Udtalelse
Fotografen Ulf Svane og forfatteren Mathias Kobberrød Rasmussen tog fra 2020 til 2023 rundt i hovedstaden for at skildre og dokumentere de gemte og glemte steder, hvor der er små forretninger og mindre håndværks- og industrivirksomheder, der har overlevet i kampen mod supermarkeder og nethandel. Resultatet af det arbejde er blevet en stor og flot bog – “Hovedstaden bag facaden” – hvor der gennem tekst og fotos fortælles om 55 steder.
Det er vigtigt, at der bliver fortalt om disse steder, som langsomt og sikkert forsvinder; allerede inden bogen blev udgivet, var ni af de omtalte lukket. I Indre By er butikstallet siden 2014 dalet med 127, mens der samtidig er kommet 87 nye spisesteder, i mange tilfælde fordi butikslejen er steget meget. Det er gået ud over bogantikvariater, boghandler, fotoforretninger, skomagere og læderhandlere, og i stedet er den ene sandwich- og kaffebar skudt op ved siden af den anden, og dermed er et varieret og velfungerende butiksmiljø forsvundet.
Idealister
I bogen fortælles om butikker og småvirksomheder, der drives af idealister, og som brænder for deres foretagende.
En af dem er Elinor Infred Kjoler i Mimersgade på Nørrebro, som hun åbnede i 1964, og selv om hun nu er over de 90, møder hun op i butikken hver dag. Hun købte den for de mange penge, hun tjente for hovedrollen i pornofilmen Villa Vennely.
Af andre kan nævnes Persiennevaskeriet i Vanløse, hvor man også kan få persiennerne repareret.
Efterhånden er der kun få violinbyggere i København, og en af dem er Jørn Holm Larsen. Værkstedet blev åbnet i 1885 på Nørrebro, men flyttede til Indre By, hvor han overtog det i 1977.
Boligbyggeri
Overalt i København bygges der boliger som aldrig før, og det er lykkedes at finde plads til dem, selv om det ikke lykkedes for Ritt Bjerregaard, da hun i 2005 lancerede sin plan om 5.000 boliger til 5.000 kroner om måneden.
Men når der skal bygges så meget, skal man passe på, at man ikke smider barnet ud med badevandet. Det skete, da kommunen tillod nedrivningen af de historiske bygninger “Slagtergården” på Vesterbro, og da den fik ophævet fredningen af Stejlepladsen i Sydhavnen for at bygge boliger til erstatning for dem, der ikke kunne bygges på Amager Fælled. I bogen er der en skildring af livet på Stejlepladsen.
Byens sjæl
Efter at Socialdemokratiet var blevet hårdt kritiseret for at være med til at godkende nedrivningen af “Slagtergården” på Vesterbro, trods folkelige protester og udtalelser fra Københavns Museum og Slots- og ejendomsstyrelse om at disse bygninger burde bevares, kom den socialdemokratiske overborgmester Sophie Hæstorp Andersen med et forslag om, at der skulle udpeges 50 bygninger, som ikke var erklæret for bevaringsværdige, men var en del af “Byens sjæl”, som projektet hed. I løbet af otte uger blev der indsamlet forslag, som en komité så skulle gennemgå og deraf udpege 50 “favoritter” og 50 “værdige”. De 50 “favoritter” skulle indskrives i kommuneplanen med særstatus, for at sikre at de ikke bliver nedrevet.
Men det er ikke nok at give dem særstatus. Hvis de skal bevares, kræver det, at der udarbejdes lokalplaner, men det er der ikke taget initiativ til endnu, og det har medført, at tre af bygningerne nu er truet af nedrivning. En af de udpegede “favoritter” er Laplandgade 6, der er karakteriseret som “Bygninger af industrihistorisk betydning”. Bygningerne er omtalt i bogen sammen med Vermlandsgade 72.
Man må håbe, at det i den kommende lokalplan for Amager Øst bliver slået fast, at bygningerne skal bevares, så det ikke kun bliver til ord, men til handling, og man dermed sikrer kulturhistoriske bygninger.
Astrid Noachs atelier
En bebyggelse, som jeg gerne ville have haft med i bogen, er Rådmandsgade 34, hvor der før i tiden befandt sig lokaliteter, der blev benyttet til musikstudier, værksteder, væresteder og Astrid Noacks Atelier, hvor hun boede og arbejdede fra 1936 til ’50. Bygningerne blev i 2009 opkøbt af Astrid Noacks fond, som gennemførte en renovering af atelieret i 2016 for flere millioner kroner og også havde planer om at renovere det to-etagers forhus mod gaden, som skulle bruges til kulturelle aktiviteter.
Desværre gik det galt med økonomien, så fonden måtte sælge bygningerne med garanti, for at den kunne beholde atelieret. Teknik- og Miljøudvalget, med socialdemokraterne i spidsen, gav trods protester tilladelse til, at forhuset og en række garager blev revet ned, og at der i stedet kunne opføres en seksetagers boligejendom, og at bygningerne i baggården kunne istandsættes og indrettes til boliger. Hermed forsvandt et bevaringsværdigt kulturmiljø. Forhåbentligt sker der ikke det samme med Rådmandsgade 30, som af komiteen “Byen sjæl” er udpeget som et værdigt og påskønnet sted.
Udstilling
København Museum har på baggrund af bogen lavet særudstillingen “Min butik”, hvor man har sat fokus på 20 små butikker, og hvor der lægges vægt på personlighederne bag dem. Det er lykkedes museet i sin store billedsamling at finde fotos, hvoraf nogle er 120 år gamle, for på den måde også at fortælle om fortiden. Det er en fin opfølgning af særudstillingen “Stamsteder”, som byggede på Anders Højbjerg Korups og Johannes Jacobsens bog “Stamsteder. Røverhistorier og scener fra byens beværtninger”. Disse stamsteder er også langsomt ved at forsvinde.
Ulf Svane og Mathias Kobberrød Rasmussen: Hovedstaden bag facaden.
Lindhardt og Ringhof. 400 sider. 400 kr.
København Museum. Særudstillingen ”Min butik” slutter 20. oktober.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
