KØBENHAVN: Sankthansfest i Utterslev Mose
Vi vil fred her til lands og ude i verden!
Også i år holder Enhedslisten sankthansfest i Utterslev Mose ved Pilesvinget. Som altid er det søndag den 23. juni 2024.
Vi starter hele arrangementet klokken 15:30 med børneunderholdning med både RayRay og Rollespillere.
Senere er der musik med Katrine Bjerregaard & Simon Ask samt derefter Isam B. Båltalen holdes af Trine Pertou Mach fra Folketinget, som blandt andet vil tale om situationen i Gaza og på Vestbredden. Vores arrangement har temaet “Solidaritet med Palæstina – og andre ofre for krig og besættelse”.
Vi vil nemlig fred her til lands og ude i verden.
Når bålet tændes, vil koret Choirish blandt andet synge Midsommervisen, og de synger et par sange, når de højeste flammer har lagt sig.
Mad kan købes i boden fra “Mors varme hænder” – en vegetarisk café fra Tingbjerg, der drives af frivillige lokale kvinder fra mange forskellige verdensdele.
Der er salg af hjemmebagte kager, kaffe, vand og øl, og til børnene kan man også købe popcorn og balloner.
Alt sammen bindes sammen af konferencier Reinout Bosch, der er gadeplansarbejder i Tingbjerg.
Vel mødt – vi glæder os til at se dig!