AARHUS: Festligt roma-show
Fredag den 31. maj klokken 19.00 optræder den internationalt kendte trup Romano Suno på Folkestedet. Gruppen kommer fra byen Sátoraljaújhely i Ungarn. Der optrædes med traditionel dans og musik fra den ungarske sigøjnerkultur. Efter forestillingen inviteres publikum til at være med til sang og dans.
Flere af orkestrets medlemmer kommer fra Lakatos-familien. Gruppen blev stiftet i 1984 af Tibor Lakatos. Gennem koncertforedrag og sit politiske virke kæmpede han for at forbedre leveforholdene for romaer i Ungarn.
Musik, dans og det fællesskab, det giver, er til stor opmuntring for medlemmerne fra byens fattige sigøjnerkvarter.
