Godt brølt løve. Fortsæt med dine positive tanker og aktive holdninger til den krigsliderlige og umenneskelige holdning til den humanistiske tendens blandt dødelige individer i vor lille verden.
Med kommunistisk hilsen.
Peter Blondin, Østerbro
Hvor ville det være et godt og fornuftigt tiltag, dersom den danske regering og Folketinget samt den danske befolkning vil være med til at nedlægge det danske militære beredskab og i stedet for ændre det til en global redningsberedskabsbase, som i løbet af få timer vil kunne komme mennesker i livsnød til hjælp inden for få timer og dermed hjælpe der, hvor de nationale beredskaber kan have svært ved at klare en større katastrofe, hvorfor det kan have behov får en større hjælp udefra, og her kan et dansk globalt beredskab være med til at gøre en forskel.
De militære beredskaber er kun skabt til at sprede død og ødelæggelse.
Et sådant tiltag vil samtidig kunne få andre lande til at gøre det samme, for hvad er egentlig de militære beredskab til?
De militære beredskaber er kun skabt til at sprede død og ødelæggelse inden for få timer, og ser vi på det globale militære beredskab, så er der mulighed for, at dette beredskab inden for ganske få timer vil kunne smadre hele Jordens overflade til ukendelighed, og for hvis skyld?
Det kan ikke være for os levende menneskers skyld, at de militære beredskaber spreder død og ødelæggelse. Det kan kun være for de stendøde politiske, religiøse, økonomiske og militære ideologier og deres magtskuespils skyld.
Derfor vil en nedlæggelse af det danske militære beredskab være livsfornuftigt og menneskeligt konstruktivt, samtidig med at vi får opbygget en global redningsberedskabsbase i stedet for.
Det ville være rigtig godt og livsfornuftigt, dersom vi som en hel menneskehed får oprettet et globalt redningsberedskab, når der kommer – for den kommer på et tidspunkt – en global verdensomspændende katastrofe, som vi mennesker indirekte kan være årsag til bliver global.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.