KØBENHAVN: Hvem har ansvaret?
Christiansborg Slotsplads, torsdag den 21. marts klokken 8.30-9.30
Hensigten er at minde politikerne om, at de er valgt til at tage fremsynede beslutninger.
I mange generationer har landbruget været præget af teknologisk udvikling og nytænkning. Det skabte både bedre og billigere produkter – samtidig blev det hårde slid afløst af mere skånsomme arbejdsgange. Der var tale om malkemaskiner, udmugningsanlæg og traktorer.
Men i dag er det økonomisk rentable landbrug underlagt stordrift og mekanisering i et omfang, der fremmer uetisk dyreproduktion, miljøskadelig omgang med jord og fastholder erhvervet med et helt uantageligt klimaaftryk.
Politikerne hævder, at folk efterspørger billige fødevarer – og så længe produktionsmetoderne holder sig inden for lovens rammer (som de selv definerer), ser de ingen grund til at gribe ind. Men hvis det konventionelle landbrug skulle indregne prisen for den skadevirkning, det har på miljøet, ville de animalske fødevarer koste en hel del mere end tilsvarende økologiske produkter.
Ingen landbofamilie er upåvirket af den miljøødelæggelse, som vi oplever i fjorde og ved drikkevandsboringer. Men de står med ryggen mod muren og har ofte gældsat deres bedrifter for at følge med udviklingen – en udvikling som deres partipolitiske bagland kun har opmuntret dem til at følge.
De etablerede landbrugsorganisationer understøtter denne syge udvikling. I stedet for at råbe vagt i gevær over, at erhvervet beskæftiger stadig færre mennesker, accepteres dette uden forbehold.
De konsulenter, man ansætter for at hjælpe bønderne, må gå fra gård til gård og rådgive dem om at opkøbe naboejendommen og anskaffe sig endnu mere dyr og avanceret teknologi – og i øvrigt fastholde sprøjtning og overgødning af markerne som vejen gennem det økonomiske morads.
For de unge fra landbrugsskolerne er kravet en yderligere skærpelse af den industrialiserede produktionsform. Alternativet er enten at droppe ud af erhvervet eller blive bestyrer for de udenlandske kapitalfonde, som regeringen har givet grønt lys til at opkøbe landbrugsbedrifter. I dag er 3 procent af vores landbrugsjord ejet af udenlandske fonde. Med en gennemsnitsalder på 56 år for danske landmænd vil denne andel utvivlsomt stige.
Statsmagten har ladet sig forføre af dogmatisk tænkning, der hverken gavner landbruget eller befolkningen som helhed. Samtidig forsøger stærke kræfter at skabe splittelse og udvikler et tåbeligt modsætningsforhold mellem land og by. Vi skal hjælpe landbruget fri af ubegribelig dårlig rådgivning.
Hvem har ansvaret?
Rasmus Blædel Larsen, forfatter, ph.d.
Torsdag den 21. marts klokken 8:30-9:30
Christiansborg Slotsplads.
