Den 20. marts 2024
Nordic Response og Steadfast Defender 2024
Den aktuelle dagsorden i Norden er vedtagelsen af de respektive landes godkendelse af Defence Cooperation Agreement (DCA) amerikanske militærbaseaftaler i vores lande, og den store militære mobilisering, der lige nu foregår som den største NATO-øvelse nogensinde med kernevåben og amerikanske soldater, der deltager i en opbygning af en storstilet mobilisering langs den russiske grænse fra Arktis til Sortehavet.
Blækket er næppe tørt på DCA-aftalerne og ingen af dem er endnu blevet behandlet og vedtaget i de nordiske landes parlamenter forud for disse store militærøvelser og dermed i direkte strid med de enkelte landes forfatninger/grundlove.
Alt dette har vi opnået siden midten af december 2023, hvor DCA-aftalerne blev en realitet. Vi har ikke siddet på hænderne!
Vi har vores ekstraparlamentariske og aktivistiske metoder at byde ind med, da vi er i absolut mindretal. Der er ikke en chance for, at vi kan ændre udfaldet af afstemningen om DCA-aftalerne. Der er flertal i Nordens parlamenter.
Dog er vi begyndt at påvirke Venstrenpartiet og Miljøpartiet i Sverige og Rødt partiet og SV-partiet i Norge til muligvis at gå imod DCA-aftalerne. Vi skal skabe og øge opinionen i Norden imod DCA og NATO og bygge en større modstandsbevægelse op. Kampen er meget kompliceret, og vi intervenerer bedst DCA-linjen ved at øge modstanden mod NATO og deres aktuelle øvelse i Norden: Nordic Response og Steadfast Defender 2024.
Vi har udgivet en artikel og et hæfte om denne fælles nordiske militærmanøvre som henholdsvis hedder: Steadfast Defender og Nordic Responsibility.
Link til artikel hos Tid til Fred på Facebook
Processen med DCA-aftalerne i Norden
DCA-aftalen kommer til behandling i det svenske parlament den 8. maj. Vi forventer en lignende procedure i Finland og Danmark, men det ser ud til, at den nye DCA-aftale først bliver vedtaget endeligt ved afstemning efter parlamenternes sommerferie i efteråret 2024.
Vi har indsendt en DCA-petition til det svenske parlaments forsvarsudvalg og dets medlemmer af forsvarsordførere.
Vi har tilsvarende sendt indsigelse/petitioner til parlamenternes forsvarsudvalg og forsvarsordførerne i Danmark og Finland.
Vi har opbygget en DCA-US-militærbaseoversigt og et kort over alle DCA-US-baser i Norden.
Som en konsekvens af DCA-aftalerne har det også fået os til at udvikle “det nye kernevåbenargument”.
Det nye kernevåbenargument bygger desværre nu på, at det ikke længere behøves et tilsagn fra det enkelte land til at opstille og fremføre kernevåben i vores hemisfære, da de allerede har dem til søs, i luften og i rummet i stedet for, og det gamle argument er udspillet.
Der har været en del debat i SVT Agenda og SVT Aktuelt og andre pressemedier i Sverige og en tilsvarende, men meget større debat i Danmark. Finland er ved at finde plads i den offentlige debat, mens DCA-kampagnen i Norge har fået fornyet aktualitet med de amerikanske DCA-krav om endnu flere norske baser.
Hele DCA-aftale-spørgsmålet om amerikanske militærbaser i Nordens lande har været kørt helt tys-tys, og havde det ikke været for os, havde de enkelte landes befolkninger ikke anet, at situationen var tilsvarende i de øvrige nordiske lande.
Vi har gennemført flere af hinanden uafhængige store DCA-signatur-/underskriftsindsamlinger, som man som borger har kunnet underskrive digitalt online. Vi har udsendt DCA-petitioner/-indsigelser, som man kan kopiere, underskrive og videresende til parlamentet og til medlemmer af parlamentet.
Vi har produceret et postkort med de amerikanske DCA-militærbaser i Sverige og med Nej til DCA-aftalen i fortrykt tekst, som man blot selv skal rekvirere og sende til parlamentsmedlemmer og interesseorganisationer.
Et hæfte/pjece fra os, Nordic Responsibility, udkom 7. marts.
Der vil være Nej til DCA-aftalerne-demonstrationer i forbindelse med lovgivningsprocessen i de nordiske parlamenter i foråret og eventuelt sensommeren – både i Sverige, Danmark og Finland.
Alt dette har vi opnået siden midten af december 2023, hvor DCA-aftalerne blev en realitet. Vi har ikke siddet på hænderne!
US-militærbaser er ikke det samme som NATO-baser
DCA-aftalerne er formelle og har aldrig været til forhandling. De er en standard-US-militær-baseaftale, som alle lande med US-militærbaser er blevet påtvunget og stort set enslydende.
At der skulle være foregået forhandlinger om aftalerne er helt hen i vejret. De er blot blevet underskrevet på USA’s diktat.
Grunden til dem ser vi nu, og hvorfor de hastede så meget som en selvstændig overbygning til NATO-medlemskabet og det øvrige militære samarbejde.
De legitimerer simpelthen den store (og nukleare) angrebsøvelse Nordic Response og Steadfast Defender 2024 og den hastige militarisering af Norden.
En historisk omstændighed på en militær besættelse som overgår Hitler-Tysklands.
Dette er imidlertid en tilsvarende angrebsplan mod Rusland.
DCA-aftalerne er, bortset fra Norge, end ikke lovbehandlet og vedtagne i de parlamentariske forsamlinger i respektive nordiske lande. Aftalen er altså umiddelbart i strid med konstitutionen og i princippet et brud på forfatning og grundloven; både i Sverige, Finland og Danmark.
Vi kunne næppe have undgået dette militære krigsscenario i tide. Nu må vi stoppe det.
Hvornår har vi senest set en tilsvarende opbygning og koncentration af militære tropper ved grænsen til et andet land?
Krigens logik tilskriver, at man ikke opbygger sådan en koncentreret styrke ved et andet lands grænser, uden at man har tænkt sig at angribe det og foretage en invasion – og så er krigen her et faktum.
Er det det, vi er vidne til?
Det nye kernevåbenargument og tøvejrsdiplomati
Vores pin pointe er, at USA har bragt deres kernevåben helt ind i Norden og Østersøen ved at operere der nu med deres og allieredes atomubåde, og at med øvelsen og de nye DCA-aftaler behøver USA slet ikke et tilsagn for eller imod kernevåben fra Nordens lande, men kan operere dem fra flydende mobile sø- og havstationer som for eksempel fra et hangarskib i Norskehavet eller en atomubåd i Østersøen.
Det er jo dog en anderledes alvorlig situation for os såvel som for Rusland.
Det relativiserer jo debatten og kravet mod kernevåben, når vi allerede har dem her omkring os som luft- og havbårne mobile stationer og har øget truslen mod vores sikkerhed signifikant med tilstedeværelsen af kernevåben i Norskehavet, Skagerrak, Kattegat og Østersøen, lige op ad vores storbyer og hovedstæder og er en absolut livsfarlig situation for civilsamfundene og for os alle.
Det er jo en modus, som tvinger modparten til at eskalere sin oprustning og øge sikkerhedsniveauet til “red alert with no return button” – også tvært imod alle gode intentioner om det modsatte.
Det er en farlig enstrenget udvikling.
Vi tænker, at vi er nødt til at tage alternative diplomatiske initiativer og søge foretræde hos parterne på tværs af regeringer og magthavere og søge forhandling om gensidig afspænding og fornyede nedrustningsaftaler.
Et aktivistisk tøvejrsdiplomati i en iskold krigstid.
Den bilaterale samtale må træde i stedet for enstrenget oprustning og militær aggression.
Det aktivistiske diplomati må bane vej til fred.
Vi vil have mulighed for at tale med Kreml og Putin.
Vi vil have et bilateralt aktivistisk alternativt tøvejrsdiplomati og tale med russerne.
Vi kan lande en række aftaler med dem, der stort set allerede er formulerede og ligger klar.
Vi vil repræsentere et nyt Nordisk Ansvar.
Resume om situationen i Danmark
1. Danmark står over for at medvirke til den aktuelle store NATO-øvelse Nordic Response 2024. Vi medvirker med fly og modtagehavne og skal primært være modtagerland for materiel fra USA, der sendes videre til Sverige og Finland til den store mobiliseringsøvelse, der er berammet til at vare mindst fire måneder. Vi ser det som starten på en stor-mobilisering imod et forventet angreb på Rusland.
2. DCA-aftalerne ligger i Folketingets Forsvarsudvalg og kommer til lovbehandling i Folketinget hen i maj. Den skal igennem to behandlinger og en vedtagelse ved afstemning. Det kan næppe nås inden Folketingets sommerferie, derfor må vi forvente, at DCA-aftalerne bliver endeligt vedtaget hen i efteråret 2024.
3. Hele DCA-aftale-spørgsmålet om amerikanske militærbaser i Nordens lande har været kørt helt tys-tys, og havde det ikke været for os, havde de enkelte landes befolkninger ikke anet, at situationen var tilsvarende i de øvrige nordiske lande. I dag er vi imidlertid i gang med at bygge et helt nyt fælles nordisk samarbejde op omkring DCA-aftale-modstanden mod amerikanske baser og fremmede tropper stationeret i Nordens lande.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.