Læserbrev
tak for et rigtigt godt blog indlæg . Enig og der kommer mere af det i årene fremover ..
Log ind for at svareUdspil om innovation skal fastholde uligheden
Mens uligheden i verden vokser, stræber regeringen efter at placere Danmark på toppen af den globale fødekæde.
|
“Vi står i en tid, hvor verden er i forandring, og vores værdier er under angreb. Vi har mere end nogensinde brug for at fastholde den sammenhængskraft, der er afgørende vigtig i vores samfund.”
Sådan beskriver regeringen situationen i verden i dag og behovet for, at den danske regering træder i karakter for at samle landet mod truslerne udefra.
Det lyder dramatisk, men det er hverken en truende krig eller et cyberangreb, som regeringen her taler om.
Citatet er hentet fra regeringens nye oplæg om at fremme iværksættermiljøet.
Vil være verdens bedste for iværksættere
Målet med regeringens udspil er at få flere til at udleve deres drøm og ideer om at starte egen innovativ virksomhed. For at samle nationen skal det altså ske over hele landet – også de steder, hvor Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne blev størst ved det netop overståede valg til EU-parlamentet.
Regeringen lancerede onsdag sit nye oplæg, der er en plan for, hvordan Danmark skal gå fra at være et godt land for iværksættere til at blive et af de absolut bedste lande i verden.
Danmark skal konkurrere om at få de bedste iværksættere til landet fra hele verden.
Offentlig forskning skal understøtte det private
Vejen til den globale førsteplads går blandt andet over skattelettelser til aktionærer og “ved at styrke universiteternes innovationsindsats og virksomhedssamarbejde.”
Med andre ord skal den offentlige sektor igen stå til rådighed for, at private kan bygge innovative virksomheder op fra grunden med henblik på at vokse sig store og tilegne sig profit på det globale plan. Med Novo Nordisk som et lysende eksempel til efterfølgelse.
Konkret vil regeringen blandt andet sænke skatten på aktieindkomst, men som både formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Kristensen, og SF’s folketingsmedlem Lisbet Bech-Nielsen konstaterer, er skattelettelsen en gave til de rige, der primært investerer i de store globale selskaber.
De rige får gulerod
Man kan undre sig over, at der mangler risikovillig kapital i et land som Danmark, der har en af verdens største pensionsformuer målt i forhold til landets samlede produktion, BNP.
Denne pensionsformue er sparet op med skattefritagelse, netop fordi den skal sikre risikovillig kapital til nye firmaer.
Regeringens tiltag er både typisk dansk politik, men også paradoksal.
For at få arbejdsløse til også at søge dårlige og lavtlønnede job straffer man dem økonomisk, men kapitalejerne skal lokkes med skattelettelser, hvis de ikke agerer som ønsket.
Relativ stor økonomisk støtte
Regeringen forventer, at den samlede pakke koster 2,1 milliarder kroner for de første tre år og under en milliard kroner årene derefter. Det er således kun et lille beløb, men også kun til et lille hjørne af dansk økonomi.
Regeringen forventer således, at udspillet vil øge arbejdsudbuddet med 140 personer, hvor den samlede beskæftigelse i dag er over 3.000.000.
Set i det lys og i forhold til, hvad kommunerne og regionerne netop har fået ekstra til hele plejesektoren, virker det som en enorm kapitaltilførsel til iværksættere og investorerne.
Satser på store virksomheder
Regeringens forslag ligger i forlængelse af den dominerende tankegang i både EU og USA. Vi skal leve af, at vi har store transnationale selskaber, der kan tilegne sig store globale profitter og på den måde trække store indtægter til landet.
De nye innovative virksomheder er første led i fødekæden, der med nye ideer fodrer de store virksomheder eller selv bliver store. Og det er den offentlige sektors opgave at understøtte denne udvikling.
Set ud fra en snæver privatkapitalistisk synsvinkel har regeringens forslag sikkert mange gode elementer og peger i den rigtige retning. Men set ud fra den globale udvikling vil forslaget blot være med til at forstærke uligheden i verden.
Uligheden i verden er øget
Ifølge Oxfams årlige rapport om ulighed i verden er 69 procent af rigdommen i verden koncentreret i det globale nord, hvor kun 21 procent af menneskeheden bor. Ligesom 74 procent af verdens milliardærrigdom er koncentreret i det globale nord.
Dette årti, som har været præget af store forandringer i forbindelse med pandemien, den stigende inflation og usikkerheden i kølvandet på krigen i Ukraine, er de superrige med indflydelse på de store monopoler blevet endnu rigere, mens 60 procent af verdens befolkning er blevet fattigere.
Store globale virksomheder fremmer uligheden
De store globale virksomheders jagt på at maksimere profit er netop motoren i den store ulighed, der findes på verdensplan, hvilket Oxfam sammenfatter således:
“Vi lever i en æra med monopolmagt, der gør det muligt for virksomheder at kontrollere markeder, fastsætte vilkår for udveksling og profit uden frygt for at miste forretninger.”
Det er denne dominans og koncentration af rigdom, som regeringens udspil er et led i at fastholde i fremtiden.
Danmark stræber efter at være en del af det øverste lag i den globale fødekæde i en verden, der ellers skriger på mere samarbejde om både at bekæmpe ulighed og klimatruslen.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
15. juni 2024 | 09:41
