afgangseksamen på STX og HHX, imens kravet til EPX bliver på en bestået afgangseksamen, altså et gennemsnit på minimum 2.
- HTX skal måske delvist eller fuldstændigt integreres i STX.
Kilde: Undervisningsministeriet “Flere i gymnasiet”
Men reformen møder også kritik fra dele af ungdomsuddannelsessektoren. Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Thomas Kepler fortæller, at han kan være bange for, om ambitionerne med den nye uddannelse kan leve op til de mål, som bliver stillet fra regeringens side.
– Vi vil se meget kritisk på, om EPX kommer til at have et ordentligt gymnasiefagligt niveau. Ministeren siger, at de ting, én HF kan i dag, skal være med i EPX, men EPX kommer til at være meget bredere end HF’en i dag, og jeg kan også tvivle på, om man ønsker at bevare hele HF’s fagrække og dermed den brede faglighed og almene dannelse, som HF i dag leverer, siger han til Arbejderen.
Slagtning af en uddannelsespolitisk succes
Netop afskaffelsen af HF-uddannelsen er noget, som flere ser kritisk på. Dansk HF og VUC skriver i en pressemeddelelse, at de ser tiltaget som lukningen af en politisk perle. De påpeger, at 48 procent af dem, som tager en to-årig HF på VUC, er under 18 i dag.
– De unge vælger VUC til. Det gælder både for de unge med særlige behov og dem, der havde brug for et andet ungemiljø end på STX. Jeg frygter, at der ikke bliver samme gode muligheder for denne sårbare målgruppe i den nye reform, udtaler Tue Sanderhage, formand for Danske HF & VUC, i pressemeddelelsen.
Derfor mener vi, at det her karakterkrav kun vil øge den uddannelsesmæssige skævvridning, som vi allerede ser i dag i Danmark. Det er en meget bekymrende udvikling.
Thomas Kepler, formand, Gymnasieskolernes Lærerforening
Også Thomas Kepler mener, at lukningen af HF ikke er optimal for gymnasieuddannelserne. Han kalder HF en uddannelsespolitisk succes, som har givet mange muligheden for at få en gymnasial uddannelse, men som nu risikerer at blive slagtet.
– Hvis pointen med EPX er, at flere skal tage en erhvervsuddannelse, så må jeg bare sige, at det har vi allerede erfaringer med på HF. For eksempel Maribo Gymnasium, hvor man både sikrer det gymnasiefaglige niveau og forbereder kursisterne til en EUD, fortæller formanden for GL og tilføjer:
– Det er erfaringer som dem, vi har spillet ind med i den her proces op til reformens fremlæggelse. Men regeringen har så valgt at gå en anden vej og lave en helt ny uddannelse.
Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er man også bekymret for, om EPX faktisk kan løfte de opgaver, som HF tidligere har gjort. Man vil derfor gerne bevare tilbud som for eksempel VUC og særlige klasser for folk med autismespektrumsdiagnoser.
– De elevgrupper, som går på de uddannelser, skal stadig have særlige tilbud, som passer til dem. Dog vil vi ikke forsvare HF’en som forkortelse, da den jo skal bruges som byggesten i den nye EPX, så den uddannelse forhåbentligt kan gribe nogle af dem, som tidligere tog en HF, fortæller Joachim Federspiel, formand for DGS.
Hævet karakterkrav
Et andet element i reformudspillet er en hævelse, og differentiering, af karakterkravene for at komme ind på gymnasierne. I dag kræver det et gennemsnit på fem fra folkeskolens afgangseksamen for at komme ind på de gymnasiale uddannelser.
Det vil regeringen ændre i fremtiden. De foreslår, at det fremover skal kræve et snit på seks at komme ind på STX og HHX, imens den nye EPX blot vil kræve en bestået afgangseksamen.
– Der er intet godt at sige om det karakterkrav. Det kommer til at ramme skævt og primært udelukke drenge, unge fra hjem med korte uddannelser, unge med anden etnisk herkomst end dansk og uden for de store byer, siger Thomas Kepler fra GL.
Artiklen fortsætter …
Og han bakkes op af DGS. De påpeger også, at hævningen af karakterkravet vil ramme forkert og udelukke flere fra at tage en gymnasial uddannelse.
– Derudover frygter vi, at det vil presse elever i folkeskolen endnu mere end i dag. Det karakterræs, som allerede er i skolerne, vil kun blive forstærket ved at hæve karakterkravet. Det er noget, som bekymrer os meget, siger Joachim Federspiel fra DGS.
GL lavede tidligere på året en undersøgelse af, hvilke konsekvenser et karakterkrav på seks ville have for optaget på gymnasierne. Her påvises det, at 15 procent af de elever, som blev optaget på et gymnasie i august 2023, ikke ville kunne være kommet ind, hvis det krævede et snit på seks.
Undersøgelsen viser også, at det er næsten 28 procent af unge med anden etnisk herkomst end dansk, som ikke ville kunne blive optaget.
– Derfor mener vi, at det her karakterkrav kun vil øge den uddannelsesmæssige skævvridning, som vi allerede ser i dag i Danmark. Det er en meget bekymrende udvikling, understreger Thomas Kepler.
Hvad med HTX?
Et andet forslag i regeringens reformudspil omhandler det såkaldte tekniske gymnasium, eller HTX. Det er i dag en uddannelse, hvor der er særligt fokus på naturvidenskabelige og tekniske fag i en samlet gymnasial fagpakke.
Regeringen lægger op til, at den uddannelse skal delvist eller helt integreres ind i det almene gymnasium. Derved ville den ophøre med at være en selvstændig uddannelse og i stedet blive en studieretning inden for STX.
Det møder kritik fra Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO), der repræsenterer elever på HTX. De skriver i en pressemeddelelse, at man ikke kan integrere HTX ind i det almene gymnasium, uden at uddannelsen mister sine unikke styrker.
– HTX er mere end blot en naturvidenskabelig studieretning – det er en uddannelse præget af særlige arbejdsgange, hvor kvalitet, projekt- og praksisnær undervisning har førsteprioritet, skriver de i pressemeddelelsen og uddyber:
– At forsøge at integrere HTX i STX vil ikke blot forringe fagligheden, men også begrænse de unges muligheder for at vælge en uddannelsesvej, der er målrettet deres interesser og fremtidige karrieremuligheder.
For at vise deres modstand mod at nedlægge HTX som selvstændig uddannelse mødte en række elever op til regeringens uddannelsestopmøde i Odense den 9. oktober.
– Den her demonstration viser, hvor meget HTX-eleverne går op i deres uddannelse. Vi råber, at HTX skal bevares, og det vil jeg også gå ind til topmødet og sige, fortalte Mads Haugbølle Behrendsen, næstformand for EEO, til DR i forbindelse med demonstrationen.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
