Læserbrev
Ved Anders Kristensens død har den kommunistiske bevægelse mistet en aktiv og loyal kammerat.
Anders gjorde en stor forskel ved sin personlige måde at være på og sit enorme og utrættelige engagement. Han var det, man kalder et ordentligt menneske. Man kunne altid tage en god diskussion med ham uden at blive uvenner. Han havde sine synspunkter og kæmpede for sine holdninger, men han havde altid fokus på bolden.
Anders var om nogen et aktivt menneske. Han var medlem af utallige foreninger, hvoraf to skal nævnes. I mange år var han formand for Venskabsforeningen Danmark – Den Demokratiske Folkerepublik Korea, ligesom han var medlem og i flere år formand for Pensionisternes Kulturforening af 1965. Hans initiativer var med til at gøre møderne i kulturforeningen spændende med masser af relevant og nutidig debat.
Man kunne altid tage en god diskussion med ham uden at blive uvenner.
Anders startede sin erhvervskarriere som maskinarbejder, men hurtigt tog han springet til socialområdet, hvor han i mange år arbejdede som socialrådgiver på børne-/familieområdet i Københavns Kommune. Hans stærke faglige engagement i løn- og arbejdsforhold førte til, at han blev valgt som formand for Københavns Kommunes Socialrådgiverforening, som havde mere end 500 medlemmer.
En af hans sidste indsatser blev kampen mod ghettoloven med den skandaløse beslutning om at foretage en social udrensning i Mjølnerparken på Nørrebro. Her boede Anders i et ældrekollektiv, som blev nedlagt, og beboerne i kollektivet blev spredt til forskellige dele af København. Anders ydede en stor indsats, ikke bare fordi han blev personligt berørt, men ud fra principielle politiske holdninger.
Anders blev medlem af Kommunistisk Parti ved stiftelsen og var i mange år aktiv i afdelingen på Amager. Anders meldte sig ud af partiet, da Kommunistisk Parti udtalte kritik af Nordkorea. Det blev svært for Anders at forene denne kritik som formand for Korea-foreningen, og han valgte at melde sig ud. Det var en svær beslutning, men der var ingen, der smækkede med døren, hverken Anders eller partiet. Efterfølgende havde vi et godt forhold og samarbejde med Anders, og ved kommunalvalget i 2021 opfordrede han til at stemme på Kommunistisk Parti.
Anders vil blive savnet. Æret være hans minde.
Link til flere mindeord + info
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
